Ud i den skønne natur

Den her weekend var kæresten og jeg så heldige at vi havde fået lov til at låne mine forældres bil, eftersom de skulle til København hvor min far skulle løbe med i et eller andet stort løb (hvilket vi fik stor transmission fra i radioen næsten hele dagen). Vi besluttede derfor at lade arbejde og studier være netop det, og tage en dag i det fri og slå hjernen lidt fra. Efter lidt roden med computeren og et print af en køreplan, for når man ikke har gps og telefonen kan risikere at miste signal derude på landet er det nu meget godt at have noget at køre efter, satte kæresten sig bag rattet og af sted var det med os. Jeg har jo endnu ikke fået det der kørekort endnu, så kæresten var lidt tvunget til at tage rattet. Vores tur gik nordøst til kysten og til Svinkløv Badehotel. Desværre, da vi kom derud viste det sig at Badehotellet havde lukket for sæsonen så vi kunne ikke engang få så meget som en lille kop kaffe.

2014-03-29 13.03.22

2014-03-29 13.07.07

2014-03-29 12.27.21

2014-03-29 12.29.14

2014-03-29 12.48.35

Det fraholdt os da ikke fra at gå en tur gennem klitterne og ned til havet. Her traskede vi rundt lidt og nød det dejlige solskin og vi endte oveni købet med at sende en flaskepost. Midt på stranden fandt vi en gammel tom whisky flaske, jeg havde en blok papir og kuglepen i tasken og så bestemte vi os for at lave lidt sjov. Vi skrev en lille besked og kylede flasken tilbage i den brusende Jammerbugt, og så må vi bare vente og se hvad der sker af det. Vi efterlod godt nok ikke nogle konkrete informationer om os selv, lidt i frygt for hvilke personer den eventuelt skulle ende hos.

2014-03-29 12.58.52

2014-03-29 12.14.53

2014-03-29 12.23.14

2014-03-29 12.27.04

2014-03-29 12.44.53

Meget kan man sige om naturen, men når vejret er til det er der altså flot omkring Svinkløv Badehotel og jeg blev da også enig med mig selv om at vi på et senere tidspunkt skal tilbage dertil på et mindre weekendophold og slå hjernen fra den travle hverdag. Jeg er overbevist om at det vil være en speciel oplevelse på sådan et gammeldags badehotel. I kan jo selv bedømme ud fra billederne (som desværre ikke er taget med professionelt kamera, men bare med min lille telefon), hvad syntes I om stedet?

Continue Reading

Prologue

Som lovet forleden bringer jeg her en mindre teaser på hvad man kan forvente de næste mange kommende første fredage i måneden.

Historien hedder The Choice of The Heart, og her inden teaseren kan du kort læse hvad den handler om;

When Jennifer Paris discovers that the life she has lead for the past seventeen years has been based on a lie she realises that she is about to make a choice. However, she has no idea what consequences her choice will set in motion and how much it will affect the rest of her life. Leaving her previous life behind she sets out to find her heritage to conquer the evils that lurk from times long gone by now risen to haunt from the depths of a forgotten past.

Når du så har dannet dig en ide om det er noget du har lyst til at læse mere af, kan du med glæde læse videre for her kommer prologen som teaser før jeg bringer jeg første kapitel i næste uge. Rigtig god fornøjelse, og jeg håber I syntes om det.

 

Prologue

Three young women stood silently in a neat row, each different from the other in stature and poise, yet still much alike. The eldest’s hands halfway covered her trembling lips as she sniffled into a sodden handkerchief while her chestnut hair curtained her sadden face as she stared at the ground. From time to time her left hand reached to her left for the second young woman. Her face crumbled in an agonizing mask. No tears ran down her cheeks, opposed to the eldest woman. Instead she starred straight at the ground and kept her hand tightly locked around the hands of the two women on either side of her. Her short, chestnut hair blew softly around her face and in the light breeze that ruffled the small party of people. No one moved and everyone was staring at the ground. At the end of the line was the youngest of the three women, with hair thicker and a darker shade of chestnut, yet it was clear that these three women were sisters. The youngest almost clutched to her sister’s hand while she kept wiping her face with the other. Tears ran freely down her face and she cared little for her appearance at the present. All three sets of sparkling green eyes were focused on the same thing.

A white casket was lowered into the ground, a cascade of flowers ordaining the most part of what was visible. Ribbons flowed from each large group of flowers, almost obscuring the casket. The little amount of people gathered around the process of lowering the casket all cried in one way or another, some silently while others wept openly and without regard for how people might look at them. Somewhere in the distance, the cry of a baby could be heard and the oldest sister seemed to be torn between her side at the grave and the cry of the infant.

>>Now we say our last goodbyes to Susan Paris. May her soul roam free in the heavens and her memory stay with her loving family for the rest of eternity. We thank the heavens that her soul may rest in peace.<< A chorus of Amen and agreement rose from the small crowd and people started to gather around the three sisters. Condolences were said, hands shaken, flowers exchanged until the three women were left alone beside the grave. Their hands kept a firm grip on each other until a young man with an infant on one arm came up next to the oldest of the sisters.

A silent agreement seemed to pass between them as he pecked her gently on the cheek and she nodded in his direction. He then turned and walked away while the infant reached for its mother. The oldest sister however, had chosen that day to share her feelings with her siblings. They remained in silence by the grave as they said their last goodbyes to their mother. Sniffles crept from one sister to the other and their hands remained locked for what seemed an eternity. Once the last few stragglers had left and they were alone there, the oldest sister cleared her throat and showed sign of wanting to speak. Yet when she parted her lips no sound came out, except for a small sigh at the back of her throat.

>>Let’s just go home.<< The young women in the middle finally said. She received no answer, there was no need. All three of them knew there was nothing more for them at the cemetery at this point. However, when the two of them turned to leave the youngest remained in her place. Her face searched the grounds, as though she had lost something. She looked to her sisters and then continued to search the surrounding gravestones for names. When she reached the conclusion that what she was looking for was nowhere in her sight, she turned on the spot, walked to her sisters and asked:

>>Why is there no grave for our father?<<

Copyright Michelle H. Lindberg

To be continued in Chapter One – Memories of the Past.

Continue Reading

Boglege

Katja begyndte for noget tid siden en bog-leg som hun desværre måtte give slip på. Af den grund syntes jeg da ikke vi skal lade hendes arbejde gå til spilde, eller lade de svar jeg selv havde tænkt godt og grundigt være til ingen verdens nytte. Derfor bringer jeg her de svar jeg havde forberedt.

 

Hvilken populær forfatter har du – trods populariteten – aldrig læst en bog af?

E.J. James, forfatteren af Fifty Shades of Grey. Da bøgerne blev hypet så meget som de gjorde slog jeg næsten per automatik bremseklodserne i og har siden benægtet at læse dem, uanset hvor mange siger at de faktisk er okay. At hele genren siden er blevet et endnu større fænomen har bare fået mig til at holde foden på bremseklodsen. Jeg havde det på samme måde da Twilight kom ud, vampyr-pandemien gjorde at jeg hurtigt blev træt af hele genren. Det faktum at jeg – før Fifty Shades kom til Danmark – har ladet mig fortælle at Fifty Shades helt simpelt er en 90% identisk genfortælling af Twilight, bare tilsat lidt sexscener, ja, så gider jeg da heller ikke læse en bog jeg allerede har læst, ganske vist selvom den måske er 10% anderledes.

Hvilken bog du helst vil se blive filmatiseret?

Hmm, der er rigtig mange bøger jeg gerne så på storskærmen og så alligevel ikke, for problemet er at når de kommer på storskærmen skal man pludselig forholde sig til at andre har udtænkt hvordan tingene skal se ud, og det er ikke nødvendigvis sådan jeg selv har forestillet mig det. I den seneste tid med den trend der er med eventyrgenfortællinger i stor stil er der en serie som jeg inderligt håber når storskærmen på et eller andet tidspunkt. Der er Marissa Meyers Lunar Chronicles. Jeg fortaler den her serie en hel del over det hele, men det er simpelthen fordi jeg syntes den er så fabelagtig at alle burde læse den og nyde dens genialhed. Det er eventyret, men alligevel så twistet at det er helt nyt og inderligt spændende. Og så kunne jeg bare godt tænke mig at se det univers i ’virkeligheden’ som Marissa har skabt i den fjerne fremtid med beboere på månen.

2014-03-27 16.55.34

Hvilken bog planlægger du at læse i sommerferien?

Der er jo mange på to-read listen, men den jeg helt præcist planlægger at købe som sommerferielæsning i lufthavnen til sommer er Robert Galbraiths andet udspil, her selvfølgelig Rowlings anden bog under pseudonymet Galbraith. Den første i krimiserien var faktisk ret god på trods af at jeg ikke er til krimier generelt, så at jeg blev fanget af den her er en bedrift i sig selv. Nu skriver Rowling jo fantastisk så det undrer mig egentlig ikke. Så The Silkworm ryger lige fluks ned i carry-on tasken her til sommer, og så er jeg sådan set ligeglad med at den måske kommer til at veje en smule ekstra fordi den jo desværre nok kommer i hardback først.

Hvilken forfatter ville du give din højre arm for at møde?

Den står meget lige mellem tre; den ene er næsten åbenlys for hende har alle lyst til at møde og det er selvfølgelige JK Rowling der er tale om. Grunden er simpel, hun har påvirket min læseopvækst så meget at jeg vil takke hende og fortælle hende for jeg ved ikke for hvilken gang hvilket pragtfuldt stykke litteratur hun har skabt. Mest af alt også for at høre hvordan hendes tanker drejer sig om de ideer hun finder på til historier, I’d like to pick her brain so to say. De to andre er måske lidt sværere, Jane Austen eller Shakespeare. Begge har skrevet så fantastisk og vidunderlige fortællinger og jeg tror også de er nogle vanvittigt interessante personligheder som har masser at tale om.

2014-03-27 16.55.29

Den længste bog du har læst – Og var den det værd?

Det var bogen Den Første af Justin Cronin (The Passage på engelsk). Det var et læseeksemplar fra mit tidligere arbejde i Bog & ide og det var primært forsiden der fangede mig, og tykkelsen, fordi jeg gik ud fra at den ville kunne underholde mig i et godt stykke tid. Der tog jeg så fejl fordi jeg sad til langt ud på natten af spænding ved hvert kapitel, og det siger noget af jeg læste den på dansk! Den var på lidt over 1000 sider og det tror jeg faktisk også anden bog i serien var, og nu går jeg bare og venter spændt på den tredje bog.

En bog du synes er stærkt undervurderet og som alle bør læse.

Old Magic af Marianne Curley. Det er en ungdomsroman som jeg altid kan vende tilbage til og jeg forelsker mig i den på ny hver gang jeg læser den. Den har bare det hele; romantik, forbandelser, teenagedrama, tidsrejser, rigtige riddere og kampen om æren og kærligheden. Jeg kan læse den igen og igen og jeg tror aldrig jeg bliver træt af den. Desværre er den ikke så hype som så mange andre bøger og det syntes jeg er synd for den er bare fantastisk.

2014-03-27 16.55.42

En slutning på en bog, som tog dig med storm (Ingen spoilers!)

Her må jeg nok ty til en af de få krimier jeg har læst, The Cuckoo’s Calling af Robert Galbraith. Igennem hele bogen sad jeg og forsøgte at gennemskue whodunnit?! men jeg kunne godt nok ikke se det. Da ’skurken’ blev afsløret til sidst blev jeg så paf og overrasket at jeg ikke kunne lade være med at sidde tilbage og være forbløffet endnu engang over Galbraiths (som vi jo godt ved er Rowlings) måde at skrive om det usagte og overraske os på ny hver gang. Det er blandt andet også derfor det her er en krimiserie som jeg måske godt kan læse i fremtiden.

Hertil har jeg så prydet indlægget med nogle billeder at nogle rigtig fine fyrfadsstager jeg fandt i dag i Søstrene Grene. Så vidt jeg kan se er det en ny serie hvor der er 5 eller 6 forskellige at vælge imellem, der var dog kun 4 tilbage at vælge i mellem da jeg var nede i butikken, men jeg har planer om at kigge ned igen en af de kommende dage for at se om de har fået nogle af de andre.

2014-03-27 16.55.22

Continue Reading

Det Der Forfatterskab……

Det kan måske være nemt nok at skrive og opdatere sin blog, men det der med at skrive generelt er ikke nødvendigvis altid helt så nemt. Det man kan kalde et forfatterskab er jo ikke bare lige sådan et man træder ind i ligesom Lucy Pevensie og kommer ud på den anden side til Narnia og pludselig har man påtaget sig kappen og kan kalde sig forfatter. Næh, nej det tager mere tid og mere arbejde end som så. Det er i hvert fald den erfaring jeg længe har påtaget mig.

Jeg startede med at skrive nogenlunde fast da jeg var 16 år gammel. Siden er det blevet til mange mærkelige produkter fra mine hænder og mine tanker, og det er da heller ikke alle sammen der er værd at gemme. Nogle af dem har dog udviklet sig til guldkorn i mit hjerte og jeg vil faktisk også gerne dele dem med andre. Her kom mit næste dilemma ind i billedet; how to do so? Hvordan kan man dele sin selvskrevne litteratur med andre læseentusiaster uden selv at blive klandret for alt muligt træls copyright halløjsovs? Det var primært grunden til jeg startede mit eget domæne og nu er det ved at være tid at jeg letter lidt på låget til hvad der venter forude.

Jeg startede som sagt med at skrive da jeg var 16, jeg mindes at jeg lige havde færdiglæst Harry Potter og Flammernes Pokal, og i min iver tænkte jeg at det kunne jeg da også gøre. Og her mente jeg at jeg da også sagtens lige kunne skrive en bog. Det viste sig at være lettere sagt end gjort, her 11 år senere er den stadig ikke færdig. Det skyldes flere ting, blandt andet sproglighed og oversættelse deraf, men mest af alt resten af livet der kommer i vejen og bare tvinger skriveriet til at ligge og samle støv på hylden. Men nu skal det være slut. Efter som ung pige på de der 17/18 år at blive afvist fra forskellige forlag, da jeg sendte den ind fordi jeg troede jeg havde skrevet den færdig, blev jeg jo også lidt nedslået og lagde skriveriet på hylden. Nu, en del år senere når jeg genlæser hvad jeg havde skrevet for de 10 år siden ler jeg af mig selv og forstår udmærket hvorfor det var et venligt nej jeg fik tilbage. Af samme grund har mit materiale også gennemgået adskillige omskrivninger og omstruktureringer. Fordelen ved denne metode er at jeg efterhånden kender mine karaktere så godt som jeg kender mig selv. Det er også en af grundene til at det har været svært for mig at slippe disse personer fri fra mit sind. Tænk nu hvis folk ikke vil kunne lide dem lige så godt som jeg kan, tænk nu hvis de ikke bliver taget godt imod? Den slags tanker sværmer hos en spirende forfatter af enhver slags er jeg næsten sikker på. Men nu skal det altså være nu.

open-a-book.1-e1350769437625

Efter at have fået mit nye domæne flot op at køre og har modtaget dejlig respons fra de af jer der kigger fordi en gang imellem har jeg besluttet at slippe min karaktere fri.

Det kommer til at foregå på den måde at jeg frigiver et nyt kapitel hver måned, startende med April. Jeg vil så vidt som muligt forsøge at lægge frigivelsen så den passer med hver første fredag i måneden. Det vil sige første kapitel kommer fredag d. 4 April. Men jeg syntes alligevel ikke du skal gå og vente så længe på at læse lidt. Derfor vil jeg på fredag frigive en lille teaser og indblik i hvilken person I skal møde og tage på eventyr med.

Jeg kan allerede nu afsløre af genren er Young Adult og Fantasy. Eftersom det er den genre jeg selv læser flest bøger indenfor falder det naturligvis også nemmest for mig at skrive herunder. Dermed ikke sagt at jeg ikke skriver andet. Det vil fremtiden vise med noveller og andre kreative input fra mig af.

Så hav tålmodighed til på fredag, og næste fredag og næste måned for den sags skyld.

Jeg håber du vil kigge med.

Continue Reading

Always a Witch (Carolyn MacCullough, 2011)

The adventures of Tam and Gabriel continue with more time travel, Talents, spy work, and of course, the evil Knights.

Since the gripping conclusion of Once A Witch, Tamsin Greene has been haunted by her grandmother’s prophecy that she will soon be forced to make a crucial decision—one so terrible that it could harm her family forever. When she discovers that her enemy, Alistair Knight, went back in time to Victorian-era New York in order to destroy her family, Tamsin is forced to follow him into the past. Stranded all alone in the nineteenth century, Tamsin soon finds herself disguised as a lady’s maid in the terrifying mansion of the evil Knight family, avoiding the watchful eye of the vicious matron, La Spider, and fending off the advances of Liam Knight. As time runs out, both families square off in a thrilling display of magic. And to her horror, Tamsin finally understands the nature of her fateful choice.

(Tekst fra Goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det gik forholdsvis hurtigt med at læse anden bog om Tamsin. Det var nok fordi jeg kendte personerne som jeg gjorde og igen var historien hurtigt til at tage fart og blive spændende. Historien starter stort set lige hvor den første slutter, Tamsin har vundet første halvleg så at sige og venter nu bare på at anden halvleg skal gå i gang. Og den går i gang allerede 3-4 kapitler inde i bogen så man sidder ikke og venter i kedsomhed over at der skal fart på historien. Der er ikke kedsomhed over disse bøger, der er gang i den fra start til slut; det er lige meget om det er det store plot om Tamsins svære valg hun til sidst må træffe eller de små romantiske vink som der kommer flere og flere af mellem Tamsin og Garbriel.

Tamsin har også gjort sit indtryk hos mig for jeg må indrømme at i starten forekom hun mig meget overfladisk og utaknemlig for sin familie, men efter flere og flere ting blev afsløret tog man hende til sig og begyndte at se tingene fra hendes side af sagen, hvilket ikke var så svært eftersom bogen er skrevet i 1. personfortæller fra Tamsin af. Gabriel blev jeg også mere og mere glad for, ikke mindst på grund af sit beskyttergen overfor Tamsin og de ulykker hun nu forvilder sig ud i. Det forhold, som man vel kan kalde det, de udvikler udformer sig også meget naturligt og er ikke den typiske overnaturlige sjælefrænde-jeg-kan-ikke-leve-uden-dig-kærlighed. Nej, det er helt normalt teenager kærlighed man troede var glemt i barndomsårene, men som lige stikker sit hoved frem alligevel, og det syntes jeg var fantastisk at læse til en forandring.

Samlet set var der meget lidt jeg ikke kunne lide ved de her bøger. Den eneste ulempe er måske sproget som er meget nemt (men det er måske også meget sagt fra mig som engelsklærer, der læser engelsk som man kan spise chokoladeknapper), og historien er alt for hurtigt overstået. Jeg kunne sagtens læse et par udfordringer mere med Tamsin, men den åbne slutning har bogen også taget livet af med den slutning Tamsin selv påtager sig af denne udfordring. Overordnet er der ikke nogen huller hvor man sidder og tænker ”Hov, hvad er jeg lige gået glip af?” Og det er rart til trods for det så kort en bog – den passer vel egentlig perfekt til noget sommerferielæsning nu jeg tænker over det.

4-star1

Continue Reading

Det der med at blive voksen…..

En af de ting mange mennesker påstår man skal have krydset af på sin tjekliste for at man kan kalde sig voksen er et kørekort. Nu er tiden så endelig kommet hvor jeg snart kan tjekke den firkant på min formular. Det er meget mærkeligt at skulle tjekke den boks sådan som mit liv ser ud nu. Det er også mærkeligt pludselig at føle sig så ansvarlig at jeg har tid og råd til at få det gjort. Tiden gik af sig selv med studier, arbejde og flere studier. Det med at have råd blev lidt spoleret af studieophold først i USA og derefter i London. Rejser blev bare prioriteret hos mig fordi at et kørekort når man bor i centrum bare ikke er voldsomt nødvendigt. I løbet af det seneste år med arbejde i Frederikshavn og bopæl i Aalborg begynder det at melde sig nødvendigt med et kørekort. Og nu har jeg endelig også fået sparet sammen til det dersens fordømte kort, så jeg indså at det nok var på tide.

Men hold nu op hvor er det mærkeligt at sidde til teori som 26 år gammel (!) med gymnasieelever, som jeg til hverdag styrer med hård hånd i undervisningen. 😉 Det at der en dag kører et indslag om Kylie Minogue i fjernsynet og de alle sammen sidder og stirrer uvidende og bagefter spørger højlydt ”Hvem er det?” gør bare at jeg pludselig føler mig dobbelt så gammel som jeg rent faktisk er. De der ca. 10 år virker ikke så meget når man siger det på den måde, men når man sidder i lokalet og pigebørnene konstant sidder limet til deres iphones (Hvad sker der lige for det? Er de limet fast til hånden? Er det deres symbolske navlestreng?) så kan jeg ikke lade være med at føle mig en smule gammel.

Om end andet er så var jeg i den her weekend på kravlegård og sad bag rattet for første gang i mit liv. Som situationen er nu vil jeg i hvert fald ikke bestå en køreprøve. Hver gang kørelæreren sagde vi skulle køre så tæt på keglerne som muligt endte det med jeg kørte dem ned. Jeg tog sågar to på en gang på et tidspunkt, noget af en bedrift ifølge min kørelærer. At køre fremad er ikke så svært, men så snart man skal have fat i det der bakgear så kommer problemerne. Man kan jo ikke se en skid med alle de blindvinkler! Og alt det man skal holde øje med på samme tid, det er da kun til at få stress af. Da jeg kom hjem havde jeg så ondt i kæberne fordi jeg åbenbart har spændt så meget uden at vide det i løbet af de 4 timer vi var ude og køre.

Jeg håber godt nok det bliver nemmere med tiden. Pt. er jeg skøjtende nervøs for at jeg i løbet af næste uge skal ud og køre i rigtig trafik! Som min mor joker; folk skal vide hvor og hvornår jeg skal ud og køre så de kan være ekstra opmærksomme når jeg skal ud og køre. Beware Aalborg folk, Michelle sidder bag rettet.

Continue Reading

‘Sund’ Brownie

Eftersom jeg havde fri i fredags og fik veninde på besøg besluttede jeg mig for at bageeksperimentere. Ikke fordi der skal nogen bestemt grund til at bage, jeg bagte også i mandags, men de squash/ananas cupcakes var ikke nær så gode som den brownie jeg begav mig ud i forleden. Det er en opskrift jeg fandt i denne udgave af Mad & venner som pralede af at være laktose fri, så lavet helt uden mælk. Da vi jo lever meget efter LCHF diet herhjemme tweaked jeg den lidt så den også blev glutenfri. Dermed fik jeg bikset en laktose OG glutenfri brownie sammen, som oven i købet smager lige så godt som hvis den var lavet på ’almindelig’ vis. Så selvom man er laktose intolerant eller/og allergisk overfor gluten kan man godt nyde af de søde sager. Heldigvis er der masser af chokolade i som man kan nyde godt af.

2014-03-21 13.37.09-2

Du starter med at smelte 150g mørk (70%) chokolade over vandbad. Imens det smelter lige så stille pisker du 1,2 dl solsikkeolie med 215g rørsukker (jeg brugte lyst rørsukker i det her tilfælde, da det var hvad jeg lige havde), 2 æg og 1 tsk. vanillesukker. Om du pisker med elpisker eller køkkenmaskine er sådan set lige meget, bare det bliver pisket godt og lettere skummende. Herefter hælder du den smeltede chokolade i og blander det godt sammen til det er jævnt fordelt. Ved siden af sigter/blander du 65g hasselnøddemel (du kan også bruge mandelmel hvis du vil, og om du køber det formalet eller selv maler nødderne er sådan set også lige meget), ½ tsk. bagepulver, ½ tsk. salt og 4 spsk. kakaopulver i en separat skål; hele den tørre blanding vender du i chokoladeblandingen. Hak så 40g mørk chokolade (50-70%) og bland i dejen og hæld den i en smurt form (eller bagepapirsforet) på ca. 22×22 cm. Den færdige dej er ret fast og skal smøres nogenlunde pænt jævn i formen, det kan godt være lidt svært hvis du forer den med bagepapir, men bare hold lidt fast i enderne så går det nok. Til sidst drysser du med ca. 75g hakkede valnødder på toppen inden du smækker den i ovnen ved 180 grader i 20-30 minutter. Lad den køle pænt af og spis så bare løs.

2014-03-21 12.56.01

2014-03-21 13.37.09-1Den her brownie er god og klæg og kan spises alene som den er, yum yum, eller du kan servere den med lidt frisk og måske syrlig frugt til. Hvis du er helt i det fine hjørne kan du servere vanilleis til og så vil dine smagsløg synge af glæde, det kan jeg næsten garantere.

Continue Reading

12 Years A Slave

Denne uges biografoplevelse – ja, jeg ved godt jeg har været en hel del i biografen for tiden, og skal vist også holde en bette pause – var en lidt mere brutal en af slagsen. Nogle veninder og jeg blev enige om, at nu måtte vi tage os sammen og se om al den snak var noget værd om filmen, og om den nu også var så god af alle de priser den har vundet. Så vi gik arm i arm ind i biografens mulm og mørke, hvor vi blev tilbudt gratis chokolade på turen, det er altid et plus i alle omstændigheder. Som du måske kan gætte så er det 12 Years A Slave jeg snakker om, ikke mindst på grund af titelindlægget.

Der har jo været en frygtelig masse i medierne omkring den her film og nu syntes jeg at jeg ville se for mig selv om det kunne passe om alt det opspind. Det kan jeg så fortælle at det gør. Det er en vanvittig flot film der spiller på stort set alle følelsesregistre hele vejen igennem.

Historien om Solomon er så frygtelig at man krummer tæer det meste af tiden mens man også har noget så ondt af ham og den måde han bliver behandlet på, bare fordi han er ’sort’. Filmen er spækket med scener der portrætterer det voldsomme hiaraki som der desværre var i sydstaterne i 1840erne. At sorte mennesker kan blive kidnappet på den måde og først sydpå for senere at blive solgt som simple materielle objekter er en frygtelig tanke. Måden dette bliver udstillet på gør det ikke mindre frygteligt, men fortæller også en hel del om tiden dengang.

Ja, jeg kunne blive ved i lang tid at snakke om dette dilemma, for det var den slags tanker filmen satte i gang hos mig. Hvad er vi dog for nogle mennesker der har tilladt at den her slags opførsel har fundet sted? Jeg ved jo godt at det er over 100 år siden og man ikke skal tænke for meget over den slags, men det er svært når man ser den her slags film. Især når det er afbilledet i så barske om virkelighedstro omgivelser og hændelser, som virker frygtelig, men ikke desto mere sande.

Filmen er som sagt rigtig flot lavet og der er nogle smukke scener for øjet, for naturen i syden kan man ikke komme udenom er noget for sig. Der er også mange flotte og sigende scener med skuespillerne, som man godt kan forstå har vundet Oscars, Bafta og hvad de nu ellers har vundet. Udover hovedpersonerne har vi også andre super gode skuespillere; Michael Fassbender er vanvittig som djævelsk plantageejer, og man hader ham lige fra starten af. Benedict Cumberbatch står stærk i kontrast som den sympatiske og hjælpsomme plantageejer som vil det bedste for sine slaver, om end de er hans slaver. Det eneste minus jeg har, er Brad Pitt, men det er måske også bare på grund af min aversion til Brad Pitt i det hele taget. Jeg havde det meget ambivalent med at Brad Pitt tog sig den, godt nok lille, rolle som viste sig at være den person der reddede Solomon. Det irriterede mig lidt at han som producer påtog sig den rolle, men det er en mindre bagatel der nok kan overses i det store hele.

For samlet set er 12 Years A Slave en utrolig flot film med en utrolig rørende historie, så meget desto mere fordi den er baseret på virkelige hændelser. Det der rørte mig mest til sidst var det faktum at man til dags dato stadig ikke ved det præcise omstændigheder om Solomons senere død (som en fri mand), hverken dato, location eller grund.

Forrige anmeldelse: Saving Mr. Banks

Næste anmeldelse: Captain America

Continue Reading

Once A Witch (Carolyn MacCullough, 2009)

Once a Witch

Tamsin Greene comes from a long line of witches, and she was supposed to be one of the most Talented among them. But Tamsin’s magic never showed up. Now seventeen, Tamsin attends boarding school in Manhattan, far from her family. But when a handsome young professor mistakes her for her very Talented sister, Tamsin agrees to find a lost family heirloom for him. The search—and the stranger—will prove to be more sinister than they first appeared, ultimately sending Tamsin on a treasure hunt through time that will unlock the secret of her true identity, unearth the sins of her family, and unleash a power so vengeful that it could destroy them all. This is a spellbinding display of storytelling that will exhilarate, enthrall, and thoroughly enchant.

(Tekst fra Goodreads.)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det her er en bog jeg fik lyst til at læse på grund af coveret. Jeg ved godt man ikke skal dømme en bog på dens cover, men denne her gang kunne jeg ikke lade være. Men det var jo også på positiv vis at jeg faldt for den, jeg syntes ærligt talt at de så virkelig indbydende ud at efter at have spottet dem på en bogreol hos en bekendt gik jeg hjem og indkøbte mig mine egne eksemplarer. Mine penge var ikke spildt kan jeg sige, selvom det ikke just er den bedste bog jeg har læst var den stadig god og spændende.

Handlingen tager fart lige fra begyndelsen og det var blandt andet en af de ting jeg syntes var rigtig god. Man får hurtigt en fornemmelse af hvilken person Tamsin er hvor frasorteret hun føler sig i sin familie. Det er også af den grund at man også hurtig etablerer medlidenhed med hende og slet ikke ser ned på hende for at tage sig ud for sin perfekte søster da denne bliver bedt om hjælp.

Kombinationen af den magiske og virkelige verden fungerer rigtig godt i den her historie, fordi Tamsin forsøger ihærdigt at tage afstand til sin magiske familie og den til tider mærkelige verden den kan være ved at indarbejde sig ind i den normale og virkelige verden ved at fordybe sig i sine studier. Måden hvorpå Tamsin bliver viklet ind i den magiske verden er også ret velfungerende fordi man hele historien igennem fornemmer at den magiske verden sameksisterer i den virkelige. Nu tænker du måske at du kan sammenligne det med Harry Potter, men det kan man ikke, helt. Der er en lille parallel med den magiske verden gemt i realiteten, men det er der sådan set i alle fantasy bøger. I denne her er den kombinationen af de to der virker rigtig godt, og det er noget jeg tit syntes er svært at få til at passe sammen i fantasy bøger.

Den lægger også meget let op til en efterfølger, men ikke på så voldsom vis at man ikke kan læse den uafhængigt. Jeg har dog planer om at læse efterfølgeren dertil, eftersom den allerede står på hylden herhjemme.

4 star

Continue Reading

Saving Mr. Banks

I sidste uge var kæresten og jeg til forpremiere, som vi blev tilbudt igennem Biografklub DK og oveni købet til halv pris, så kan man jo ikke sige nej. Da jeg læste mig videre frem i tilbuddet af det var til den nye Saving Mr Banks om tilblivelsen af Mary Poppins blev det kun desto lettere at sige ja tak til det tilbud, og det hurtigt.

Så onsdag aften spiste vi en hurtigt rugbrød inden vi begav os hastigt mod biografens hyggelige mørke. Vi nåede det også kun lige med nød og næppe, og med hænderne fulde af popcorn (for det hører sig jo til når man går i biografen) for som vi fandt ud af, var der ingen reklamer eller trailers til en forpremiere. Det var både godt og skidt fordi filmen gik i gang med det samme, men der var jo heller ingen inspiration til hvad man så skulle vælge at se næste gang.

savingmrbanksMen tilbage til Saving Mr Banks. Filmen går i gang meget hurtigt og man får også hurtigt en fornemmelse af hvilken person P.L. Travers virkelig er; en meget stramtantet og meget britisk kvinde. Og det på trods af at man i løbet af filmen finder ud af at hun rent faktisk er fra Australien og bare er tilflytter til England. Ikke desto mindre har hun opfanget alle de typiske britiske træk som gør hende så speciel, men samtidig elskelig. For selvom hun er stram og direkte og ikke bange for at sige sin mening, så gør hun det med hjertet på rette sted. Nemlig i Mary Poppins’ sted.

Historien handler om hvor vigtig Mary Poppins historien er for Travers og hvor svært det er at give slip på denne fantasi som er blevet så stor en del af ens virkelighed. Den handler om at sætte sig i andres sko og realisere andre folks drømme. Det første retter sig måske med mod Travers, mens det sidste selvfølgelig handler om Walt Disney. Hele hans karriere handlede i bund og grund om at realisere drømme og Mary Poppins var ingen undtagelse. Det var sit løfte til sine døtre der hold ham ved ilden i ikke mindre end 20 år for at kunne realisere Mary Poppins på det store lærred.

Jeg blev så fanget af historien og både Disney og Travers at jeg måtte hjem og slå nogle facts op på nettet bagefter. Her opdagede jeg at ikke alt var helt efter bogen i filmen (pun intended, hehe). Jo, det var en kamp at på Travers til at gå med til filmen, men hun var i sidste ende ikke tilfreds med resultatet og følte sig overrendt af Disney og pure nægtede at gå med til efterfølgere af Mary Poppins fordi hun var så utilfreds med den måde hun var blevet behandlet efter at have overskrevet sine rettigheder, på trods af mange efterspørgsler på flere film. Man kan vel koge det ned til at hun foragtede animation og følte det ødelagde hendes historie.

EmmaThompsonEmma Thompson som Travers og Tom Hanks som Disney er den primære grund til at se den her film, udover at den rammer lige i hjertet, som så mange Disney film jo gør. Thompson spiller fabelagtigt som Travers og formår at gøre denne stride dame til et følelsesmæssigt vrag der bare prøver at glemme sin barndoms pinsler. Hendes menneskelighed og nærvær som skuespiller er ikke til at stikke i, og selv når hun fornærmer de andre i filmen ler man bare af det, for sådan formår Thompson at gøre Travers elskelig. Hanks formår samtidig at portrættere Disney som en kærlig familiefar der vil gøre alt for at opfylde sine døtres drøm. Han fremstår sympatisk og som den glade legeonkel, hvilket han sikkert også var. Hvad filmen fint lægger skjul på er den større forretningsmand som gemte sig bag det fine overskæg. De grimme sandheder bag filmen bliver gemt væk bag den menneskelige Disney som bare prøver at leve op til sin afdøde fars forventninger. På denne måde bliver både Travers og Disney gjort til sympatiske mennesker som vi alle sammen kan holde af på den ene eller den anden måde.

SAVING MR. BANKSDisney film styrer altid lige mod hjertet, og Saving Mr Banks er ingen undtagelse. Mange scener spiller på følelser og barndomsminder og man sidder tit med tårer lige i øjenkanten. De øjeblikke hvor fryden bobler ovenud i filmen kan man heller ikke lade være med selv at lade tårerne trille frit. Det lyder måske frygtelig emotionelt, men det er desværre den effekt Disney har på mig – og mange andre vil jeg håbe.

Saving Mr Banks er en hjertevarm film om endnu en hjertevarm film (som man bagefter bliver nødt til at gense) og som vil bidrage med mange indsigter til den inkarnerede Disney, og ikke mindst Mary Poppins fan og jeg vil varmt anbefale den til genre-elskere.

 

Forrige anmeldelse: Klassefesten 2: Begravelsen

Næste anmeldelse: 12 Years A Slave

Continue Reading