Det der med at blive voksen…..

En af de ting mange mennesker påstår man skal have krydset af på sin tjekliste for at man kan kalde sig voksen er et kørekort. Nu er tiden så endelig kommet hvor jeg snart kan tjekke den firkant på min formular. Det er meget mærkeligt at skulle tjekke den boks sådan som mit liv ser ud nu. Det er også mærkeligt pludselig at føle sig så ansvarlig at jeg har tid og råd til at få det gjort. Tiden gik af sig selv med studier, arbejde og flere studier. Det med at have råd blev lidt spoleret af studieophold først i USA og derefter i London. Rejser blev bare prioriteret hos mig fordi at et kørekort når man bor i centrum bare ikke er voldsomt nødvendigt. I løbet af det seneste år med arbejde i Frederikshavn og bopæl i Aalborg begynder det at melde sig nødvendigt med et kørekort. Og nu har jeg endelig også fået sparet sammen til det dersens fordømte kort, så jeg indså at det nok var på tide.

Men hold nu op hvor er det mærkeligt at sidde til teori som 26 år gammel (!) med gymnasieelever, som jeg til hverdag styrer med hård hånd i undervisningen. 😉 Det at der en dag kører et indslag om Kylie Minogue i fjernsynet og de alle sammen sidder og stirrer uvidende og bagefter spørger højlydt ”Hvem er det?” gør bare at jeg pludselig føler mig dobbelt så gammel som jeg rent faktisk er. De der ca. 10 år virker ikke så meget når man siger det på den måde, men når man sidder i lokalet og pigebørnene konstant sidder limet til deres iphones (Hvad sker der lige for det? Er de limet fast til hånden? Er det deres symbolske navlestreng?) så kan jeg ikke lade være med at føle mig en smule gammel.

Om end andet er så var jeg i den her weekend på kravlegård og sad bag rattet for første gang i mit liv. Som situationen er nu vil jeg i hvert fald ikke bestå en køreprøve. Hver gang kørelæreren sagde vi skulle køre så tæt på keglerne som muligt endte det med jeg kørte dem ned. Jeg tog sågar to på en gang på et tidspunkt, noget af en bedrift ifølge min kørelærer. At køre fremad er ikke så svært, men så snart man skal have fat i det der bakgear så kommer problemerne. Man kan jo ikke se en skid med alle de blindvinkler! Og alt det man skal holde øje med på samme tid, det er da kun til at få stress af. Da jeg kom hjem havde jeg så ondt i kæberne fordi jeg åbenbart har spændt så meget uden at vide det i løbet af de 4 timer vi var ude og køre.

Jeg håber godt nok det bliver nemmere med tiden. Pt. er jeg skøjtende nervøs for at jeg i løbet af næste uge skal ud og køre i rigtig trafik! Som min mor joker; folk skal vide hvor og hvornår jeg skal ud og køre så de kan være ekstra opmærksomme når jeg skal ud og køre. Beware Aalborg folk, Michelle sidder bag rettet.

Continue Reading

‘Sund’ Brownie

Eftersom jeg havde fri i fredags og fik veninde på besøg besluttede jeg mig for at bageeksperimentere. Ikke fordi der skal nogen bestemt grund til at bage, jeg bagte også i mandags, men de squash/ananas cupcakes var ikke nær så gode som den brownie jeg begav mig ud i forleden. Det er en opskrift jeg fandt i denne udgave af Mad & venner som pralede af at være laktose fri, så lavet helt uden mælk. Da vi jo lever meget efter LCHF diet herhjemme tweaked jeg den lidt så den også blev glutenfri. Dermed fik jeg bikset en laktose OG glutenfri brownie sammen, som oven i købet smager lige så godt som hvis den var lavet på ’almindelig’ vis. Så selvom man er laktose intolerant eller/og allergisk overfor gluten kan man godt nyde af de søde sager. Heldigvis er der masser af chokolade i som man kan nyde godt af.

2014-03-21 13.37.09-2

Du starter med at smelte 150g mørk (70%) chokolade over vandbad. Imens det smelter lige så stille pisker du 1,2 dl solsikkeolie med 215g rørsukker (jeg brugte lyst rørsukker i det her tilfælde, da det var hvad jeg lige havde), 2 æg og 1 tsk. vanillesukker. Om du pisker med elpisker eller køkkenmaskine er sådan set lige meget, bare det bliver pisket godt og lettere skummende. Herefter hælder du den smeltede chokolade i og blander det godt sammen til det er jævnt fordelt. Ved siden af sigter/blander du 65g hasselnøddemel (du kan også bruge mandelmel hvis du vil, og om du køber det formalet eller selv maler nødderne er sådan set også lige meget), ½ tsk. bagepulver, ½ tsk. salt og 4 spsk. kakaopulver i en separat skål; hele den tørre blanding vender du i chokoladeblandingen. Hak så 40g mørk chokolade (50-70%) og bland i dejen og hæld den i en smurt form (eller bagepapirsforet) på ca. 22×22 cm. Den færdige dej er ret fast og skal smøres nogenlunde pænt jævn i formen, det kan godt være lidt svært hvis du forer den med bagepapir, men bare hold lidt fast i enderne så går det nok. Til sidst drysser du med ca. 75g hakkede valnødder på toppen inden du smækker den i ovnen ved 180 grader i 20-30 minutter. Lad den køle pænt af og spis så bare løs.

2014-03-21 12.56.01

2014-03-21 13.37.09-1Den her brownie er god og klæg og kan spises alene som den er, yum yum, eller du kan servere den med lidt frisk og måske syrlig frugt til. Hvis du er helt i det fine hjørne kan du servere vanilleis til og så vil dine smagsløg synge af glæde, det kan jeg næsten garantere.

Continue Reading

12 Years A Slave

Denne uges biografoplevelse – ja, jeg ved godt jeg har været en hel del i biografen for tiden, og skal vist også holde en bette pause – var en lidt mere brutal en af slagsen. Nogle veninder og jeg blev enige om, at nu måtte vi tage os sammen og se om al den snak var noget værd om filmen, og om den nu også var så god af alle de priser den har vundet. Så vi gik arm i arm ind i biografens mulm og mørke, hvor vi blev tilbudt gratis chokolade på turen, det er altid et plus i alle omstændigheder. Som du måske kan gætte så er det 12 Years A Slave jeg snakker om, ikke mindst på grund af titelindlægget.

Der har jo været en frygtelig masse i medierne omkring den her film og nu syntes jeg at jeg ville se for mig selv om det kunne passe om alt det opspind. Det kan jeg så fortælle at det gør. Det er en vanvittig flot film der spiller på stort set alle følelsesregistre hele vejen igennem.

Historien om Solomon er så frygtelig at man krummer tæer det meste af tiden mens man også har noget så ondt af ham og den måde han bliver behandlet på, bare fordi han er ’sort’. Filmen er spækket med scener der portrætterer det voldsomme hiaraki som der desværre var i sydstaterne i 1840erne. At sorte mennesker kan blive kidnappet på den måde og først sydpå for senere at blive solgt som simple materielle objekter er en frygtelig tanke. Måden dette bliver udstillet på gør det ikke mindre frygteligt, men fortæller også en hel del om tiden dengang.

Ja, jeg kunne blive ved i lang tid at snakke om dette dilemma, for det var den slags tanker filmen satte i gang hos mig. Hvad er vi dog for nogle mennesker der har tilladt at den her slags opførsel har fundet sted? Jeg ved jo godt at det er over 100 år siden og man ikke skal tænke for meget over den slags, men det er svært når man ser den her slags film. Især når det er afbilledet i så barske om virkelighedstro omgivelser og hændelser, som virker frygtelig, men ikke desto mere sande.

Filmen er som sagt rigtig flot lavet og der er nogle smukke scener for øjet, for naturen i syden kan man ikke komme udenom er noget for sig. Der er også mange flotte og sigende scener med skuespillerne, som man godt kan forstå har vundet Oscars, Bafta og hvad de nu ellers har vundet. Udover hovedpersonerne har vi også andre super gode skuespillere; Michael Fassbender er vanvittig som djævelsk plantageejer, og man hader ham lige fra starten af. Benedict Cumberbatch står stærk i kontrast som den sympatiske og hjælpsomme plantageejer som vil det bedste for sine slaver, om end de er hans slaver. Det eneste minus jeg har, er Brad Pitt, men det er måske også bare på grund af min aversion til Brad Pitt i det hele taget. Jeg havde det meget ambivalent med at Brad Pitt tog sig den, godt nok lille, rolle som viste sig at være den person der reddede Solomon. Det irriterede mig lidt at han som producer påtog sig den rolle, men det er en mindre bagatel der nok kan overses i det store hele.

For samlet set er 12 Years A Slave en utrolig flot film med en utrolig rørende historie, så meget desto mere fordi den er baseret på virkelige hændelser. Det der rørte mig mest til sidst var det faktum at man til dags dato stadig ikke ved det præcise omstændigheder om Solomons senere død (som en fri mand), hverken dato, location eller grund.

Forrige anmeldelse: Saving Mr. Banks

Næste anmeldelse: Captain America

Continue Reading

Once A Witch (Carolyn MacCullough, 2009)

Once a Witch

Tamsin Greene comes from a long line of witches, and she was supposed to be one of the most Talented among them. But Tamsin’s magic never showed up. Now seventeen, Tamsin attends boarding school in Manhattan, far from her family. But when a handsome young professor mistakes her for her very Talented sister, Tamsin agrees to find a lost family heirloom for him. The search—and the stranger—will prove to be more sinister than they first appeared, ultimately sending Tamsin on a treasure hunt through time that will unlock the secret of her true identity, unearth the sins of her family, and unleash a power so vengeful that it could destroy them all. This is a spellbinding display of storytelling that will exhilarate, enthrall, and thoroughly enchant.

(Tekst fra Goodreads.)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det her er en bog jeg fik lyst til at læse på grund af coveret. Jeg ved godt man ikke skal dømme en bog på dens cover, men denne her gang kunne jeg ikke lade være. Men det var jo også på positiv vis at jeg faldt for den, jeg syntes ærligt talt at de så virkelig indbydende ud at efter at have spottet dem på en bogreol hos en bekendt gik jeg hjem og indkøbte mig mine egne eksemplarer. Mine penge var ikke spildt kan jeg sige, selvom det ikke just er den bedste bog jeg har læst var den stadig god og spændende.

Handlingen tager fart lige fra begyndelsen og det var blandt andet en af de ting jeg syntes var rigtig god. Man får hurtigt en fornemmelse af hvilken person Tamsin er hvor frasorteret hun føler sig i sin familie. Det er også af den grund at man også hurtig etablerer medlidenhed med hende og slet ikke ser ned på hende for at tage sig ud for sin perfekte søster da denne bliver bedt om hjælp.

Kombinationen af den magiske og virkelige verden fungerer rigtig godt i den her historie, fordi Tamsin forsøger ihærdigt at tage afstand til sin magiske familie og den til tider mærkelige verden den kan være ved at indarbejde sig ind i den normale og virkelige verden ved at fordybe sig i sine studier. Måden hvorpå Tamsin bliver viklet ind i den magiske verden er også ret velfungerende fordi man hele historien igennem fornemmer at den magiske verden sameksisterer i den virkelige. Nu tænker du måske at du kan sammenligne det med Harry Potter, men det kan man ikke, helt. Der er en lille parallel med den magiske verden gemt i realiteten, men det er der sådan set i alle fantasy bøger. I denne her er den kombinationen af de to der virker rigtig godt, og det er noget jeg tit syntes er svært at få til at passe sammen i fantasy bøger.

Den lægger også meget let op til en efterfølger, men ikke på så voldsom vis at man ikke kan læse den uafhængigt. Jeg har dog planer om at læse efterfølgeren dertil, eftersom den allerede står på hylden herhjemme.

4 star

Continue Reading

Saving Mr. Banks

I sidste uge var kæresten og jeg til forpremiere, som vi blev tilbudt igennem Biografklub DK og oveni købet til halv pris, så kan man jo ikke sige nej. Da jeg læste mig videre frem i tilbuddet af det var til den nye Saving Mr Banks om tilblivelsen af Mary Poppins blev det kun desto lettere at sige ja tak til det tilbud, og det hurtigt.

Så onsdag aften spiste vi en hurtigt rugbrød inden vi begav os hastigt mod biografens hyggelige mørke. Vi nåede det også kun lige med nød og næppe, og med hænderne fulde af popcorn (for det hører sig jo til når man går i biografen) for som vi fandt ud af, var der ingen reklamer eller trailers til en forpremiere. Det var både godt og skidt fordi filmen gik i gang med det samme, men der var jo heller ingen inspiration til hvad man så skulle vælge at se næste gang.

savingmrbanksMen tilbage til Saving Mr Banks. Filmen går i gang meget hurtigt og man får også hurtigt en fornemmelse af hvilken person P.L. Travers virkelig er; en meget stramtantet og meget britisk kvinde. Og det på trods af at man i løbet af filmen finder ud af at hun rent faktisk er fra Australien og bare er tilflytter til England. Ikke desto mindre har hun opfanget alle de typiske britiske træk som gør hende så speciel, men samtidig elskelig. For selvom hun er stram og direkte og ikke bange for at sige sin mening, så gør hun det med hjertet på rette sted. Nemlig i Mary Poppins’ sted.

Historien handler om hvor vigtig Mary Poppins historien er for Travers og hvor svært det er at give slip på denne fantasi som er blevet så stor en del af ens virkelighed. Den handler om at sætte sig i andres sko og realisere andre folks drømme. Det første retter sig måske med mod Travers, mens det sidste selvfølgelig handler om Walt Disney. Hele hans karriere handlede i bund og grund om at realisere drømme og Mary Poppins var ingen undtagelse. Det var sit løfte til sine døtre der hold ham ved ilden i ikke mindre end 20 år for at kunne realisere Mary Poppins på det store lærred.

Jeg blev så fanget af historien og både Disney og Travers at jeg måtte hjem og slå nogle facts op på nettet bagefter. Her opdagede jeg at ikke alt var helt efter bogen i filmen (pun intended, hehe). Jo, det var en kamp at på Travers til at gå med til filmen, men hun var i sidste ende ikke tilfreds med resultatet og følte sig overrendt af Disney og pure nægtede at gå med til efterfølgere af Mary Poppins fordi hun var så utilfreds med den måde hun var blevet behandlet efter at have overskrevet sine rettigheder, på trods af mange efterspørgsler på flere film. Man kan vel koge det ned til at hun foragtede animation og følte det ødelagde hendes historie.

EmmaThompsonEmma Thompson som Travers og Tom Hanks som Disney er den primære grund til at se den her film, udover at den rammer lige i hjertet, som så mange Disney film jo gør. Thompson spiller fabelagtigt som Travers og formår at gøre denne stride dame til et følelsesmæssigt vrag der bare prøver at glemme sin barndoms pinsler. Hendes menneskelighed og nærvær som skuespiller er ikke til at stikke i, og selv når hun fornærmer de andre i filmen ler man bare af det, for sådan formår Thompson at gøre Travers elskelig. Hanks formår samtidig at portrættere Disney som en kærlig familiefar der vil gøre alt for at opfylde sine døtres drøm. Han fremstår sympatisk og som den glade legeonkel, hvilket han sikkert også var. Hvad filmen fint lægger skjul på er den større forretningsmand som gemte sig bag det fine overskæg. De grimme sandheder bag filmen bliver gemt væk bag den menneskelige Disney som bare prøver at leve op til sin afdøde fars forventninger. På denne måde bliver både Travers og Disney gjort til sympatiske mennesker som vi alle sammen kan holde af på den ene eller den anden måde.

SAVING MR. BANKSDisney film styrer altid lige mod hjertet, og Saving Mr Banks er ingen undtagelse. Mange scener spiller på følelser og barndomsminder og man sidder tit med tårer lige i øjenkanten. De øjeblikke hvor fryden bobler ovenud i filmen kan man heller ikke lade være med selv at lade tårerne trille frit. Det lyder måske frygtelig emotionelt, men det er desværre den effekt Disney har på mig – og mange andre vil jeg håbe.

Saving Mr Banks er en hjertevarm film om endnu en hjertevarm film (som man bagefter bliver nødt til at gense) og som vil bidrage med mange indsigter til den inkarnerede Disney, og ikke mindst Mary Poppins fan og jeg vil varmt anbefale den til genre-elskere.

 

Forrige anmeldelse: Klassefesten 2: Begravelsen

Næste anmeldelse: 12 Years A Slave

Continue Reading

Klassefesten 2: Begravelsen

Her i weekenden kom kæresten og jeg endelig ind og se den anden Klassefesten film. Vi har forsøgt at finde tid til den i et stykke tid, men der kom altid noget i vejen og i søndags besluttede vi og så impulsivt at tilbringe aftenen i biografens mulm og mørke.
Lad mig starte med at sige at man ikke nødvendigvis behøver at se den første film for også at kunne se den her. Der er minimalt med forsætter historie som man ser tilbage på den første film, og kun en direkte benævnelse af hændelser derfra. Andreas, Niels og Thomas er lige så skøre og tåbelige som de var i den første film, hvis ikke mere faktisk.
Jeg vil påstå at jeg grinte meget mere til den her film end jeg gjorde til den første. Der var sågar et par tidspunkter hvor jeg måtte anstrenge mig for ikke at skulle hjem efter et par ekstra underbukser, så meget grinte jeg. Lige fra starten bliver der kørt hårdt på med situationer der kun kan ende med at blive akavet eller bare helt igennem sjove. Om det er den spontane polterabend med virkelig dårlig timing eller en tur på toilettet efter utal mange kopper kaffe.
 Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby spiller fantastisk og man fornemmer at de har haft det utrolig sjovt ved at lave den her film. Der er scener der bare er for tåbelige, men der er også de scener der skal være for at vise deres venskab på godt og ondt og hvor tætte de rent faktisk er. Samtidig med at det er en film om at have det sjovt er det også en film om at finde sig selv og blive tilpas med sin plads i livet og sin alder ikke mindst.
I modsætning til den amerikanske broder (The Hangover) syntes jeg at Klassefesten er betydeligt bedre af den simple grund at den er mere realistisk. Det skal selvfølgelig ikke forstås i sin bogstaveligste forstand, men i sammenligning med The Hangover som efterhånden bare overdriver for overdrivelsens skyld, så er Klassefesten overdrevet indenfor mere realistiske rammer. Det er ting som folk rent faktisk godt kan komme ud for, godt nok vil det være specielle folk og særlige omstændigheder, men det er alligevel mere sandsynligt at mad møder en sød pige på et toilet end at man bliver berøvet af mafiaen.
Så hvis du er på udkig efter et godt grin eller bare en pause fra hverdagen så tag ind og se Klassefesten 2; Begravelsen.
Forrige anmeldelse: One Chance
Næste anmeldelse: Saving Mr. Banks
Continue Reading

The Twins (Saskia Sarginson, 2013)

 They were inseparable until an innocent mistake tore them apart.
Growing up, Viola and Issy clung to each other in the wake of their mother’s eccentricity, as she dragged them from a commune to a tiny Welsh village. They thought the three of them would be together forever.
But an innocent mistake one summer set them on drastically different paths. Now in their twenties, Issy is trying to hold together a life as a magazine art director, while Viola is slowly destroying herself, consumed with guilt over the events they unknowingly set into motion as children.
When it seems that Viola might never recover, Issy returns to the town they haven’t seen in a decade, to face her own demons and see what answers, if any, she can find.
(Tekst fra Goodreads)
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 
The Twins af Saskia Sarginson er en debutroman, og selvom den ikke nødvendigvis er med på en debut forfatter læse challenge, så syntes jeg det er lidt ærgerligt. Jeg er lidt splittet omkring den her bog; på den ene side var den svær for mig at blive helt fanget af, det tog mig ærligt talt en del kapitler af blive fanget. Personerne virker bare ikke gennemarbejdet i de første kapitler og det er helt ærligt også en smule forvirrende den måde bogen er skrevet på med svingende fortæller mellem de to søstre. Det er i sig selv en god måde at fortælle en historie blandt identitiske tvillinger, men skelnen mellem de to er for sløret i begyndelsen af bogen hvilket gjorde det svært for mig at holde interessen og finde frem til hvilke personer de her tvillinger var. På den anden side, når man så kom igennem til den halvdel af bogen hvor man har fundet ud af at skelne mellem de to tvillinger så begynder historien at blive spændende, for det er tydeligt at der er en stor hemmelighed mellem de to piger som har ødelagt deres ellers solide søstre-forhold.
Viola og Isolte er tvillingerne som man ikke kan finde hoved og hale i fra starten af historien, men som man kommer til at holde af i slutningen. For det er hvad de formår, de lister sig stille og roligt ind under huden på dig med deres realistiske forhold til verdenen og de problemer de har skjult i lasten.
På trods af at tvillingerne er svære at skelne i starten så skiller de sig hastigt ud og man kommer til at heppe på dem og at det kommer til at gå dem godt. Det er en bog man sidder og tænker lidt over bagefter fordi den berører nogle emner man ikke nødvendigvis tænker over hver dag, men som man pludselig bliver tvunget til at forholde sig til, og det syntes jeg gjorde den værd at læse i sidste ende.
Continue Reading

International Pandekagedag


Når nu det er International Pandekagedag er man vel nødt til at lave pandekager, og derefter spise dem selvfølgelig. Dog er det lidt svært at finde på pandekager der er lavet uden mel og mælk uden at det ender med at blive dessertpandekager. Så jeg ledte lidt frem og tilbage på nettet, mest af alt hos Madbanditten. Det endte med at jeg mixede mig egen blanding af hvad jeg lige havde i skabene inspireret af et par forskellige opskrifter af LCHF stil.
Eftersom jeg blandede det hele sammen ud fra hvad jeg havde i skabene har jeg ikke præcise mål på alle ingredienserne, det meste var lidt på gefühl så det må også være op til dig hvis du vil prøve dig frem. Men til at starte med skal du altså bruge 3 æg, 2 æggehvider, 1 stor tsk 38% creme fraiche, en stor squise fløde, hasselnøddemel, en stor tsk vanillesukker (jeg er en stor vanillesukkergris, så der kan aldrig komme for meget vanillesukker i), en halv tsk bagepulver og til sidst 2-3 loppefrøskaller.
Bland hele molevitten sammen og lad det stå lidt så loppefrøskallerne kan trække noget af væsken til sig. Jeg lod den stå 5-10 minutter imens jeg piskede en lille portion råcreme (igen med dejligt vanillesukker i) og skar lidt friske jordbær i mundbidder.
Herefter ’bagte’ jeg pandekagerne på panden i godt med smør.
Hertil fandt jeg min akaciehonning frem og så var der eller serveret pandekager på International Pandekagedag.

 

(Hershey chokoladesiruppen gik ikke så godt i spænd med de her pandekager fortalt kæresten mig, jeg prøvede den ikke selv.)
Continue Reading

Bogudsalg

I år var så første år hvor jeg pludselig befandt mig på den anden side af disken til bogudsalg. De sidste 8 år har jeg befundet mig bag disken og langet vanvittigt mange udsalgsbøger over disken til usandsynligt mange bogglade mennesker og det har altid været en fryd at se hvor glade de blev over at de lige fik fat i de bøger de gik på jagt efter. Selvfølgelig har der også altid været nogle mennesker der endte med at gå forgæves fordi deres bog lige var blevet udsolgt, men man kan aldrig gøre alle glade.
Som sagt var det i år første gang jeg var kunden og det havde jeg det egentlig fint med. Det var småhyggeligt at gå rundt og kigge helt uden at skulle tage hensyn til andre kunder samtidig. Det gav mig tid til at se lidt anderledes på tingene. Faktisk var der kun en bog fra udsalgskataloget jeg gik efter – og den fik jeg. Det var Anna Novacs Min Ungdoms Smukke Dage, en jødisk piges kz-dagbog. Så vidt jeg husker, solgte den ret godt da den kom og jeg syntes umiddelbart at den lød spændende, den fik mig til at tænke lidt på Anne Franks dagbog og den mindes jeg at syntes godt om, så til 69,95 kr tænkte jeg at det var værd at give den her bog en chance.
Der faldt en enkelt bog i posen som ikke nødvendigvis er så underholdende, men det bliver den til gengæld i praksis. Lykken er Chokolade er en kogebog for alle der elsker en hvilken som helst form for chokolade. Jeg så en annonce/reklame for den i seneste udgave af Mad & Venner og faldt lidt for den, så da jeg kunne få den med rabat til bogudsalg slog jeg til. Forfatterne skriver at de dagligt spiser chokolade (selvfølgelig i begrænsede mængder) og det er da en filosofi jeg gerne vil hoppe med på. Det passer måske ikke så godt ind i en LCHF livsstil, men spørgsmålet er jo om at tilpasse sig. Vi er alle forskellige og jeg ELSKER simpelthen bare chokolade og vil have noget så svært ved at afsværge det fuldstændigt. Oven i det elsker jeg jo også at bage, så en kombination af de to er jo bare et match made in heaven.
Af engelske udsalgsbøger fandt jeg to; The Name of the Wind af Patrick Rothfuss og The Good Man Jesus and the Scoundrel Christ af Philip Pullman. The Name of the Wind har jeg længe overvejet at ville læse efter at have fået den anbefale af flere bekendte. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at investere i den, men det gjorde jeg så endelig her. Jeg har fået den varmt anbefalet af en god veninde som syntes den var helt fantastisk så jeg er lidt spændt på at se om den er så god som den er blæst op til at være. Pullmans har jeg også gerne længe ville læse, mest af alt fordi jeg syntes Pullman skriver rigtig godt og udover His Dark Materials har jeg læst  et par andre af hans ting, så da han skrev denne ’voksen’ roman kom den også på min usynlige liste over bøger jeg gerne vil læse.
Derefter gik jeg bevidst på jagt efter danske forfattere (med undtagelse af nordiske) eftersom jeg er blevet enig med mig selv om at jeg skal læse lidt flere danske romaner, udover alle de engelske jeg læser. Grunden til det er simpelthen at jeg som engelsk entusiast og lære tit sidder med dårlige tics over ringe oversættelser samtidig med at jeg kan se/læse den originale tekst for mig alligevel, og så vil jeg altså bare så meget hellere læse den originale version, uden den omvej den gennemgår hos en oversætter, som efter min mening ofte ikke er bogen værdig. Så med lidt hjælp og goodwill fra mine søde tidligere kollegaer blev det til Julie af Anne Fortier (og nu siger I sikkert; hun er jo ikke dansk, men det er hun faktisk. Født og opvokset i Danmark, men nu boende i USA/Canada, og bogen er dog skrevet på engelsk originalt, men jeg blev overtalt til at give den et forsøg fordi den bare skulle være så god!), som jeg faktisk også har kigget lidt på engang i mellem. Og Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson, som vist nok er nordmand så vidt jeg husker. Den hundredårige har jeg også længe tænkt på at ville læse og den er endda på min ’to read’ liste (som jeg godt nok ikke har fået lagt op endnu, men den kommer just you wait). Når man oveni købet får 25 % rabat på nogle af sine tilbud så kan man da ikke lade være med at putte et par ting i den imaginære kurv man render rundt med.
Det var hvad der røg i min kurv. Jeg vil dog ikke udelade at jeg kigger forbi butikken en gang mere i morgen, det kan jo være der var noget man overså første gang, så måske bliver der tilføjet et par stykker. Men hvad røg der i jeres imaginære kurv til bogudsalg?
Continue Reading

Læselister

Der er usandsynligt mange lister med bøger som folk mener vi skal læse enten før vi fylder 30, eller vi skal læse i vores liv eller simpelthen bare før vi dør. Listerne er næsten uendelige, og der er alligevel mange bøger der går igen på hver liste. Alligevel er der nogle bøger vi bliver inspireret til at læse, mens andre gange er det anbefalinger af venner eller familie der gør at vi falder for en bog og den viser sig at være helt fantastisk. I sidste ende handler det om hvad vi finder interessant eller hvad andre finder interessant som vi gider at læse. En del af de bøger jeg har stående på hylden er som resultat af anbefalinger eller videre-anbefalinger fordi jeg har læst den ene eller den anden bog, som så giver en anden anbefaling. I sidste ende syntes jeg alligevel det er spændende at høre hvad andre syntes er interessant at læse, som jeg måske også vil finde spændene.
Da jeg så faldt over en artikel forleden der sagde at her var de næste 25 bøger man bare skal læse kunne jeg ikke lade være med at klikke med en pirrende nysgerrighed. Hvad jeg fandt var ikke den mest almindelig liste, men en sjovere og mere personlig opsamlingsliste som jeg vil forsøge at tage til mig i den næste tid, og se om jeg kan huske og få skrevet dem ned som jeg får samlet den. Her følger listen i sin grove oversættelse af bøger som vi alle vil mene vi skal læse;
  1. Du bør læse en bog du hører to boghandlere diskutere om næste gang du smugkigger rundt i din lokale boghandel.
  2. Du bør læse en bog du ser nogle på offentlig transport læse, mens de forsøger at skjule deres latter over selvsamme bog.
  3. Du bør læse en bog du ser nogle på offentlig transport læse, mens de forsøger at skjule deres tårer over selvsamme bog.
  4. Du bør læse den bog du finder efterladt i flysædet ved siden af dig, på en parkbænk, på bussen, i en restaurant eller i et hotelværelse.
  5. Du bør læse en bog du ser en anden læse i flere timer på den lokale cafe – personen var der da du kom, og stadig da du gik og du er bare misundelig fordi du kun kunne arbejde mens du var der.
  6. Du bør læse den bog du finder hos dine bedsteforældre med en dedikation ”til min elskede (indsæt årstal)”.
  7. Du bør læse den bog i SKULLE læse i gymnasiet, den er sikkert meget bedre nu.
  8. Du bør læse en bog af den forfatter som var i et talkshow og sagde at deres yndlings band er dit yndlings band.
  9. Du bør læse den bog som dit yndlingsband refererer i deres sange.
  10. Du bør læse en bog din historielærer non-chalant nævner i en samtale og som også bliver kaldt for en fantastisk bog i sammenhængen.
  11. Du bør læse den bog du elskede i gymnasiet. Læs den igen.
  12. Du bør læse den bog fra bibliotekets lige-så-lige afleveret hylde, hvis cover får dig til at grine.
  13. Du bør læse den bog hvis hovedperson hedder det samme som dig til fornavn.
  14. Du bør læse en bog af en forfatter som deltager i sjover Twitter samtaler med Colson Whitehead (vil gerne nævne at jeg intet kender til denne Whitehead, så hvis du selv har lyst til at indsætte et andet navn forfatteren skal Tweete med er du velkommen. Jeg tænker umiddelbart Stephen Fry.)
  15. Du bør læse den bog om din hjembys historie som blev udgivet af en der voksede op der.
  16. Du bør læse den bog dine forældre forærede dig da du bestod din eksamen (vælg selv hvorfra).
  17. Du bør læse den bog du er begyndt på flere gange, men som du bliver ved med at udskyde at læse færdig.
  18. Du bør læse en bog med personer du bare ikke kan lide.
  19. Du bør læse bøger om de lande du planlægger at besøge.
  20. Du bør læse bøger om historiske begivenheder du ikke aner noget om.
  21. Du bør læse bøger om ting du ved en smule om.
  22. Du bør læse bøger du ikke har hørt om og bøger du bare bliver ved med at høre om.
  23. Du bør læse bøger nævnt i andre bøger.
  24. Du bør læse prisvindere, bestsellere, bogklubsvalg, klassikere når du har lyst til.
  25. Du bør bare blive ved med at læse.

Nogle at tipsene er måske mere anvendelige end andre, men det er da under alle omstændigheder en udfordring. Så er det med at finde ud af om der kommer noget ud af det. Meld endelig tilbage om det er en udfordring I har tænkt jer at tage til jer.

Continue Reading