A to Z Tag

For noget tid siden, efterhånden, taggede Line mig i at besvare spørgsmålene til The A to Z tag, og nu har jeg endelig fundet tiden til at se dem igennem og skrive nogle svar ned som passer til mig lige nu. Giv endelig lyd, hvis der er noget du kan nikke genkendende til, eller syntes er helt gak-gak.

A – Author you’ve read the most books from

Jeg havde faktisk troet det ville være JK Rowling eller Sarah J Maas, måske nok fordi det er øverst på listen over favoritter, men det er faktisk Lene Kaaberbøl med 24 bøger læst, hvis ikke flere.

B – Best sequel ever 

Det er uden tivl A Court of Mist and Fury af Sarah J Maas! Sjældent har jeg haft en bookhangover efter en bog, som jeg havde efter at have læst den.

C – Currently reading
Et par stykker, blandt andet Harry Potter, A History of Magic, og evighedsbogen Outlander, Dragonfly in Amber.


D – Drink of choice while reading

For det meste er det vand, eller noget koldt eller varmt alt efter humør og vejrforhold.


E – E-Reader or Physical books 

Så vidt jeg har tiden til det, så fortrækker jeg helt klart den fysiske bog. Det er bare meget mere hyggeligt og hele fornemmelsen at kunne se hvor langt man har læst eller mangler at læse, det kan en e-bog altså ikke slå.

F – Fictional character you would have dated in High School 

Det aner jeg virkelig ikke. Den eneste jeg kan komme på er Rhys fra ACOTAR, men han er ikke ligefrem high school material i aldersforstand.

G – Glad you gave this book a chance

One of us is Lying. Den florerede en hel del på de sociale medier, og jeg tænkte bare at det var endnu en af de gængse ungdomsromaner, men hold da op, hvor var den fantastisk medrivende, og jeg er vanvittig glad for at have læst den.

H – Hidden gem book

Jeg får lyst til at sige ’Old Magic’ igen, for den siger så meget om min ungdom, og jeg syntes enhver der har en hang til magi, tidsrejser og ungdomskvaler burde læse den.

I – Important moment in your reading life

Da jeg fandt læseglæden selv, og stod ved det, selvom andre syntes det var nørdet. Det kan primært tilskrives Lene Kaaberbøl inden jeg opdagede Harry Potter igennem Rowling.

J – Just finished reading…

Tower of Dawn af Sarah J Maas.

K – Kinds of books you won’t read

Jeg læser meget sjældent krimier eller de der mega romantiske bøger (som nogle ville kalde husmorporno), chick-litt i det hele taget sniger sig kun ind en gang imellem. Jeg foretrækker romancen som en implicit del af min fortrukne genre. Biografier er også sjældne i min samling.

L – Longest book you’ve read 

Af nyeste bøger er det Outlander (på engelsk) på slående 850 sider.

M – Major book hangover because of… 

Jeg kan kun referere tilbage til punkt B, med A Court of Mist and Fury.

N – Number of book cases you own 

Jeg har 3,5 bogreoler, men de er fyldt til randen og jeg mangler stadig plads til de bøger jeg har stående alle andre steder i huset.

O – One book you’ve read multiple times

Old Magic af Marianne Curley har jeg i en lang årrække læst hvert år, som et slags sommerritual, fordi den bringer mig tilbage til den første sommerferie jeg læste den.

P – Preferred place to read 

Jeg vil helst sidde godt tilpas i vores store sofa. Hvis det skal være rigtig hyggeligt, kan jeg også godt lide at putte mig op af min mand, mens han sidder og nørder med sin computer og jeg læser.

Q – Quote that inspires you / gives you the “feels”

”To live would be an awfully bit adventure.” J.M Barrie, Peter Pan
“It is our choices, Harry, that show what we truly are, far more than our abilities.” J.K Rowling, Harry Potter (& the Chamber of Secrets)

R – Reading regret

At jeg ikke har mere tid/overskud til at læse. Det er sjældent jeg fortryder bøger, for hvis jeg kan mærke at de ikke er noget for mig, så ligger jeg dem altså fra mig.

S – Series you started, but need to finish 

Jeg føler jeg har gang i så mange serier, men mange af dem er også serier, hvor der stadig kommer nye bøger i. Problemet er bare at vente på deres udgivelse.

T – Three of your all-time favorite books 

’Old Magic’ af Marianne Curley, ’Uprooted’ af Naomi Novik og ’Peter Pan’ af JM Barrie.

U – Unapologetic fangirl for… 

Pas. Jeg syntes ikke der er noget i min fanboks, som jeg skal undskylde for, for det er jo alt sammen helt vildt awesome!

V – Very excited for this release more than any others

Jeg kan næsten ikke vente på de næste to bøger fra Sarah J Maas – først med næste bog i serien om Feyre og til september hendes sidste bog i Throne of Glass serien! Det kan kun blive episk og grædefærdigt for mig at komme til at læse dem. Min plan er lidt at forsøge at genlæse de første bøger i ToG serien, inden den sidste bog.

W – Worst habit 

At købe flere nye bøger uden at læse dem jeg har stående på hylden i forvejen. Godt nok har jeg siden E blev født, kun købt antal bøger som kan tælles med en hånd. Men før i tiden var det en virkelig dårlig vane. Hvis du spørger min mand, vil det nok være at jeg har alt for mange stakke af bøger liggende rundt omkring i huset.

X- X Marks the Spot: the 27th book on your shelf 
Zarens skæbne af Evelyn Skye.

Y – Your latest book purchase 

Det var et par bøger til E i fødselsdagsgave – 100 flapper (og ord) og en rør/føl bog. Eller tæller brugtkøbte, for så var det ’Complete Tales of Edgar Allen Poe.’

Z – Zzzz snatcher: last book that kept you up way too late 

Den seneste bog der har gjort sit absolut bedste for at holde mig vågen til langt ud på natten var Tower of Dawn. Desværre måtte jeg ligge den fra mig, for at få noget søvn, for når E vågner tidligt hver morgen er der ikke råd i søvnbanken til at sidde oppe hele natten og læse.
Hvis der er flere, som har lyst til at lege med, kunne jeg godt tænke mig at se hvad Iben og Kirsten har af svar til spørgsmålene, ellers er hver og en af jer velkommen til at besvare dem.

Continue Reading

Den dag jeg glemmer (Adam Silvera, 2016)

Bogen er en gave fra forlaget til bogbloggertræf.

Sixteen-year-old Aaron Soto is struggling to find happiness after a family tragedy leaves him reeling. He’s slowly remembering what happiness might feel like this summer with the support of his girlfriend Genevieve, but it’s his new best friend, Thomas, who really gets Aaron to open up about his past and confront his future.

As Thomas and Aaron get closer, Aaron discovers things about himself that threaten to shatter his newfound contentment. A revolutionary memory-alteration procedure, courtesy of the Leteo Institute, might be the way to straighten himself out. But what if it means forgetting who he truly is?

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Efter at have mødt Adam Silvera ganske kort på Bogforum i efteråret, var det som om lysten til rent faktisk at få læst hans bøger voksede en smule. Den eneste bog jeg har af ham i fysisk form er Den dag jeg glemmer, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg fandt den dog som lydbog at gå i gang med, da tiden til at læse mine fysiske bøger er meget lille, og tiden til at høre lydbøger er større med pendlertid til arbejde igen. Jeg vidste en lille smule om Den dag jeg glemmer, men fandt ud af at det alligevel var meget lidt jeg vidste om bogen, hvilket i retrospekt nok var godt nok.

Det er historien om Aaron, der ikke vil stå ved hvem han rent faktisk er, og meget af det hænger sammen med at han skammer sig. Som historien skrider frem opdager vi mere og mere omkring Aaron, og finder ud af hvilke ting der ikke hænger sammen med det liv han lever. Han bliver hurtigt gode venner med den nye dreng, Thomas, i kvarteret, og det er venskabet med ham der pludselig sætter skub i Aaron og hans selverkendelser.

”Thomas er ikke Genevieve, og Genevieve er ikke Thomas, så denne frygtelige ping-pong i mit hoved er bullshit. De spiller to meget forskellige roller i mit liv. Det ved jeg; det sværger jeg på. Genevieve er pigen, jeg elsker, og hende, jeg altid vil savne mest, når der er afstand mellem os. Thomas er bare min bedste ven, ham jeg stoler mest på, men han vil aldrig kunne hale nogen hemmeligheder ud af mig, som jeg ikke fortæller Genevieve.”

Det tog godt og vel halvdelen af bogen før jeg blev fanget sådan for alvor. Den første halvdel af bogen er meget triviel og sagde mig ikke rigtig noget, fordi den ’bare’ handler om det ungdomsliv som Aaron fordriver sin tid med, og der sker ikke rigtig noget. Ikke andet end venskabet med Thomas, som er det mest spændende at komme ind på. Da vi så kommer til anden halvdel og det bliver afsløret hvordan tingene hænger sammen, så blev det først rigtig spænende.

Jeg syntes det er nogle interessante dilemmaer som Silvera opstiller i den her bog; hele konceptet om at ville glemme sin fortid for at kunne leve med sin fremtid, at benægte dele af hvem man er, for at kunne leve med det. Det er en voldsom skræmmende tanke, men på nogle punkter virker den så realistisk at det næsten er uhyggeligt. Silvera behandler historien rigtig godt, og hele ideen om at ville glemme dele af sin personlighed bliver virkelig belyst fra forskellige vinkler, og jeg blev forbavset over hvor meget jeg kunne lide den tragikomiske slutning, hvor Aaron ender med helt at miste hvem han er, fordi hans hukommelse har lidt så store slag. Efter min mening er det ikke Silveras bedste værk, men det er den han slog igennem med, og det kan jeg sagtens se, for det er et kontroversielt og vigtigt emne at belyse, som han har gjort. Jeg vil klart læse mere af ham, udover They Both Die at the End, som jeg lyttede til efter jeg var færdig med Den dag jeg glemmer.

Continue Reading

Great Series #04 – A Court of Thorns and Roses

Hvis man har fulgt bare lidt med her på bloggen, så hersker der vist ingen tvivl om at jeg er ret så glad for Sarah J Maas og stort set alt hvad hun har skrevet. Det gælder ikke mindst hendes serie om Feyre i A Court of Thorns and Roses trilogien (som er på vej til at få flere bøger i serien), hvor hver bog også har et lag af eventyrgenfortælling i sig; jeg elsker det! Der er en helt speciel fankultur omkring Maas’ bøger, og især på de sociale medier hersker der vilde udbrud når der kommer nyt om hendes bøger.

Serien handler om Feyre, der ved et tilfælde (måske ikke helt så meget tilfælde alligevel, finder man senere ud af) kommer til at slå en kæmpeulv ihjel, og dermed bliver hun, som almindelig dødelig menneske, viklet ind i et liv med feer og magiske problemer uden sammenligning med hvad hun tidligere har oplevet. Den første bog bygger meget på Feyres udvikling som karakter og hun gennemgår nogle vilde oplevelser, og det er overraskende at hun kommer levende igennem det. Dertil at hun gør det hele for en mand, som hun tror hun elsker. Den anden bog i serien starter stort set lige hvor den første sluttede, Feyre har vundet den første kamp, men det havde sin pris. I anden bog skal hun tilpasse sig sin nye tilværelse, for med sejren kom også et nyt liv som udødelig fe. Det har gjort Feyre til en anden person, og det liv hun vendte tilbage til passer ikke rigtig til hende længere. En god portion nye karakterer kommer på banen, og Feyre finder sig et nyt liv samtidig med hun finder sig selv. Alt dette skal hun kæmper yderligere for i den sidst bog i serien, som selvfølgelig er det store opgør mod alt og alle.

For at sige det kort, så knuselsker jeg den her serie. Jeg startede den første bog i sin tid, fordi jeg manglede flere bøger i hendes anden bogserie (Throne of Glass), og med en præmis der stjæler fra Skønheden & Udyret, var jeg solgt allerede inden jeg havde åbnet bogen. Maas kan et eller andet med stærke karakterer, og at skabe verdner der virkelig sparker røv. Feyre er en utrolig stærk karakter, men hun er stadig menneskelig og ikke perfekt, hvilket bare gør hende det mere solid i sin personlighed. Hun har fejl og mangler, men hun kæmper for hvad hun elsker, og det er til at beundre. Maas skriver utrolig rørende og hendes liv i siderne er med til at man læser de her bøger hurtigere end hvad godt er, for selvom man vil læse dem helt vildt hurtigt for at finde ud af hvad der sker, så har man heller ikke lyst til at det skal slutte. Jeg kan huske da jeg havde læst den anden bog i serien, i ugerne efterfølgende havde jeg den største bookhangover jeg længe kan huske. Den bog satte sig virkelig fast i mig, og den forbliver min favorit i serien.

Udover Feyre har Maas skabt et væld af andre fantastiske karakterer, som man bliver helt opslugt af. Rhysand er oplagt at nævne, for han er den mest fantastiske person du vil støde på i bogverden. Ord kan ikke beskrive ham og hans loyalitet og kærlighed til sin omgangskreds. Lucien fortjener også en bemærkning, selvom det tager ham lidt tid at finde ud af hvordan landet ligger, men i bund og grund er han en hæderlig person, og mit hjerte blødte et par gange for ham. Feyres søstre er også værd at nævne, for de er så forskellige som nat og dag, og alligevel er de vidunderlige på hver deres måde. Jeg er vild med de fællesskaber som Maas for opbygget på kryds og tværs af alle sine karakterer, og hvordan hun får skabt disse personligheder, som stille og roligt sniger sig ind under huden på dig, og bliver dine nye bedste venner.

Oprindeligt var det kun planlagt at serien skulle bestå af 3 bøger, men Maas selv har erklæret at hun har svært ved at give slip på Feyre og hendes venner endnu, så os heldige læsere får mere at fryde os over. Allerede her til foråret kommer den fjerde bog i fe-verdenen med Feyre i centrum. Det er måske også godt nok, for jeg havde det faktisk lidt svært med slutningen på den tredje bog. Ikke at den var dårlig, den var bare lidt for perfekt. Det var som om alt lykkedes lidt for nemt for Feyre i sidste ende alligevel, uden de store omkostninger, som hun tidligere har måtte give. Måske er det også derfor at bog to stadig er min favorit, men det kan jo nå at ændre sig med de bøger, der endnu ikke er kommet. Dertil kan det kun siges som det sidste, at det stykke arbejde der bliver lagt i at lave covers til disse bøger bør belønnes med tjenestemedaljer, for de er gudesmukke! Jeg er desuden vild med at de bruger noget af den fanart som florerer rundt omkring på de sociale medier, for det er simpelthen bare spot on. Jeg har kun tilbage at sige, at du bør læse dem med det samme, hvis du ikke allerede har læst dem. Og hvis du allerede har læst dem, så læs dem igen (og igen), for det gør dem kun bedre.

 

Continue Reading

Paris – December 2017 (#02)

Ovenpå en travl lørdag besluttede vi os for at have en noget mere afslappet søndag. Vejret var heller ikke så meget med os i forhold til lørdag, og det småregnede det meste af dagen. Vi var så heldige at søndag var markedsdag lige uden for vores hotel, og vi kunne derfor starte dagen med at gå ned gennem gaden og kigge på de mange friske råvarer, som alle så enormt lækre ud, og hvis vi havde haft eget køkken havde vi sikkert købt en hel del med hjem. Hvis vi også havde haft budgettet til det, for varerne var dæleme ikke billige, men de var også kæmpe store, så det gik nok op i sidste ende.

Igen i dag tog vi en bus igennem byen, denne gang op til den kæmpe store kirkegård, Pére Lachaise, som er verdensberømt på grund af alle de kendte, som ligger begravet der. Det lyder makabert, men kirkegården var faktisk mærkværdigt rolig og idyllisk at gå en formiddagstur igennem, og E sov hele gåturen derinde, til trods for mega bumlen på alle de brosten som hele kirkegården er belagt med. Vi gik i roligt tempo – igen, brosten og klapvognskombination – og tog os tid til at beundre de mange store gravsten, der var opsat over det hele. Det var utroligt at se forskellen på de helt gamle familiegrave, som stadig bliver brugt i dag, og som var i rigtig pæn stand og så flotte vedligeholdte ud. Til forskel fra de helt små enkeltpersonsgrave, hvor mange var gået i mere end forfald med ituslåede gravsten og ukrudt over det hele. Det er virkelig noget der berører en, at se hvordan en gravsten går i forfald, og jeg syntes det er så synd for de kæmpe store mausoleumsgravsteder, hvor de blyindfattede mosaikruder er slået itu, og tingene bare ligger i rod på gulvet. Samtidig bliver man fuldstændig benovet over de kæmpe familiegrave, hvor man kan se på inskriptionerne at der er reserveret plads til resten af familiemedlemmerne.Resten af dagen gik bare med at småtuldre rundt i de små gader og kigge på vinduer, for mange af butikkerne var lukket eftersom det var søndag. Det var også koldt og vådt, så vi tog forholdsvis tidligt hjem til hotellet. Vi havde heldigvis fundet en ret god restaurant tæt på hotellet, hvor vi endte med at spise aftensmad 3 dage mens vi var der. Ikke nødvendigvis fordi maden var sublim, men servicen i forhold til at vi havde Emily med var bare helt i top. Det er virkelig andre ting man sætter pris på som forældre når man spiser ude. Det faktum at de kommer med en højstol uden vi spørger efter en, at de tilbyder at lune hendes mad uden vi spørger ind til det, at de pjatter med hende når de går forbi vores bord, den slags ting gjorde at vi vendte tilbage.

De næste 3 dage skulle manden på kursus, og jeg var derfor alene med E i storbyen. Den parisiske zoo lå 5 min gåtur fra vores hotel, så det blev vores destination om mandagen. Desværre blev det en kort fornøjelse, for da vi stoppede for at få frokost endte det med at E kastede op hele to gange. Jeg besluttede derfor at vi tilbragte resten af eftermiddagen på hotelværelset (hvor E igen kastede op endnu to gange), så vi gik gennem den tilstødende park og slappede af på værelset resten af dagen. Hvilket blev modellen for de næste par dage; ude og se et eller andet om formiddagen, og hjem og slappe af på værelset om eftermiddagen. For E var tydeligvis påvirket af situationen, og hun fik lov til at sove næsten med hovedet i min hofte hjemme på hotelværelset de dage. De næste to formiddage brugte vi på at se på butikker og shoppe minimalt. Jeg fandt en engelsk Primark udenfor centrum, hvor vi fik shoppet en smule, og ellers kørte vi en del i bus og gik lange ture i den kolde decemberluft. Herefter gik turen ellers hjem til det lille Danmark igen, hvilket Emily klarede ganske flot taget i betragtning hendes lille krop blev ramt af sygdom de par dage vi var i Paris. Vi bliver ved med at blive forbløffet over hvor nem hun er som barn, i forhold til så mange andre ting man hører fra andre forældre! Men altså, det var vores tur til Paris, for nu godt og vel 2 måneder siden, men bedre sent end aldrig. Nu sidder jeg tilbage med billlederne og minderne, og drømmer om at vende tilbage en dag i fremtiden, både en gang mere med E, men også en gang bare med hendes far. 😉

Continue Reading

Paris – December 2017 (#01)

I starten af december 2017 tog vores lille familie på en forsinket bryllupsrejse/baby-getaway/juletur til byernes by, Paris. Det var dels en praktisk tur i den forstand at manden skulle på kursus dernede i forbindelse med arbejde, og dels var det en lille familietur i et par dage inden hans kursus. Vi havde forberedt os til at E måske ville få det lidt ubehageligt på flyveturen derned, men hun klarede det over al forventning og sov hele flyveturen derned. Selve rejsen fra hjemmet i DK til hotellet i Paris tog næsten en halv dag, og vi nåede først frem på hotellet omkring kl 23 om aftenen. Det startede med roderi i lufthavnen for at få opbevaret en taske til at fragte vores klapvogn i, at vi skulle finde det rigtige tog ind til centrum og mest af alt den umulige bedrift at komme igennem Paris metro med baggage og klapvogn på slæb. Den Parisiske metro er overhovedet ikke børnevenligt til klapvogn/barnevogn, men der må man give franskmændene en stor ros, for de tog bare fat og hjalp op og ned af trapper uden at stille spørgsmål, og uden af jeg eller min man skulle spørge fremmede om hjælp (dette gjaldt dog kun i metroen, når man var med bussen var man på egen hånd, selv med en meter ind til kantstenen og to store trin ned til vejen, måtte jeg hive klapvognen ud af bussen på egen hånd flere gange). Det var derfor en træt lille familie der dejsede om på værelset, på et hotel der virkelig havde gjort en stor indsats for at være børnevenlig.

Lørdag blev vores store turisttur og vi kom forbi mange af de klassiske turist hotspots i byen, hvad enten vi bare gik forbi dem eller oplevede dem mere direkte. Vi startede med en bus ind til centrum, for som sagt var det bare tusind gange nemmere end metroen med klapvogn, hvor vi gik mod Notre Dame og herfra gik en formiddagstur på øerne i midten af byen. Her kom vi igennem nogle af de små gader, som man nok ikke ville have fundet i turistræset i byen ellers, hvilket er ærgerligt, for der var så mange søde, små butikker og gamle, flotte facader. Herefter gik vi ellers bare videre over broerne mod Louvre (som vi bare gik forbi) og herefter gennem parken tilstødende Louvre op mod Champs Élyses med alle julelysene, for dagen forsvandt ret hurtigt med lange gåture og cafestop for at E kunne få noget at spise med jævne mellemrum. Vi kom derfor også ret sent hjem den aften, dog ikke nær så sent som dagen før. Og på vej mod bussen hjem om aftenen kom vi også lige forbi Triumfbuen.

Jeg vil vente med at fortælle om de næste par dage til et indlæg mere, for der er mange dejlige billeder at se, og en del ting at fortælle om de næste par dage. Men nyd billederne indtil da.

Continue Reading

Vinterlig Wrap-Up

De første par måneder af 2018 har været præget meget af arbejde for mit vedkommende. Min barsel er slut og jeg har skulle vende tilbage til en ny hverdag, hvor Emily også skal have sin plads. For den hverdag vi havde før jeg gik på barsel passer slet ikke til os længere. Den første måneds tid har derfor været præget af nye ting, både positive og et par negative (alt det vil jeg fortælle lidt mere om senere). Størstedelen af de bøger jeg derfor har læst i den her tid er lydbøger, men jeg har forsøgt at finde lydbøger af bøger, som jeg også har i fysisk udgave, så jeg kommer lidt igennem nogle af alle de bøger jeg har stående på hylden.

Januar og februar har været kolde og mørke måneder og tiden til at læse har været sparsom når jeg er kommet hjem fra arbejde, har hygget med Emily og fået hende lagt i seng. De fleste aftener når hun er blevet lagt i seng, sidder både manden og jeg i sofaen og føler os nærmest splattet ud. Det har derfor været svært at samle sig om at læse noget som helst om aftenen, de enkelte aftener er det blot blevet til et enkelt kapitel, inden jeg finder mit hæklegrej frem. For nå ja, jeg har (endelig!) lært at hækle, og jeg er virkelig blevet bidt af det, og de fleste aftener kører fjernsynet bare mens jeg sidder og hækler det ene eller det andet, fordi koncentrationen og overskuddet til at læse bare er nært forsvindende om aftenen. Min læselyst er dog voksende, men overskuddet til at læse følger ikke rigtig med; jeg vil rigtig gerne læse, men kan ikke finde tiden til det. Og alligevel er det blevet til 7 bøger i løbet af det første 8 uger af året.

Jeg startede året med en sukkersød ungdomsbog, Alias Alex, som var rigtig underholdende, men den overraskede desværre ikke. Med det sagt, så gør den præcis hvad den skal i sin genre og jeg nød at læse den. Årets første lydbog var If I Was Your Girl som jeg valgte i mit forsøg på at finde materiale til et forløb til min undervisning, hvor det skulle handle om at være anerledes. Det endte desværre med at jeg ikke fik den brugt, da det ikke lykkede i forhold til tiden. Men bogen var ganske god, selvom der var nogle detaljer jeg ikke var vild med og enkelte ting jeg syntes var lidt for overdrevne tingene taget i betragtning. Jeg forsatte lidt med at forsøge at finde bøger om at være anerledes med Adam Silveras More Happy Than Not, efterfulgt af They Both Die at the End. Sidstnævnte var godt nok min fortrukne, hvor MHTN tog en del tid for mig at føle mig engageret i. Det var som om jeg skulle halvvejs igennem for at blive rigtig fanget af den, hvilket var lidt ærgerligt. TBDATE derimod fangede mig lige fra starten, men det hænger også sammen med at bogen starter brat in media res og har mange ting der skal ske indenfor kort tid. Jeg har kun læst de to af Silvera, men har klart intentioner om at læse flere af ham.

Det blev endelig tid for mig at stifte bekendtskab med Ravnenes hvisken, som har været enormt omtalt de sidste par år, men jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at komme i gang, til trods for at den første bog har stået på min hylde siden bogbloggertræf forrige år. Jeg ved ikke om det er fordi der var så store forventninger til bogen fra alle mulige vinkler, men jeg blev ikke blæst omkuld af bogen. Den var rigtig god, men al den nordiske mytologi tog virkelig overhånd. Mere om det i min kommende anmeldelse. Jeg er endelig også begyndt på serien The Queen of the Tearling, igen en bog jeg har haft stående på hylden i jeg ved ikke hvor lang tid. Jeg har endnu kun læst den første i serien, men har i sinde at læse den til ende, inden jeg vil dele min anmeldelse med jer. Årets bedste bog indtil videre er, uden tvivl, En af os lyver, som jeg næsten kom til at læse. Det var en rent tilfælde jeg fik den lånt af en veninde, og gudskelov for at jeg gjorde det, den bog er fantastisk! Hvilket jeg også ranter videre om i min anmeldelse.

Læseplanerne for de kommende måneder bliver ren lystlæsning, samtidig med at jeg har nogle anmelderbøger jeg føler jeg snart burde få taget mig sammen til at læse. Der ligger virkelig også nogle gode i stakken og bare stirrer på mig, om at komme i gang med dem, for jeg vil virkelig gerne læse dem, men jeg skal også bare lige finde tiden til det. Under alle omstændigheder har jeg i hvert fald bare tænkt mig at forsætte med at læse så meget jeg kan komme til. Er der nogle gode bøger I har på læselisten i den nære fremtid?

Continue Reading

En af os lyver (Karen M. McManus, 2017)

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.
En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.
Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.
Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.
Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.

Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.
… men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Efter at have læst den her bog forstår jeg godt hvorfor den er blevet hypet, for lige da den dukkede op på min bogradar tænkte jeg ikke nærmere over den. Alligevel lød den ret interessant, og da en bogklubsveninde fortalte at der ville ske et mord indenfor det første kapitel allerede, så var det ikke fordi hun spoilede noget. For det bliver der allerede lagt op til fra bogens forklaring. For det er ikke mordet bogen handler om, men i stedet hvad der sker efterfølgende, især med de 4 personer som bliver viklet ind i hele denne mordaffære. Dertil kan man tilføje at bogen er så proppet med stereotyper, at jeg allerede inden at læse den havde tanker tilbage på ’The Breakfast Club’ – bare med undtagelse af morddelen. Inden jeg skulle overdrage bogen fra veninde til veninde, nåede jeg derfor lige at læse den, og gudskelov for at jeg gjorde det, for sikke en bog! Jeg elsker den, og jeg elsker det brede spektrum af karakterer vi bliver præsenteret for, og hvad de hver især kan bidrage til historien.

Addy sagde mig ikke voldsomt meget til at starte med. Hun var den typiske populære pige, som ikke rigtig havde nogen personlighed og bare fulgte med resten af gruppen i alt hvad der blev sagt og gjort. Heldigvis ændrede det sig ret hurtigt, og hun udvikler sig helt vildt igennem bogen. Jeg syntes faktisk hun er den der ændrer sig mest igennem bogen, og hun endte med at blive en rigtig solid karakter, som jeg syntes rigtig godt om. Selvom det nogle gange virkede som om hun ændrede sig ret for drastisk på så kort tid, så fungerede det alligevel. Jeg valgte at se det som at den personlighed hun finder frem, var der hele tiden, men det var bare undertrykt i den populære klike hun befandt sig i.

”Jeg afviser aldrig Jake. Det er, som min mor sagde, da hun først tog mig med ned for at få p-piller: Hvis du siger nej for mange gange, er der snart en anden, der siger ja. Under alle omstændigheder vil jeg det lige så meget som ham. Jeg lever og ånder for de øjeblikke af nærhed med Jake. Jeg ville kravle ind i ham hvis jeg kunne.”

Cooper var nok ham af de 4 der sagde mig mindst. Måske det også hang sammen med at han var ret så intetsigende i starten. Som hans kæreste selv siger, så er han næsten en robot. Hvilket man også finder ud af at der er en grund til. Personligt havde jeg forudset Coopers hemmelighed lang tid før den reelt blev afsløret. Efter at have læst en håndfuld ungdomsbøger på det seneste lå det næsten i kortene, og derfor blev jeg heller ikke overrasket, men bare begejstret for at jeg havde ret. Cooper ændrede sig ikke ret meget igennem bogen, udover at han begyndte at stå ved hvem han rent faktisk er. Det alene syntes jeg var en god vinkel at få med i bogen, for det er vigtigt for unge at få understreget.

Brownwyn og Nate var de to jeg fandt mest interessante at læse om, hvilket nok også hænger sammen med den historie der udfolder sig mellem de to. Måske er det fordi deres historie minder meget om den man selv sidder og fantaserer lidt om, hvis man enten er den nørdede pige (eller har været det) eller den badboy outcast (eller har været det). Det er den typiske fortælling om modsætninger mødes (og tiltrækkes), men alligevel ikke, for der ligger en ret solid og god baggrundshistorie bag de to, og af samme grund virkede det heller ikke tvunget at deres historie skred frem som den gjorde. Indrømmet; jeg blev enormt skuffet over Nate hen mod slutningen, men så kom epilogen og han vandt mit hjerte igen. Om ikke andet så smeltede det lidt for ham igen.

”Et stød af energi bølger gennem mig, da jeg tager hendes ansigt i mine hænder. Mine fingre holder fast i hendes kinder og hendes kæbelinjer. Det må være adrenalinen, der får mit hjerte til at banke så hurtigt. Hele det der ingen-andre-kan-forstå-det-her-bånd. Eller også er det hendes bløde læber og æbleduftende hår, og den måde hun lægger armene om min hals på, som om hun ikke kan holde tanken om at slippe ud.”

En af os lyver minder meget om en klassisk krimi, og det er derfor den er så god. Der bliver hele tiden afsløret små detaljer og spor i sagen, og samtidig følger man de 4 personer på tværs af hinanden. De forskellige synsvinkler virker bare rigtig godt, og det selvom man måske vil fortrække en over de andre og læse enkelte passager hurtigere end andre. Jeg havde ikke regnet med at bogen ville fange mig så voldsomt som den gjorde, men det gjorde den, og den sidste tredjedel af bogen havde jeg svært ved at ligge fra mig, og gjorde det kun fordi jeg havde brug for søvn til at kunne klare arbejdet næste dag.  Hands down, så er det den bedste bog jeg har læst i år, og jeg forudser at bogen finder hjem til min reol på engelsk på et eller andet tidspunkt, for den læseoplevelse kunne jeg rigtig godt tænke mig. Historien læner sig så meget op af de klassiske krimier fra ’fordumstid’ og jeg forstiller mig at den kun bliver bedre af at blive læst på originalsproget. Jeg kan ikke afslutte på anden måde, end at sige du ikke skal snyde dig selv for denne historie, det er helt klart den bedste bog jeg til dato har læst i år.

Continue Reading

Alias Alex (Jenn Bennett, 2017)

Tak til LOVEBOOKS for anmeldereksemplaret.

Bailey “Mink” Rydell har fundet sin drømmefyr. Han er en lige så stor filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Alex er intet mindre end perfekt … der er bare lige det, at Bailey kun har mødt ham online.
Da Bailey flytter til det solrige Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men at finde en, man kun kender fra internettet, viser sig at være sværere end som så. Og da Baileys irriterende, men karismatiske (og måske lidt søde?) kollega Porter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle på, om hun nogensinde vil møde den mystiske Alex. Efterhånden som sommeren går, må Bailey da også beslutte sig for, om hun skal klamre sig til den onlinefantasi, der før virkede så rigtig, eller om hun skal kaste sig ud i virkeligheden med Porter. Valget er både enklere og mere kompliceret, end hun kunne have forestillet sig, for Porter er ikke den eneste, der bærer på en hemmelighed: Porter er nemlig Alex … Alias Alex.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Alias Alex har efterhånden fået en del hype på diverse medier, og den er blevet sammenlignet med filmen You’ve Got Mail – en film, som jeg er ret så vild med – og derfor skabte jeg mig også nogle ret store forventninger til bogen. Det er altid skræmmende når man har forholdsvis store forventninger til en bog på den måde, for hvad nu hvis den skuffer? Det gjorde Alias Alex heldigvis ikke, ikke så meget som den kunne have gjort.  Når man på forhånd ved at den er blevet sammenlignet med You’ve Got Mail, så er hele historien næsten blevet spoilet for en, og man sidder næsten bare og venter på en slutning man godt kender til.

Selvom det var tilfældet med Alias Alex, så nød jeg at læse den alligevel for hvad den er. En sød ungdomsbog om den første store kærlighed og om at finde sig selv på tærsklen fra teenager til voksen. På de punkter rammer bogen rigtig godt, for der er mange følelser med og de er i højt spil uden på tøjet, så at sige. Det er historien om Bailey, der flytter til Californien for at bo hos sin far, og hun skal nu til at finde rundt i et nyt liv i en ny by. Der betyder både nyt job og nye venner. Allerede her får man en fornemmelse af hvad der kommer til at ske.

”Min ærkenemesis. Hans øjne møder mine. Og så flytter han blikket ned på mine fødder. Han tjekker, om mine sko matcher. Selvom jeg ved, at de gør, tjekker jeg dem igen, og så får jeg lyst til  at tage dem af og slå ham oven i hans store, fede hoved med dem.”

Bailey som hovedperson fungerer okay, selvom jeg ikke var lige stor fan af hende hele vejen igennem. Hun udvikler sig godt nok også igennem bogen, men det er en lidt underlig og hurtig udvikling vil jeg påstå. I starten af bogen præsenterer hun sig selv som lurendrejer – hvilket i sig selv er en underlig oversættelse, men det er en anden sag – som jeg ser det, er hun bare en smule genert, og vil helst holde sig i baggrunden, uden nødvendigvis at lure på nogen. Som bogen skrider frem, udvikler hun sig godt nok, men dele af den udvikling syntes jeg bare er en smule ved siden af i forhold til den person hun starter ud som. Til gengæld kan jeg godt lide den person hun ender med at være, selvom vejen dertil måske var lidt utroværdig.

Modspillet til Bailey er selvfølgelig den flotte fyr der dukker op; Porter. De to starter ud med at næsten hade hinanden, og når man ved bogen bliver sammenlignet med You’ve Got Mail, så ved man allerede der hvordan bogen med stor sandsynlighed skrider frem. Eller i hvert fald hvordan den ender, for midten kan jo udspille sig på hvilken som helst måde. Hvilket også var noget jeg var glad for. For selvom jeg måske godt vidste hvad bogen ville slutte med, så var vejen dertil rigtig underholdende. For Alias Alex er under alle omstændigheder en rigtig god ungdomskærlighedsroman.

”Min gamle psykolog advarede mig om, at undvigelse er en dysfunktionel måde at omgås folk, man holder af, på, men nu begynder jeg at forstå, hvad han mente, da han sagde, at det også kunne såre dem. Måske er det på tide at finde en bedre måde at håndtere mine problemer på. Måske fungerer Lurendrejeren ikke så godt for mig længere.”

Porter er som sagt den flotte fyr som fordrejer hovedet på Bailey, og jeg kan egentlig godt forstå hende. For Porter kan både være den sødeste, men også den mest irriterende. Modspillet og samspillet mellem de to fungerer rigtig godt i bogen, og det er også en af faktorerne der gør den underholdende. Når man fra start af næsten godt ved at han også er Alex, bliver deres små chat-korrespondancer det lidt mere sjovere at læse; hvordan de opfordrer hinanden til at date hinanden, uden at vide det. Den slags små detaljer var ganske fine.

Der var en del ting med oversættelsen som jeg ikke var helt tilfreds med, men efter et par kapitler kunne jeg begynde at se igennem fingrene med det, og bare læse historien for hvad den var; en god historie. Sammenligningen med You’ve Got Mail holder helt klart stik, og af samme grund syntes jeg også Alias Alex er en rigtig god bog. Det er lidt svært at sige om den er YA eller NA, for der er enkelte scener som er noget på grænsen, men måske er det også bare med til at give den lidt ekstra. Under alle omstændigheder er Alias Alex anbefalelsesværdig, også selvom jeg kun giver den 4 stjerner. Jeg giver den ’kun’ 4 stjerner simpelthen fordi slutningen var for nem at gætte, i hvert fald for mit vedkommende. Dertil det faktum at oversættelsen var lidt irriterende fra tid til anden, men kan man se igennem fingrene på de ting, så er bogen til topkarakter.

Continue Reading

2017 i Bøger

Det er blevet tid til at se tilbage på mit boglige 2017. I de forgangne år har jeg læst flere og flere bøger for hvert år, dog blev dette år ikke i samme række. Det vidste jeg også godt på forhånd ikke ville komme til at ske, med en lille baby til at melde i sin ankomst i starten af året. Jeg satte derfor mit mål for året til mindre end de 100, men jeg endte med at måtte justere det løbende igennem året alligevel. Mit endelige mål endte derfor på 50 bøger, som jeg formåede at nå, med lidt hjælp fra nogle af de børnebøger jeg har læst med E. Og selvom en god del også har været lydbøger og e-bøger, så er jeg alligevel ret tilfreds med at have fået læst de 50+ bøger.

Samlet set har det desværre været sparsomt med bøger, der har skudt helt til vejrs og scoret topkarakter. Ærligt talt har der været meget få af den slags, i hvert fald den slags som jeg stadig husker som fabelagtige. Faktisk har det været et ret middelmådigt år hvad kvalitet af bøgerne angår, og det er også 3 stjerner jeg har givet flest af. Alligevel har jeg formået at finde 2 små top-tre frem af nogle af de bedste bøger jeg har læst i år.

Den første lille top 3 jeg har sammensat er af bøger som ikke er del af serier. Med sparsomt tid har jeg forsøgt at finde bøger, som ikke var dele af serier for at jeg ikke skulle vente for lang tid med at kunne få læst næste bog i serien. På en 3. plads er det Ting, min søn skal vide om verden af Fredrick Backman. Jeg læste den som e-bog imens E stadig var ganske lille og vi ammede. Den passede bare så godt til situationen og hele fornemmelsen med at være blevet mor, og jeg kluklo af flere af de små historier. Dog har jeg endnu ikke formået at få Rasmus til at læse bogen også, selvom jeg er sikker på han ville finde den næsten lige så underholdende. På 2. pladsen er det min anden læseoplevelse med Colleen Hoover, nemlig 9 November. Den bog var både romantisk og havde et plot twist jeg ikke havde set komme. Når en sukkersød chick-litt alligevel formår at komme med sådan et plot-twist, så er jeg altså solgt, for mange af dem ligner hinanden, men det gjorde denne her heldigvis ikke, og det var en sand fornøjelse at læse. Førstepladsen indtages minsandten også af Backman med Bjørneby. Den bog har i den grad sat sine spor i mig, og jeg kan stadig tænke tilbage på den med varme i hjertet og harme på ærmet. Det var 3 ret så forskellige bøger, men alle tre ret så gode på hver deres måde.

Årets anden top 3 er af bøger som er en del af serier. For selvom jeg ikke har haft meget tid, så er der seriebøger som ikke kan undgås, og som bare skal læses for at kunne forelske mig personer og verdner på ny. På 3. Pladsen er det afslutningen af historien om September og hendes eventyr i Fairyland med The Girl who Raced Fairyland all the Way Home. Det var en rigtig fin afslutning på serien, og den endelig slutning var bare så passende til September og alle hendes venner. På 2. pladsen befinder den 3 bog i serien Spektrum sig, Ursiderne. Nanan Foss har skrevet en tidsrejsende bogserie som fænger fra første færd, og jeg er ret så hooked. Det eneste negative der næsten kan siges om serien er, at der kun er 3 bøger indtil videre og vi skal vente mindst et år på at få næste bog. Som den absolut bedste bog i en serie dette år, og dermed førstepladsen, er selvfølgelig A Court of Wings and Fury af Sarah J Maas. Det er egentlig lidt unfair at lave favoritlister når hendes bøger er med i spillet, for hun skriver fabelagtig hver gang, og jeg knuselsker hendes bøger faktisk næsten inden jeg har læst dem. Godt nok var den sidste bog i denne trilogi ikke den bedste – for det er 2eren – men den var alligevel ret så fantastisk og medrivende.

2017 blev ikke året hvor jeg læste flere end 100 bøger. Til gengæld blev det året hvor jeg blev mor og oplevede så mange andre fantastiske ting udenfor bøgernes verden. Jeg er på ingen måde færdig med bøgernes verden, og min læselyst vender mere og mere tilbage for hver dag der går. Tiden til at læse bliver også større og jeg håber da også på at kunne få læst 30 bøger i år. Jeg har sat mit uofficielle mål lavt, for jeg har ikke planer om at lade mig styre så stringent af goodreads challenge, men jeg kommer nok til at bruge den til at holde styr på de bøger jeg læser i år. 2018 bliver året hvor jeg ikke vil lade mig styre af nogle form for challenges, og bare læse af ren og skær lyst. Af samme grund kommer jeg nok også til at begrænse mig i at efterspørge læseeksemplarer, og virkelig udse mig de bøger jeg har mest lyst til at læse. Jeg har ikke undersøgt hvilke bøger der udkommer næste år, men jeg er sikker på der kommer et par bøger der vil fange min interesse.

Har I nogle bøger på radaren for næste år, som bare skal tilføjes læselisten for 2018?

Continue Reading

December Wrap-Up

December wrap-up bliver en smule kort. Det er mest af alt fordi jeg i december måned ’kun’ har læst 3 bøger, og kun en af dem i fysisk form. En som e-bog og en som lydbog. Der har ikke været så meget læsetid i måneden, til gengæld har der været maks på familiefronten. Men lad os kort starte med de tre bøger jeg har læst denne måned; den eneste ’jule’bog jeg fik læst var Ex-Mas, som faktisk ikke var så meget som. Den foregik blot i juledagene, og det var vist noget af det eneste julede ved den. Ellers var den ret så forudsigelig og sukkersød, som sådan en YA nu engang skal være. Lydbogen denne måned stod på 9 November af Colleen Hoover, som altså slår den anden af hendes bøger jeg har læst. Den her var så meget bedre, og havde mig fastholdt ret tidligt i historien, tidligere end jeg havde forventet, og mere end jeg havde regnet med. Der var så mange følelser i den bog at det halve kunne være nok, og jeg vendte flere gange på en tallerken i mine holdninger til begge hovedpersoner. Det alene giver mig en rigtig god læseoplevelse, når en forfatter kan ændre din holdning så mange gange. Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst/genlæst den lille bog Almost Midnight af Rainbow Rowell, som var noget så fin. Begge historier er rigtig gode, men det kan du også læse mere om i min anmeldelse her, hvor jeg allerede en gang har knævret løs om den.

Som sagt har den stået på maks familiehygge denne december, og det startede i stor stil da vores lille familie drog sydpå til Paris for en lille uge. Manden skulle på kursus nogle dage, og det udnyttede vi til at lave en mini-ferie/bryllupsrejse ud af det og brugte nogle dage sammen i romantikkens by. Jeg har tænkt mig at lave et separat indlæg omkring det, for der er en del af fortælle, men indtil da kan I jo lige få et billede eller to.

December står i julefrokostens tegn, og i år skulle vi holde den store familiejulefrokost herhjemme. Hele stuen blev derfor ommøbleret for at få plads til langbordet hvor vi alle 16 kunne sidde og spise dagen lang. E blev beundret hele dagen, hun charmede de unge fætre og ældre mostre/tanter. Det er virkelig rart at se hvordan hun ikke er voldsomt pylret over at være ved andre mennesker end sin mor og far; jeg beder bare til at det varer ved noget endnu, for om ikke så længe starter hun i dagpleje. I år har jo også været Es første jul, og hun klarede det så flot. Både med at danse om juletræet (på armen af mor, selvfølgelig) og hun havde en fest med sine gaver, både før og efter de blev pakket op. Jeg er bare spændt på at se hvordan hun klarer nytårsaften.

Som det sidste i denne omgang, og for dette år, vil jeg blot sige tak til jer alle sammen. Tak til jer der læser med, eller bare følger med. Tak til forfattere og forlag som jeg har arbejdet sammen med i år, og som jeg håber på at forsætte samarbejde med. Det er en fornøjelse at læse alle de fantastiske bøger der bliver udgivet hvert år, også selvom man kun kan nå at læse en brøkdel af dem.

Jeg håber I alle sammen får en rigtig god nytårsaften i aften, og kommer godt ind i det nye år. Og så håber jeg vi ses/læses ved i det nye år.

Continue Reading