Hjemmelavede Oreos

Jeg har stort set altid et lager at Oreos liggende herhjemme i skabet, og køber altid et par pakker når de er på tilbud. Dels fordi jeg bruger dem i en anden opskrift til nogle cupcakes, dels fordi både jeg og kæresten godt kan finde på at snack spise dem. Så da jeg fandt den her opskrift så man selv kan prøve at  lave Oreos tænkte jeg at det da lige var hvad min lørdag skulle gå med.
Selve småkagen er sådan set nem at lave; til en portion der ifølge opskriften giver 12-15 kager, men som jeg fik til nogle og 20 kager starter du med at blande 120G hvedemel med 50g kakao, 1 spsk vanillesukker og 90g sukker. Herefter smuldrer du 100g blødt smør i dejen til det hænger lidt sammen. Tilsæt til sidst 1 stor æggeblomme for at få det til at hænge helt sammen. Sæt dejen på køl i en halv times tid, mens du kan rydde lidt op i køkkenet.
Når dejen har kølet  nok ruller du den ud til 3 mm tykkelse og trykker dine småkager ud. Jeg brugte et engangschampagneglas fordi det lige var hvad jeg havde der passede i størrelsen til den originale Oreo,  men det er lidt op til jer selv alt efter hvor store du vil have dine småkager til at blive. Man kan også forme dejen til en pølse inden man lægger den på køl og så skære skiverne bagefter, alt efter hvor meget perfektionist man er med hvordan ens kager skal se ud.
Så bages kagerne sprøde i 8-10 minutter ved 180 grader. Bagefter skal de køles helt af før du laver mere med dem.
Imens kagerne køler af kan du passende lave cremen der skal i mellem. Det er sådan set også meget nemt og enkelt. Du skal bare piske 100g flormelis med 100g blødt smør og en knivspids salt. Jeg udskiftede lidt af smøren med lidt mascarpone fordi jeg havde lidt til overs i køleskabet, men det behøver man ikke. Smørcreme fungerer også helt fint. Alt efter smag og behag kan man slutteligt tilføje lidt smag hvis man skulle have lyst til det. Originalopskriften som jeg har brugte espressopulver så det blev en mokkacreme, men eftersom jeg ikke er synderlig vild med kaffe erstattede jeg det med lidt flydende/ren vanilje i stedet. Det er ikke mere end en ½-1 tsk der skal i af hvad smag du nu vælger at blande i.
Sprøjt cremen ud med en tylle på halvdelen af småkagerne og læg dem herefter let sammen. Jeg satte mine på køl for at cremen skulle stivne helt for ellers var den alt for blød til at være rigtig Oreo konsistens. Opskriften siger at kagerne skal i en lufttæt beholder hvis de ikke bliver spist samme dag, men jeg vil sige alt efter hvor mange man er i husstanden og hvor mange man laver så kan det være det ikke er nødvendigt at have en lufttæt beholder klar.
Velbekomme og god fornøjelse med selv at prøve jer frem.
Continue Reading

Læsevaner som Udfordring

Igen må jeg tage hatten af til Cautios for at have fundet en sjov og interessant tag-leg hun fandt ved at browse lidt rundt på nettet. Jeg syntes der er sjovt at se hvor mange forskellige og underlige tag-lege der findes rundt omkring på nettet, men jeg tror derfor også der er mange som bare er mærkelige. Den her til gengæld er lige hvad en bognørd kun kan kaste sig over og få til at fundere over ens læsevaner. Jeg syntes endelig du skal tage legen til dig (hvis du tør) og del dine svar med, så vi alle kan få et indblik i hvilken bog-nørd du er?
Nogle gange ville jeg ønske man kunne læse en bog lige så hurtigt man kan spise en cupcake, men så alligevel, så ville man skulle forlade de herlige historier så meget hurtigere.


1. What was the last book you marked as ‘read’?
Cress af Marissa Meyer, den tredje i hendes serie og den levede op til alle de forventninger jeg havde. Eneste minus var at den enten var for kort eller også var jeg bare for hurtig til at læse den.

2. What are you currently reading?
Jeg er lige begyndt på en debutroman af Saskia Sarginson, The Twins og jeg er endnu ikke kommet langt nok til at kunne forklare hvad den helt handler om. Derudover begyndte jeg i morges på lydbogen til Erik Valeurs Det Syvende Barn, som jeg har hørt så meget om så jeg syntes jeg ville give den en chance.

3. What was the last book you marked as ‘To be read’?
My Name is Rapunzel af en K.C. Hilton. Det er ikke en forfatter jeg har hørt om før, men jeg er jo helt tosset med moderne genfortællinger af eventyr og syntes den her lød spændende. Og så er Rapunzel et af de eventyr jeg syntes bedst om efter at have arbejdet ihærdigt med det i mit speciale sidste år.

4. What book do you plan to read next?
Det er lidt svært at sige, men jeg vil skyde på det bliver en af de fantasy bøger jeg har stående, efter at have læst noget der ikke er fantasy. Jeg kunne forstille mig at jeg vil kaste mig over Chris Colfer’s først bog i sin eventyrgenfortællingsserie, The Land of Stories hvor den første bog hedder The Wishing Spell.

5. Are you doing a 2014 Reading Challenge?
Nej, kun min egen private hvor jeg har sat mig det mål at læse mindst 40 bøger. Mit antal fra sidste år lød på 42 så jeg håber lidt at komme op på siden af det eller forhåbentlig slå det.

6. What book do you plan to buy next?
Jeg har nøjes med at købe Chris Colfer’s første bog, men hvis den er noget ved kommer jeg jo nok til at købe den næste i serien. Derudover starter der jo bogudsalg i de forskellige kæder i næste uge og jeg har en fornemmelse af at jeg ikke kommer til at gå helt og aldeles tomhændet hjem et par dage i næste uge – og ja, jeg skal derned flere dage. Det er fordi de har forskellige dagstilbud, som 25% på rejsebøger den ene dag, på kogebøger den anden og romaner/krimier den tredje. Så kan man da ikke lade være med at stikke næsen indenfor, og når jeg så samtidig kan sige hej til alle mine skønne kollegaer så er det hele også lidt sjovere.

7. An author you’d like to read (that you’ve never read before).
Der må jeg nok nævne Chris Colfer igen. Jeg syntes det er spændende at se hvordan han rækker ud over sit skuespilsjob i Glee og påtager sig andre roller indenfor en anderledes branche. Jeg har set den film han selv skrev og instruerede, og selvom jeg syntes historien var lidt mærkelig og ikke den bedste jeg har set, var måden den blev fortalt på rigtig god. Jeg kunne også godt tænke mig at prøve noget Maise Njor. Jeg har en af hendes bøger, signeret oven i købet, stående på hylden og jeg er bare aldrig kommet i gang med den og folk siger hun skulle være ganske god.

8. A book you’d like to read (that you’ve never read before).
Uha, den liste kan kun blive for lang. Jeg har et on-going projekt med at læse så mange af de gamle klassikere som muligt og her er der en del forfattere som jeg ellers aldrig ville stifte bekendtskab med. Jeg kunne godt tænke mig at læse noget Tolstoy for eksempel, eller noget Dickens. Af nyere forfattere syntes jeg Jonas Jonassons Den Hundredårige har fået så gode anmeldelser at jeg overvejer om den skal have en chance, og så er han også lige kommet med en ny bog.

9. A book you’d like to re-read.
Åh ha, der er en del. Normalt læser jeg altid Harry Potter en gang om året, eller rettere jeg hører dem som lydbøger, så dem skal jeg snart til at i gang med igen måske. Jeg kunne også godt tænke mig at genlæse the Hunger Gamesigen. Jeg har ikke læst dem siden jeg skrev projekt om dem og kunne godt tænke mig at genlæse dem bare for fornøjelsens skyld, selvom det lyder mærkeligt at snakke om fornøjelse i den forbindelse. Jeg har også lige købt Skammerens Datter af Lene Kaaberbøl fordi jeg ikke har læst hendes Skammer serie siden jeg var barn. Da jeg for nylig læste at de næsten allerede er gået i gang med filmatiseringen deraf besluttede jeg mig for at genlæse serien inden filmen kommer engang til næste år.

10. Do you have any favorite quotes, would you like to share a few?
“It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife.”

– Jane Austen, Pride and Prejudice

“We can’t choose our fate, but we can choose others. Be careful in knowing that.”
– J.K. Rowling, Harry Potter and the Order of the Phoenix

“I have written the only diet book that I believe needs to exist, and here it is: CHAPTER ONE: Eat a bit less. CHAPTER TWO: Move about a bit more. THE END.”
-Miranda Hart, Is it Just Me?

“Happy Hunger Games! And may the odds be ever in your favor.”
– Suzanne Collins, The Hunger Games

11. A series you want to read (start and finish)
Hmm ,jeg har haft to bøger stående på hylden et stykke tid, det er godt nok en lille serie, men stadig en serie. Jeg faldt for dem på hylden hos en jeg besøgte engang og købte dem senere selv, det er Carolyn MacCulloughs Witch serie (Once a Witch + Always a Witch).

12. A series you want to finish (that you’ve already started)
Jeg er p.t. helt opdateret med de serier jeg er i gang med at læse så jeg kan kun vente på seneste skud på stammen i dem. Imellem tiden kan jeg jo begynde på så mange andre nye og spændende serier.

13. What series do you plan to start reading that you have yet to start?

Igen må jeg nævne Chris Colfers Land of Stories serie, men jeg har også lige erhvervet mig første bind i Victoria Schwabs The Archivedserie som jeg ser lidt frem til at begynde på. Jeg syntes efterhånden jeg har gang i en del serier og forsøger at finde bøger der ikke er en del af en serie, fordi jeg også kørte lidt træt i serie bøger for en tid, men nu er jeg begyndt at finde nogle nye serier som ser lovende ud. Det var primært også fordi markedet i lang tid kun afspejlede interessen i paranormal romance og det havde jeg bare fået nok af efter Twilight fadæsen løb sin gang i Danmark og lidt ødelagde den serie for mig. Siden da har jeg gået længe og ledt efter noget nyt at sætte mine hænder omkring, men nu ser det lidt ud til at lysne for enden af tunnelen.
Tør du tage chancen/udfordringen op og udfylde spørgsmålene med dine egne svar?
Continue Reading

Cress (Marissa Meyer, 2014)

 
Incarcerated in a satellite, an expert hacker and out to save the world – Cress isn’t your usual damsel in distress.
Cress grew-up as a prisoner. With only netscreens for company she’s forced to do the bidding of the evil Queen Levana. Now that means tracking down Cinder and her handsome accomplice Emperor Kai. But little does Levana know that those she seeks, and the man she loves, are plotting her downfall . . .
As paths cross and the price of freedom rises, happily ever after has never seemed further away for Cress, Scarlet and Cinder.
(Tekst fra Goodreads)
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 
Som nogle måske ved så er Cress den længe ventede (for nogle) 3. bog i the Lunar Chronicles. Den udkom i starten af måneden og det var kun fordi jeg havde en anden bog jeg lige skulle læse færdig først at jeg holdt mig i skindet med at gå i gang med den her til lige før vinterferien. For jeg kan love at jeg har ventet længe på den her, faktisk næsten et helt år siden jeg læste de første to i serien sidste år i forbindelse med mit speciale. Derfor var jeg ekstrem hurtig til at få bestilt bogen hjem og det har da også taget mig mindre end en uge at læse den. Det har til dels været fordi den var så god at den var svær at lægge fra mig, men også fordi jeg følte mig tvunget til at leve lidt i virkeligheden, i stedet for at være fuldstændig opslugt af fremtidens problemer i Beijing.
Det er bare det problem med Lunar Chronicles, de fanger dig så godt at man bliver hvirvlet ind i historien og lever sig fuldt ind i de ting Cinder og de andre kommer ud for. Det nye skud på stammen i den her bog var Cress, og det er ikke svært at se at den her bog er baseret på Rapunzel. Selvom historien jo centrerer om Cinder fra den første bog introducerer hver bog os for nye karaktere. I det her tilfælde brød jeg mig ikke om Cress i starten, mest fordi hun kun er 16 og helt ærligt en lidt træls, fortvivlet forelsket 16årig. Alligevel begyndte hun at indsnævre sig hos mig og til sidst holdt jeg helt af hende på en lad-mig-passe-på-dig-agtig måde. Thorne som ellers har været en mindre bi-person i de første bøger begyndte man også at åbne øjnene for og opdagede at han var en mere kompleks person en som sådan. Jeg er lidt spændt på at se hvordan han fortsætter med at udvikle sig.
Samtidig får man også et lille indblik ind i nogle af de større personer som man ellers kun hører om, inklusiv den frygtede Queen Levana, som for et kort sekund virkede helt menneskelig, indtil hun fortsatte sin magtkamp.
Det eneste jeg syntes der manglede var Scarlet, helt ærligt jeg blev ret glad for hende i bog 2, også hendes ret mærkelige forhold til Wolf og det manglede jeg lidt. Scarlet var næsten ikke til stede i denne bog og det syntes jeg manglede, men det er nok også bare fordi jeg rigtig godt kan lide Scarlet.
Som en del af en serie kan man godt mærke der er uafsluttede ting som Marissa Meyer vælger at gemme til sidste bog, samtidig med der bliver lagt små ’påskeæg’ til ting som man måske selv kan regne ud. Jeg har sikkert ikke gennemskuet dem alle sammen, men en enkelt eller to lurede jeg mig da frem til. Det mærkes også tydeligt at bogen ikke kunne have en konkret afslutning fordi den netop ligger op til den store, dramatiske afslutning som skal komme i den 4 og sidste bog. Hvilket efterlader en ihærdig læser som mig med en længere næse og en nedtrykt følelse af at jeg nu skal vente endnu et helt år før jeg kan læse slutningen. Imellem tiden kan jeg jo så trøste mig med at jeg nok skal finde tid til at læse de 3 første en enkelt gang mere inden februar næste år.
Continue Reading

The Scarlet Letter (Nathaniel Hawthorne, 1850)

 
 
Set in the harsh Puritan community of seventeenth-century Boston, this tale of an adulterous entanglement that results in an illegitimate birth reveals Nathaniel Hawthorne’s concerns with the tension between the public and the private selves. Publicly disgraced and ostracized, Hester Prynne draws on her inner strength and certainty of spirit to emerge as the first true heroine of American fiction. Arthur Dimmesdale, trapped by the rules of society, stands as a classic study of a self divided.
(Tekst fra Goodreads)
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 
Ja, det er præmissen til The Scarlet Letter, en af de klassikere som mange mennesker påstår man skal læse. Hvis jeg skal være ærlig så var det en jeg sagtens kunne leve uden at have læst/hørt. Jeg tror jeg træf det rette valg i at høre den som lydbog, for jeg er næsten sikker på jeg ville have opgivet hvis jeg havde læst den i bogform.
Det eneste der holdte min nysgerrighed ved lige var tanken og mysteriet om hvem der mon var faderen til Hersters bastard-fødte datter, som får navnet Pearl. Den forløsning får man så 2/3 inde i historien og så sidder man blot med en afventende fornemmelse for hvad mon der så kan ske nu? For hvad kan der ske, andet end det skal afsløres for resten af menigheden og så skal de udstå deres ’straf’ fordi de er syndere. Udover det puritanske aspekt kommer der også frygt for hekseri ind over historien, til lige at forsøge at give den en lidt anden vinkel, men heller ikke det kan fastholde min interesse.
Udover den lidt svært fængende præmis så er sproget også en smule irriterende. Det er skrevet på den måde at vi har alle de fornemme betegnelser som thou, yonder, wislt og andre ord i den dur. Normalt har jeg ikke noget imod den slags Engelsk, jeg vil bare gerne læse det i det format det hører til – nemlig Shakespeare, for det er for mig der det hører til.
Så alt i alt en lidt skuffende fornøjelse af en af de sagnomspundne klassikere man skal læse sig igennem i litteraturens verden. Derfor vil jeg anbefale at hvis man vil arbejde sig igennem listen af klassikere så enten gem den her til sidste eller simpelthen bare spring over den, for den er det ikke rigtig værd.
Continue Reading

Pocket Princess

Som den Disney fan jeg er føler jeg en mindre trang til at dele kommende med jer. De hedder Disney Pocket Princess og da noget af det mest nuttede jeg længe har set – og så er de sjove (nogle mere end andre selvfølgelig). Kunstneren bag dem hedder Amy Mebberson og det er hendes Tumblr side jeg har fundet dem på. Hun tegner alt muligt Disney inspireret og lægger det på sin Tumblr side så al kredit skal selvfølgelig gå til hende. Hun har også en Facebook side hvor hun primært lægger Pocket Princesses ud, men på hendes Tumblr er der også alle de andre tegninger hun laver.
Jeg her udvalgt nogle af mine favoritter eller generelt bare nogle af de bedre, hvis du vil se flere syntes jeg du skal kigge lidt på Amys Tumblr side.
Den seneste som kom i forbindelse med Valentines.
Continue Reading

Crown of Midnight (Sarah J. Maas, 2013)


 After a year of hard labor in the Salt Mines of Endovier, eighteen-year-old assassin Celaena Sardothien has won the king’s contest to become the new royal assassin. Yet Celaena is far from loyal to the crown – a secret she hides from even her most intimate confidantes.
Keeping up the deadly charade—while pretending to do the king’s bidding—will test her in frightening new ways, especially when she’s given a task that could jeopardize everything she’s come to care for. And there are far more dangerous forces gathering on the horizon — forces that threaten to destroy her entire world, and will surely force Celaena to make a choice.

Where do the assassin’s loyalties lie, and who is she most willing to fight for?

(Tekst fra Goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Okay, eftersom det her er en 2er i en serie vidste jeg lidt på forhånd hvad jeg gik ind til. I hvert fald hvad angik persongalleriet. Det er kun et par måneder siden det gik op for mig at der var kommet en bog mere i Sarah J. Maas’ serie og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at den skulle da læses med det samme. Og det fortryder jeg absolut ikke. Crown of Midnight er dobbelt så god som Throne of Glass (hvilken du kan læse en mindre anmeldelse af på min forrige blog) fordi der er flere intriger, mere kærlighed, flere konspirationer, flere hemmeligheder og ganske enkelt bare mere af det hele, tilsat lidt magi som pludselig begynder at røre på sig, hvilket skaber endnu flere spændende problemer.
Fra første bog blev jeg hurtigt fanget af Celaenas karakter og de forskellige sider der er af hende. Hun er så tvetydig, men samtidig så kærlig at det er svært ikke at kunne lide hende. At hun derudover kæmper med problemer på flere forskellige planer gør blot at man begynder at heppe så meget desto mere på hende. Dog var der enkelte gange hvor jeg tænkte at nu overreagerede hun da vist en smule, men den slags må man jo tage med når det er en snigmorder der er tale om.
Chaol og Dorian udviklede sig begge utroligt i den her bog – og begge til det bedre. Dorian virker ikke længere til bare at være sin fars søn, men en ung mand der er ved at finde sig selv og tackle de problemer der opstår med det, eftersom han har en tyran af en konge til far. Chaol begyndte at blive mere og mere menneskelig og man kan ikke lade være med at holde af ham. Der var flere gange hvor jeg heppede på Chaol og bare ventede på en form for forløsning på den anspændthed der var mellem ham og nogle af de andre karakterere.
Alt i alt udvikler historien sig bare som den skal i den her anden bog i serien. På trods af en masse vold og mord (som man ikke kan komme udenom med snigmorderen Celaena) så er det også en historie fyldt med spænding, mysterier og romantik og man sidder tilbage med en fornemmelse om at ville have mere. Der e stadig mange spørgsmål vi mangler at få svar på og slutningen er da også noget af en træls cliff-hanger. Så jeg ser frem til næste bog i serien.
Continue Reading

Tag, You’re a Potter Head!

Cautious (aka Katja) lavede et indlæg om de hvor stor indflydelse Harry Potter har/har haft i forskellige vinkler igennem deres liv og smed derefter en lidt løs udfordring ud til andre læsere om hvordan deres forhold er til Harry Potter. Når man som jeg næsten er vokset op med Harry Potter er det derfor næsten uundgåeligt ikke at skrive et sådan indlæg, så her kommer mine meninger.
Min samling; jeg er stadig i processen med at få fat i Goblet of Fire og Half-Blood Prince i de mørke udgaver så det ser endnu bedre ud på hylden.

Favorite book?
Her er jeg lidt splittet mellem Goblet of Fire og Half-Blood Prince. Jeg må også indrømme at det er på grund af sidehistorierne, altså alle de mini-plots Rowling har formået at få presset ind i historien så vi ikke kun bekymrer os om hvorledes Harry kan vinde over Voldy eller ej. Goblet of Fire er jeg helt vild med Hermiones ambition til at sætte alle husalferne løs og hendes dedikation til at få S.P.E.W op at køre på trods af megen modgang. Half-Blood Prince elsker jeg fordi vi oplever Ron når han er allerbedst, som hans akavet selv der ikke har skyggen af chance for at håndtere det modsatte køn. Måske nok også fordi den er sidste mulighed for humor inden det store opgør i sidste bog.

Favorite movie?
Igen er jeg splittet mellem to, Prisoner of Azkaban og Deathly Hallows Pt. 2. Prisoner of Azkaban kan jeg rigtig godt lide fordi jeg syntes det er den bog de har adapteret bedst og fordi karaktererne virkelig udvikler sig deri. Hallows Pt. 2 er jeg vild med af den simple grund at alle løse ender bliver forbundet og man får forløsning for alt man har gået og ventet på igennem hele serien.

Least favorite book?
Uha, de er jo alle gode, men den jeg nok skøjter hurtigst hen over når jeg læser dem hvert år er vist Order of the Phoenix. På trods af mange gode mini-plots er der bare alt for meget Umbridge og skjult ondskab som jeg ikke bryder mig om.

Parts of the books/movies that made you cry?
Uha der er godt nok også mange at vælge imellem. Fra bøgerne var det da Dumbledore døde og næsten hele sidste halvdel af sidste bog – og det ved vi vidst alle sammen godt hvorfor. I filmene tror jeg faktisk jeg har grædt til hver film, ikke nødvendigvis fordi det var trist, men også fordi jeg bliver utrolig rørt af filmene. Med det sagt, stortuder jeg altid til Hallows Pt.2 med alle de mennesker vi mister.

If you could hook up with any HP character, who would it be?
Jeg må nok indrømme at jeg har noget af en svaghed for Ron. På trods af hans svagheder og akavet mangel for situationsfornemmelse syntes jeg nu stadig han er s fortrinlig og så har jeg bare noget med –nogle – rødhårede mænd.

Det ser jo pænest ud som de står side om side her i det mørke cover.

Favorite character?
I løbet af de sidste par år af serien begyndte jeg at blive mere og mere betaget af Snape – måske mest af alt fordi det er Alan Rickman i filmene.

What would your Patronus be?
Jeg vil gerne tror jeg har et dyr lig Hermiones odder, men ved nærmere eftertanke må jeg nok indrømme at det måske vil være en ugle, stille og rolig, men med en mindre farlig side som ikke er bange for at bide fra sig.

If you could have the Resurrection Stone, Invisibility Cloak or the Elder Wand, which would you choose?
Samlet set er det jo meget attraktive ting, men jeg syntes stadig tanken om dem er lidt skræmmende. Hvis jeg var tvunget til at vælge ville det nok være the Invisibility Cloak fordi det er den man kan komme længst med uden at folk kommer efter dig med voldelige tanker.

What House would you be in?
Selvom jeg selv mener jeg ville høre til i Ravenclaw ender jeg altid i Hufflepuff næsten uanset hvilken test jeg tager til at bestemme den slags. Så jeg må nok indfinde mig med at være tilfreds med Hufflepuff.

If you could meet any member of the cast, who would it be?
Der er for mange til at vælge fordi Warner Bros bare har taget alle de bedste Britiske skuespillere de kunne få fingrene i. Af de ældre, garvede skuespillere må det nok være Maggie Smith og Alan Rickman for de to er da helt absolut fabelagtige på hver deres fantastiske måde (jeg er blevet endnu mere vild med Maggie Smith efter at se Downton Abbey, og så elsker jeg den scene hvor hun beder Hogwarts’ riddere om at beskytte skolen, hun er så meget i sit es i den scene.). Af de yngre nyere skuespillere ville jeg gerne møde Emma Watson. Jeg syntes hun har tacklet sin berømmelse utrolig flot og har brugt den på flot vis samtidig. At hun også har formået at tage en pæn uddannelse syntes jeg også er imponerende og jeg tror hun har nogle spændende meninger og holdninger.

Have you played any of the video games?
Min lillebror havde det allerførste spil til playstation der kom til den første film. Dengang var det imponerende og sjovt, mest af alt fordi jeg nogenlunde kunne finde ud af det – med lidt hjælp fra min bror. Ellers har jeg ikke brudt mig særlig meget om resten af dem.

If you were on the Quiddich team, which position would you play?
Jeg er elendig til sport på jorden så jeg tror ikke jeg vil være til megen hjælp i luften. Tværtimod vil jeg nok være en stor hindring og i fare for at gøre skade på mig selv.

Were you happy with the ending?
Både og. Jeg syntes den rigtige slutning var rigtig god, selvom vi matte sige farvel til mange herlige personer. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af hvad jeg mener om epilogen. På den ene side var jeg glad for at få et indblik i hvordan det senere gik med dem alle sammen, men samtidig var der lidt mangel over den. Den afslørede mange ting, men der var også meget vi stadig ikke fik at vide. På samme tid ødelagde det også de forestillinger man selv havde dannet sig efter at have læst den sidste bog. Jeg sad i hvert fald og dannede mig nogle billeder for hvordan jeg forestillede mig tingene ville se ud efter det store slag.

How much does Harry Potter mean to you?

Det er svært at sige, jeg er jo stort set vokset op med Harry Potter og det har derfor haft en stor indflydelse i mit liv. Det var på grund af Harry Potter at jeg begyndte at læse så meget som jeg gjorde og det har bare hængt ved. Så på en måde har Harry Potter åbnet dørene til litteraturens verden for mig, og det har i sidste ende gjort at jeg tog den uddannelse jeg gjorde og fik det job jeg har.
Det var mine svar til at bedømme hvor stor et Potter-head jeg er. Hvad med jer andre? Tør i tage udfordringen op?
Continue Reading

To Write, or not To Write

Jeg vil vove at påstå at jeg måske er ene kvinde om at have den fetich (og nej, det er ikke noget skummelt bare fordi jeg kalder det en fetich) jeg nu vil fortælle om; jeg har en forkærlighed for notesbøger. Måske er det en afgren af min kærlighed til bøger der har transformeret sig til også at kunne forelske sig i bøger med blanke sider. Måske er det en forhåbning om at jeg selv en dag vil være så kreativ til rent faktisk at fylde siderne ud med noget fornuftigt og decideret brugbart. Jeg aner det ikke, men hvad end det kan være kan jeg næsten aldrig lade være med at gå forbi hylden med notesbøger i en hvilken som helst boghandel og lige se hvad de har – efter jeg har kigget de andre bøger og kogebøger igennem først.
De her notesbøger er mine absolutte favoritter for de er bare så smukke. Hver bog er udsmykket med udgangspunkt i en forfatter. Den røde er Charlotte Bronte (som er helt udfyldt), orange er William Shakespeare (som er halvt udfyldt) og den grønne er F. Scott Fitzgerald (som stadig venter på at få noget indhold). Jeg er så vild med dem at jeg bruger dem som en slags dagbog/mindebog med vigtige og større begivenheder i mit liv. Det begyndte da jeg købte den første (den røde) da jeg var på sommerskole i Edinburgh i 2010 og var den bedste måned jeg havde det år.
Det er kommet så vidt at jeg har lagt lås på mig selv med at købe flere notesbøger før jeg rent faktisk har fyldt dem ud jeg har i forvejen. For jeg har netop et mindre antal stadig tomme notesbøger der bare ligger og ser pæne ud, men ikke rigtig er til nogen nytte.
Den her forelskede jeg mig i fordi designet med de mange døre lidt ligner bøger. Jeg bruger den som forløbsplanlægger til min undervisning. På den måde er det nemt for mig at slå op og se hvor mange timer jeg har til rådighed til de forskellige forløb og hvad de decideret handler om.
Tit spekulerer jeg på om det er den dvælende forfatter i mig der lige stikker næsen frem i et håb om at få mig tilbage til skrivebordet (siden jeg var 16 – hvilket i skrivende stund vil sige 10 år – har jeg arbejdet på at skrive min egen roman, som stadig ligger på skrivebordet i halvfærdig tilstand) og udfylde alle disse pæne bøger. Håbet om at det pæne ydre skal kunne lokke mig til at skrive virker bare lidt spildt for tiden. Det eneste jeg føler jeg har energi til – hvilket har stået på de sidste par år – er at læse andres materialer (om det har været for studie eller fornøjelse er som sådan lige meget) og nu er det så kommet dertil hvor jeg er den der sidder og retter i andres skriverier, som gymnasielære vel at mærke. Så pusten bliver taget fra mig tit og ofte i processen med at rette flere dusin af elevers opgaver der både kan være forfriskende, men helt ærligt også til at ryste på hovedet af. Det er skræmmende nogle gange at læse en elevs opgave med tanke på hvad jeg forsøger at lære dem og opleve hvor meget der rent faktisk hænger ved. Hov, jeg kommer vist ud på et sidespor nu, tilbage til min pointe.
Kinabogen her var en afskedsgave fra mit studiejob da jeg havde fået jobbet som gymnasielære og jeg har egentlig ikke taget den i brug endnu. Om det siger noget om eleverne eller mig ved jeg ikke helt endnu. Den brune købte jeg billigt for en del år tilbage fordi den bare var så flot og rustik – jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad den skal bruges til at dokumentere.
Som sagt har jeg ingen anelse hvor min fascination kommer fra, men om alt andet så har jeg en pæn lille samling at notesbøger til at pynte på mine hylder blandt de ’rigtige’ bøger. Her er bare et lille udklip af mine favoritter. Har du en mærkelig ting du samler lidt på?
Den sidste her var en jeg købte da jeg sidste forår besøgte Leavesden Studios: The Harry Potter Tour i London kort tid efter de åbnede. Jeg er så glad for den fordi den minder mig om mit besøg, min forkærlighed til Harry Potter og de måneder jeg tilbragte i London det forår. Måske er det også derfor den har ligget på hylden indtil nu uden indhold. Jeg har ikke kunne komme i tanke om noget der var ‘vigtigt’ nok til at blive blandet med de minder.
Det var først her til årsskiftet at jeg blev enig med mig selv om hvad jeg ville bruge den til – den skulle forevige andre gode minder, fra mange forskellige personer. Så jeg besluttede at den skulle fungere som min læsedagbog. Det skal forstås sådan at jeg fører en slags logbog over de bøger jeg får læst i løbet af året, for at jeg også kan holde styr på alle de bøger jeg læser for det bliver til en del i løbet af årene. Jeg noterer dem med titel, forfatter og en lille sætning der fortæller hvad jeg syntes om den. Jeg syntes det passer meget godt til det udseende notesbogen har med sine rustikke sider.
Continue Reading

Bridget Jones (Helen Fielding, 1996)

Det er så endnu en film som jeg har set utallige af gange og ELSKER (! Mest af alt på grund af Colin Firth!) så jeg tænkte det var på tide at få læst bogen. Jeg skal da love for at bogen skrider noget mere hurtigt og ukontrolleret frem i historien end man kender fra filmen, men selvfølgelig er der forskelle, det er der jo altid når bøger bliver lavet til film.
Det skal dog ikke ses negativt at bogen skrider så hurtigt frem i plottet, det gør blot at man i sidste ende hepper mere på Darcy og Bridget skal finde sammen og man tænker om og om igen at Bridget da ikke kan blive ved med at opføre sig så idiotisk som hun gør. Men det gør hun! Og det er det der er så fabelagtigt ved hende; hun er en helt almindelig kvinde som vi andre kan forlige os med. Hun bliver også deprimeret over at have spist en hel æske chokolade fordi så har man indtaget alt for mange kalorier. Hun har også ligget vågen hele natten og bekymret sig over hvorfor hun er så uattraktiv og hvorfor i alverden hun ikke har fundet en kæreste endnu – hvilket hun da også bliver påmindet om igen og igen af hele sin familie og omgangskreds.
Jeg hørte bogen som lydbog og den varede ikke mere end et par timer og umiddelbart vil jeg heller ikke tro den vil tage mere end en dag at komme igennem fysisk fordi historien bare flyver sådan af sted. Man begynder at holde mere og mere af Bridget og hendes tossede udfoldelser og man begynder at blive ligeså irriteret på hendes forældre som hun selv er. At høre bogen som lydbog var lidt som at Bridget selv stod og fortalte mig hendes pinlige historie, hvilket bare gjorde den mere fornøjelig.
Dog tror jeg alligevel at jeg vil foretrække filmen i fremtiden, ikke mindst på grund af Colin Firth som sagt, men Hugh Grant skal vi jo heller ikke kimse os over. Og så er slåskampen mellem de to til sidst i filmen da bare højdepunktet (og endnu bedre bliver det i 2eren hvor de gør det i springvandet!).
Continue Reading

About A Boy (Nick Hornby, 1998)

about-a-boy-book-cover
Selvom jeg har set filmen mange gange er det først nu jeg har fået taget mig sammen til at læse bogen, det var i forbindelse med arbejde hvor vi skal arbejde med bogen og jeg tænkte at det ville være smart at jeg fik den læst i tilfælde af spørgsmål der måtte opstå som jeg eventuelt ikke ville kunne svare på.
Jeg blev overrasket over hvor nem bogen var at læse, måske var det fordi jeg på forhånd var godt inde i de forskellige personer fra alle de gange jeg har set filmen. For det tog ikke mere end de første to kapitler og så vidste man en hel del om både Marcus og Will. Det tror jeg faktisk også man ville kunne læse sig frem til mellem linjerne selvom ikke har set filmen, for den første håndfuld kapitler fortæller en hel del om dem begge og det liv de udfolder sig i.
I det hele taget er der meget få personer i About A Boy som man ikke ville syntes om. Måske er man lidt stødt over Will i begyndelsen af bogen og hans skumle planer om at møde damer, men som Marcus tvinger sig ind i hans liv begynder de jo begge at ændre sig og man kommer bare til at holde mere og mere af dem. De eneste personer som man syntes mindst om – for at sige det på en pæn måde – er de enkelte ret små bipersoner i form af kærester og veninder af Fiona, Marcus’ mor. Men selvom de kun figurerer i små portioner af historien kan man ikke lade være med at sympatisere med dem. Den eneste der reelt er træls det er Marcus far. Jeg blev overrasket over at han rent faktisk var med i bogen, for det er han jo ikke i filmen. Og jeg skal være ærlig at sige at historien fungerer fint uden ham. På en måde syntes jeg faktisk den er bedre uden Marcus’ far fordi det gør det forhold han udvikler til Will meget mere virkeligt og troværdigt.
Jeg vil gætte på de fleste folk har set filmen, men ikke læst bogen og det syntes jeg faktisk er en skam nu hvor jeg selv har læst den. Jeg kan derfor varmt anbefale About a Boy til alle der kan bruge en hurtiglæst bog som man ikke kan lade være med at smile af.
Continue Reading