Med Andre Ord

En verden i tekst
Kultur

Mærkedage

I Danmark har vi rigtig mange mærkedage; især i foråret er de spredt ud som små krummer på stien, der leder os frem til sommeren. Det betyder at vi altid har noget af fejre, noget at se frem til. Der er mange synspunkter på de mange mærkedage, og mange er sikkert enige i, at det nok ikke er alle mærkedage, som er lige vigtige, spørgsmålet er bare hvilke så er?

Ikke desto mindre er kalenderen prydet med alle årets mærkedage, foruden dem man selv tilføjer. Det være fødselsdage, jubilæer eller bryllupsdage. Man vil sjældent støde på to kalendere som er fuldkomne identiske i mærkedage, foruden dem, der allrede står deri.

Hvis man lytter til radio, og her må jeg erkende mig som lytter af P4 mange dage, vil man også blive informeret om, at den pågældende dag er national eller international dag for (indsæt objekt/begreb eller hvad du syntes passer bedst). Hver dag skal markeres på en eller anden vis, for så kan vi, i hvert fald som danskere, hygge lidt mere. 

Alene i de første 6 måneder af året har vi haft 16 mærkedage af den ene eller den anden størrelse, nogle som endda strækker sig over mere end en dag. Det er over 2 uger, hvor vi skal huske på en ny ting og fejre/anerkende hver dag. Misforstå mig ikke, for det skal ikke komme ud som utilfredshed, på ingen måde. Det er mere en slags forbavselse over hvor mange mærkedage vi rent faktisk har, og hvad de hver især repræsenterer og betyder. For at give et overblik, er her en lille liste (som uden tvivl ikke nødvendigvis er komplet, men baseret på min kalender);

  • Valentinsdag
  • Fastelavn
  • Palmesøndag
  • Skærtorsdag
  • Langfredag
  • Påske
  • Arbejdernes internationale kampdag
  • Danmarks befrielse
  • Stor bededag
  • Mors dag
  • Kristi himmelfartsdag
  • Pinse
  • Fars dag
  • Grundlovsdag
  • Valdemarsdag
  • Sankt Hans

Det er kun de officielle, som står i kalenderen, dertil er der mange andre, som bliver nævnt i medierne, men ikke er ’store’ nok i mærkedagsgraden, til at de får en fast plads i kalenderen. Selvom vi alligevel nævner dem hvert år. Det næste spørgsmål er, hvad fejrer/hylder vi de enkelte dage? Nogle af dem er tydelige nok i deres navn, og det er nok også nogle af de mest danske; Danmarks befrielse og grundlovsdag. Disse er der meget få mennesker, som ikke er klar over hvorfor vi markerer disse dage.

Dernæst kommer alle mærkedagene vi har taget fra biblen og vores kristendom. Nu siger jeg vores, og det er ment ud fra den generelle antagelse (som blev antaget i tidernes morgen, da kalenderåret skulle planlægges), at Danmarks befolkning er kristen og følger den kristne tro. Det ved vi er langt fra realiteten i dag, men vi kan stadig godt lide at holde fast i vores mærkedage, som vi har fra dengang. Fordi de ligger indgroet i vores danske personlighed. 

Hvad så med de par mærkedage i løbet af året, som stille og roligt har indtaget deres plads i vores hverdag, efter at være blevet indpræget hos os igennem den vestlige/amerikanske kultur? Mere præcist er der selvfølgelig tale om Valentinsdag og Halloween senere på året. Det er 2 mærkedage, som i løbet af de sidste 10-20 år for alvor har sat sig fast hos danskerne og hvad de gerne vil markere. Det er muligt jeg overdriver, men af personlig erfaring fejrede vi altså kun fastelavn da jeg var barn. For godt og vel 20+ år siden. Dengang var Halloween et ukendt fænomen, som i filmverdenen også blev oversat til fastelavn for at sætte den rette kontekst. Nu er det blot et spørgsmål om hvem kan klæde sig bedst ud 2 gange om året, og samle så meget slik sammen som muligt. Jeg syntes det er interessant hvordan vi i Danmark, og resten af Europa for den sags skyld, begynder at tage amerikanske traditioner mere og mere til os, som var de vores egne. Det påpeger lidt den indflydelse USA har på resten af verden, uden de måske selv mener det. 

(Den kommercielle overtagelse af mærkedagene er en helt anden snak, som jeg ikke vil begynde på her, da det ville overtage meningen med indlægget.)

Hvorfor i det hele taget snakke om disse mærkedage? Det er nok fordi min egen mærkedag nærmer sig; min fødselsdag. Det har altid været en dag jeg har set frem til, for i mine øjne er det min dag! Og jeg vil lave lige præcis hvad der passer mig på den dag, selvom det ikke helt er muligt efter vi har fået børn. Jeg betragter det stadig som min dag, og jeg kan godt blive en smule trist, hvis den ikke bliver markeret sådan som jeg gerne så det. Det kan godt lyde småligt af mig, men jeg syntes godt man må have lov til at fejre sig selv med fuld skrald mindst en gang om året. Eftersom hvert år bliver markeret forskelligt og ikke i lige stor grad som sidste år, er det altid en dag jeg ser frem til. Jeg ynder mig gerne en hel fødselsdagsuge med små fejringer drysset ud med smil. De sidste 3 år har det også været en kombination af vores bryllupsdag, og ugen bliver bare lidt mere speciel af den grund. 

Vi gør som sådan ikke noget stort ud af vores bryllupsdag. I vores øjne er det en dag som så mange andre, men i år blev den markeret med et lille glas champagne da børnene sov. Det er en champagne vi har ventet 3 år på at drikke sammen. Det var en champagne vi fik på vores bryllupsdag, men som vi aldrig nåede at drikke, og derfor blev enige om at gemme til vores 1 års bryllupsdag. Hvor jeg var gravid, og derfor selvfølgelig ikke drak alkohol, og vi blev enige om at gemme den til vores 2 års bryllupsdag. Hvor jeg ammede, og af den årsag heller ikke drak alkohol, og vi blev enige om at gemme den til vores 3 års bryllupsdag. Forleden fik vi endelig smagt og drukket den lille flaske, og det var yderst fint at klinke glassene forsigtigt sammen – for ikke at vække børnene – og lige smile lidt ekstra mens vi sagde skål.

Selvom mange måske ryster lidt på hovedet over de mange mærkedage vi har her i kalenderen, så kan vi nok ikke undvære dem. De er med til at sætte deres præg på vores hverdag, og de minder os om årerne, der er gået. De bringer familier sammen til påskefrokoster eller pinsefrokoster. De skabe samvær på kryds og tværs, som man måske ikke ellers finder årsager til. Hvis nogen siger at vi har for mange mærkedage, så vil jeg råde til at man husker på hvorfor vi har dem. Vi har dem for at mindes, for at være sammen om det, og for at huske på hinanden og vores selskab. Sidst men ikke mindst, så er det for at fejre os selv når vores egen mærkedag dukker op i kalenderen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *