Med Andre Ord

En verden i tekst
Lidt om børn

Vinterferie (?)

Der findes mennesker, der mener, at skolerne har for mange ferier. Personligt er jeg ikke selv en af dem. Jeg har tidligere været gymnasielærer, og jeg ved af erfaring, hvor befriende sådan en uges pusterum kan være, både som underviser, men også for eleverne. Uden ferier, eller hvis der er for lang tid imellem dem, kan man godt mærke, at eleverne kører sig selv trætte. De har lige så meget brug for et afbræk som vi andre har. For at de kan lade depoterne op, og vende tilbage til undervisningen med klare hjerner igen.

Lige præcis vinterferien er netop sådan et slags pusterum. Det siges at vinterferien til dels blev indført fordi 70ernes forældre tog deres børn for meget ud af skolen, for at tage på skiferie eller andet i den stil. Børnene mistede deraf alt for meget af deres dyrebare læringstid. Vinterferien var et modsvar, i håb om at børnene kun ville miste den ene uges skolegang, som udgangspunkt. Dels blev vinterferien også indført fordi der er ufatteligt langt mellem juleferien og påskeferien. Jeg tror det afhænger lidt af hvem man er som person, hvilken af disse holdninger og begrundelser man er mest tilbøjelig til at tro på. Jeg kunne sagtens være overbevist af dem begge.

I nutidens Danmark har vi et hav af ferier og fridage, helligdage og hvad man ellers skal kalde dem. Det skal aboslut ikke forstås negativt – jeg er stor fan af dem alle sammen, hver og en. Vinterferien er en ekstra sjov størrelse, fordi den ligger på tværs af 2 uger, alt efter hvor i vores lille land man befinder sig. Selv bor jeg i Nordjylland, hvor ferien ligger i uge 8, og sådan har det altid været for mig. Min mand kommer fra Midtjylland, hvor ferien ligger i uge 7, så det tog lidt tilvænning for ham. Der er mange, der brokker sig over at de ligger forskudt, fordi nogle familier på tværs af landet ikke kan komme til at holde ferien sammen. Det er selvfølgelig ærgerligt, men at ferien er fordelt på to uger har også sine fordele.

Når den ligger i to uger, er det kun det halve af familien Danmark, som tager i Lego House i den ene eller den anden uge. Lalandia er kun fyldt lige med den portion mennesker, der rent faktisk kan være der, så det stadig er udholdeligt. Den lokale zoologiske have er til at bevæge sig rundt i, fordi mormor eller farmor havde tid, mens mor og far stadig skal arbejde. Underholdningscentrene er stadig overbefængte, men det er en anden sag. Det skal da lige siges, at meget af det nævnte mest gør sig gældende for familier med børn i skole. Når man har så små børn som vi har, i dagplejealderen, så er vinterferien endnu en uge i hverdagen. Her har børnene måske ligefrem bedst af at komme i institution, for at opleve den rutine de er bekendt med. Det er meget forskelligt. Nogle børn er rigtig gode til at holde ferie, og få det afbræk fra rutinerne. Andre børn kan slet ikke finde ud af at holde ferie, fordi deres rutiner bliver opbrudt og de skal vænne sig til noget helt andet. På nuværende tidspunkt har vi en af hver. Den ældste har bedst af sine rutiner, mens den yngste godt kan finde ud af trumme rumme rundt herhjemme lidt endnu.

Uanset om man har børn eller ej, og uanset hvilken alder de børn har, så er vinterferien et velkomment afbræk, hvor man uforpligtende kan gøre lige hvad der passer en. Herhjemme bestod vinterferien af et par fridage, som bød på en tur i hoppeland med de små, en biograftur for mor og far – alene, og en masse praktisk gøremål i hjemmet, som vi ellers ikke altid har mulighed for, når børnene er hjemme. Haven måtte gå sin vandgang, eftersom det regnede næsten hver eneste dag. Med al den regn, som ikke er sne, kan vi godt slå noget andet fast omkring vinterferien. Det idealiserede billede om vinterferien, fra da vi selv var børn, er langt borte. Den indre forestilling vi har om knæhøjt sne og frost på ruderne, når vi står op om morgenen, den er dybt begravet i regnpytterne. Fremfor at børnene leger i haven i sneen og bygger snemænd, er det mere blevet en jagt efter den største vandpyt og kampen om hvem der hoppe mest i denne, og hvem der som resultat deraf kan blive mest våd. 

Fantasien om jazzmusikken i højtalerne, mens vi sidder med et lunt tæppe foran pejsen med en dampende varm kop kakao, godt toppet med flødeskum. Bevares, det sidste kan stadig lade sig gøre og være nok så idyllisk, men hvis der var sne udenfor, gav det en helt anden stemning.

Jeg kan huske, da jeg var barn, at min morfar fortalte historier om sin barndom, om de snedriver de havde dengang. De gik helt op til taget på garagen, eller noget i den stil. Jeg har tit rystet på hovedet af ham, fordi han fortalte så mange sjove og usandsynlige ting i den art. Nu ville jeg næsten ønske, jeg kunne fortælle de samme historier for mine børn, eller de kunne danne sig den samme slags minder. Jeg ville næsten ønske døren var spærret af 3 meter høje snedriver, bare for at se børnenes ansigtsudtryk. Og dog, jeg mindes kort sidste år, hvor der faldt sne og jeg havde den ældste med ude og se hvad det var for noget. Det var sjovt nok så længe hun sad i sikkerhed på trappen, eller på mors arm. Ellers var det, efter hendes mening, noget lidt farligt noget, som hun i hvert fald ikke skulle røre ved. I det mindste har hun oplevet det, om end en smule skræmmende for hendes vedkommende. 

I morges trådte vi så for en kort stund ind i et minimalt snelandskab. Et lille lag tøsne havde lagt sig i løbet af natten, og overraskelsen over dette var tydelig at spore. Der blev peget og gispet, for hvad var nu det for noget? Det varede da heller ikke længere end til hun spottede den første vandpyt, og så var den meget mere interessant, og jeg måtte være hurtig for at tøjet ikke blev alt for vådt. Et par timer senere er den lille smule allerede væk igen, og den smule der måske er tilbage, er blevet til kedeligt sjap. 

Hvad der startede som en slags kort fortælling om vinterferien og dens formål, endte med at blive et håb om en fremtidig vinterferie, der rent faktisk afspejler sit navn. Jeg er sikker på, jeg ikke er den eneste, der går med håbet om et rigtigt lag sne, som vi havde for bare 10 år siden. Selvom sne er koldt og problematisk til tider, så er der også noget rart ved det. Og børn elsker at lege i sneen. Selvom de også elsker at hoppe i vandpytter, kunne jeg være bange for at vinterferien, de næste mange år, måske mere passende skulle kaldes for regnferie. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *