Alias Alex (Jenn Bennett, 2017)

Tak til LOVEBOOKS for anmeldereksemplaret.

Bailey “Mink” Rydell har fundet sin drømmefyr. Han er en lige så stor filmnørd som hun, og de kan snakke sammen i timevis. Alex er intet mindre end perfekt … der er bare lige det, at Bailey kun har mødt ham online.
Da Bailey flytter til det solrige Californien for at bo hos sin far, beslutter hun sig for at finde Alex, som bor i samme by. Men at finde en, man kun kender fra internettet, viser sig at være sværere end som så. Og da Baileys irriterende, men karismatiske (og måske lidt søde?) kollega Porter med tiden får hende på andre tanker, begynder hun at tvivle på, om hun nogensinde vil møde den mystiske Alex. Efterhånden som sommeren går, må Bailey da også beslutte sig for, om hun skal klamre sig til den onlinefantasi, der før virkede så rigtig, eller om hun skal kaste sig ud i virkeligheden med Porter. Valget er både enklere og mere kompliceret, end hun kunne have forestillet sig, for Porter er ikke den eneste, der bærer på en hemmelighed: Porter er nemlig Alex … Alias Alex.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Alias Alex har efterhånden fået en del hype på diverse medier, og den er blevet sammenlignet med filmen You’ve Got Mail – en film, som jeg er ret så vild med – og derfor skabte jeg mig også nogle ret store forventninger til bogen. Det er altid skræmmende når man har forholdsvis store forventninger til en bog på den måde, for hvad nu hvis den skuffer? Det gjorde Alias Alex heldigvis ikke, ikke så meget som den kunne have gjort.  Når man på forhånd ved at den er blevet sammenlignet med You’ve Got Mail, så er hele historien næsten blevet spoilet for en, og man sidder næsten bare og venter på en slutning man godt kender til.

Selvom det var tilfældet med Alias Alex, så nød jeg at læse den alligevel for hvad den er. En sød ungdomsbog om den første store kærlighed og om at finde sig selv på tærsklen fra teenager til voksen. På de punkter rammer bogen rigtig godt, for der er mange følelser med og de er i højt spil uden på tøjet, så at sige. Det er historien om Bailey, der flytter til Californien for at bo hos sin far, og hun skal nu til at finde rundt i et nyt liv i en ny by. Der betyder både nyt job og nye venner. Allerede her får man en fornemmelse af hvad der kommer til at ske.

”Min ærkenemesis. Hans øjne møder mine. Og så flytter han blikket ned på mine fødder. Han tjekker, om mine sko matcher. Selvom jeg ved, at de gør, tjekker jeg dem igen, og så får jeg lyst til  at tage dem af og slå ham oven i hans store, fede hoved med dem.”

Bailey som hovedperson fungerer okay, selvom jeg ikke var lige stor fan af hende hele vejen igennem. Hun udvikler sig godt nok også igennem bogen, men det er en lidt underlig og hurtig udvikling vil jeg påstå. I starten af bogen præsenterer hun sig selv som lurendrejer – hvilket i sig selv er en underlig oversættelse, men det er en anden sag – som jeg ser det, er hun bare en smule genert, og vil helst holde sig i baggrunden, uden nødvendigvis at lure på nogen. Som bogen skrider frem, udvikler hun sig godt nok, men dele af den udvikling syntes jeg bare er en smule ved siden af i forhold til den person hun starter ud som. Til gengæld kan jeg godt lide den person hun ender med at være, selvom vejen dertil måske var lidt utroværdig.

Modspillet til Bailey er selvfølgelig den flotte fyr der dukker op; Porter. De to starter ud med at næsten hade hinanden, og når man ved bogen bliver sammenlignet med You’ve Got Mail, så ved man allerede der hvordan bogen med stor sandsynlighed skrider frem. Eller i hvert fald hvordan den ender, for midten kan jo udspille sig på hvilken som helst måde. Hvilket også var noget jeg var glad for. For selvom jeg måske godt vidste hvad bogen ville slutte med, så var vejen dertil rigtig underholdende. For Alias Alex er under alle omstændigheder en rigtig god ungdomskærlighedsroman.

”Min gamle psykolog advarede mig om, at undvigelse er en dysfunktionel måde at omgås folk, man holder af, på, men nu begynder jeg at forstå, hvad han mente, da han sagde, at det også kunne såre dem. Måske er det på tide at finde en bedre måde at håndtere mine problemer på. Måske fungerer Lurendrejeren ikke så godt for mig længere.”

Porter er som sagt den flotte fyr som fordrejer hovedet på Bailey, og jeg kan egentlig godt forstå hende. For Porter kan både være den sødeste, men også den mest irriterende. Modspillet og samspillet mellem de to fungerer rigtig godt i bogen, og det er også en af faktorerne der gør den underholdende. Når man fra start af næsten godt ved at han også er Alex, bliver deres små chat-korrespondancer det lidt mere sjovere at læse; hvordan de opfordrer hinanden til at date hinanden, uden at vide det. Den slags små detaljer var ganske fine.

Der var en del ting med oversættelsen som jeg ikke var helt tilfreds med, men efter et par kapitler kunne jeg begynde at se igennem fingrene med det, og bare læse historien for hvad den var; en god historie. Sammenligningen med You’ve Got Mail holder helt klart stik, og af samme grund syntes jeg også Alias Alex er en rigtig god bog. Det er lidt svært at sige om den er YA eller NA, for der er enkelte scener som er noget på grænsen, men måske er det også bare med til at give den lidt ekstra. Under alle omstændigheder er Alias Alex anbefalelsesværdig, også selvom jeg kun giver den 4 stjerner. Jeg giver den ’kun’ 4 stjerner simpelthen fordi slutningen var for nem at gætte, i hvert fald for mit vedkommende. Dertil det faktum at oversættelsen var lidt irriterende fra tid til anden, men kan man se igennem fingrene på de ting, så er bogen til topkarakter.

Continue Reading

2017 i Bøger

Det er blevet tid til at se tilbage på mit boglige 2017. I de forgangne år har jeg læst flere og flere bøger for hvert år, dog blev dette år ikke i samme række. Det vidste jeg også godt på forhånd ikke ville komme til at ske, med en lille baby til at melde i sin ankomst i starten af året. Jeg satte derfor mit mål for året til mindre end de 100, men jeg endte med at måtte justere det løbende igennem året alligevel. Mit endelige mål endte derfor på 50 bøger, som jeg formåede at nå, med lidt hjælp fra nogle af de børnebøger jeg har læst med E. Og selvom en god del også har været lydbøger og e-bøger, så er jeg alligevel ret tilfreds med at have fået læst de 50+ bøger.

Samlet set har det desværre været sparsomt med bøger, der har skudt helt til vejrs og scoret topkarakter. Ærligt talt har der været meget få af den slags, i hvert fald den slags som jeg stadig husker som fabelagtige. Faktisk har det været et ret middelmådigt år hvad kvalitet af bøgerne angår, og det er også 3 stjerner jeg har givet flest af. Alligevel har jeg formået at finde 2 små top-tre frem af nogle af de bedste bøger jeg har læst i år.

Den første lille top 3 jeg har sammensat er af bøger som ikke er del af serier. Med sparsomt tid har jeg forsøgt at finde bøger, som ikke var dele af serier for at jeg ikke skulle vente for lang tid med at kunne få læst næste bog i serien. På en 3. plads er det Ting, min søn skal vide om verden af Fredrick Backman. Jeg læste den som e-bog imens E stadig var ganske lille og vi ammede. Den passede bare så godt til situationen og hele fornemmelsen med at være blevet mor, og jeg kluklo af flere af de små historier. Dog har jeg endnu ikke formået at få Rasmus til at læse bogen også, selvom jeg er sikker på han ville finde den næsten lige så underholdende. På 2. pladsen er det min anden læseoplevelse med Colleen Hoover, nemlig 9 November. Den bog var både romantisk og havde et plot twist jeg ikke havde set komme. Når en sukkersød chick-litt alligevel formår at komme med sådan et plot-twist, så er jeg altså solgt, for mange af dem ligner hinanden, men det gjorde denne her heldigvis ikke, og det var en sand fornøjelse at læse. Førstepladsen indtages minsandten også af Backman med Bjørneby. Den bog har i den grad sat sine spor i mig, og jeg kan stadig tænke tilbage på den med varme i hjertet og harme på ærmet. Det var 3 ret så forskellige bøger, men alle tre ret så gode på hver deres måde.

Årets anden top 3 er af bøger som er en del af serier. For selvom jeg ikke har haft meget tid, så er der seriebøger som ikke kan undgås, og som bare skal læses for at kunne forelske mig personer og verdner på ny. På 3. Pladsen er det afslutningen af historien om September og hendes eventyr i Fairyland med The Girl who Raced Fairyland all the Way Home. Det var en rigtig fin afslutning på serien, og den endelig slutning var bare så passende til September og alle hendes venner. På 2. pladsen befinder den 3 bog i serien Spektrum sig, Ursiderne. Nanan Foss har skrevet en tidsrejsende bogserie som fænger fra første færd, og jeg er ret så hooked. Det eneste negative der næsten kan siges om serien er, at der kun er 3 bøger indtil videre og vi skal vente mindst et år på at få næste bog. Som den absolut bedste bog i en serie dette år, og dermed førstepladsen, er selvfølgelig A Court of Wings and Fury af Sarah J Maas. Det er egentlig lidt unfair at lave favoritlister når hendes bøger er med i spillet, for hun skriver fabelagtig hver gang, og jeg knuselsker hendes bøger faktisk næsten inden jeg har læst dem. Godt nok var den sidste bog i denne trilogi ikke den bedste – for det er 2eren – men den var alligevel ret så fantastisk og medrivende.

2017 blev ikke året hvor jeg læste flere end 100 bøger. Til gengæld blev det året hvor jeg blev mor og oplevede så mange andre fantastiske ting udenfor bøgernes verden. Jeg er på ingen måde færdig med bøgernes verden, og min læselyst vender mere og mere tilbage for hver dag der går. Tiden til at læse bliver også større og jeg håber da også på at kunne få læst 30 bøger i år. Jeg har sat mit uofficielle mål lavt, for jeg har ikke planer om at lade mig styre så stringent af goodreads challenge, men jeg kommer nok til at bruge den til at holde styr på de bøger jeg læser i år. 2018 bliver året hvor jeg ikke vil lade mig styre af nogle form for challenges, og bare læse af ren og skær lyst. Af samme grund kommer jeg nok også til at begrænse mig i at efterspørge læseeksemplarer, og virkelig udse mig de bøger jeg har mest lyst til at læse. Jeg har ikke undersøgt hvilke bøger der udkommer næste år, men jeg er sikker på der kommer et par bøger der vil fange min interesse.

Har I nogle bøger på radaren for næste år, som bare skal tilføjes læselisten for 2018?

Continue Reading

December Wrap-Up

December wrap-up bliver en smule kort. Det er mest af alt fordi jeg i december måned ’kun’ har læst 3 bøger, og kun en af dem i fysisk form. En som e-bog og en som lydbog. Der har ikke været så meget læsetid i måneden, til gengæld har der været maks på familiefronten. Men lad os kort starte med de tre bøger jeg har læst denne måned; den eneste ’jule’bog jeg fik læst var Ex-Mas, som faktisk ikke var så meget som. Den foregik blot i juledagene, og det var vist noget af det eneste julede ved den. Ellers var den ret så forudsigelig og sukkersød, som sådan en YA nu engang skal være. Lydbogen denne måned stod på 9 November af Colleen Hoover, som altså slår den anden af hendes bøger jeg har læst. Den her var så meget bedre, og havde mig fastholdt ret tidligt i historien, tidligere end jeg havde forventet, og mere end jeg havde regnet med. Der var så mange følelser i den bog at det halve kunne være nok, og jeg vendte flere gange på en tallerken i mine holdninger til begge hovedpersoner. Det alene giver mig en rigtig god læseoplevelse, når en forfatter kan ændre din holdning så mange gange. Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst/genlæst den lille bog Almost Midnight af Rainbow Rowell, som var noget så fin. Begge historier er rigtig gode, men det kan du også læse mere om i min anmeldelse her, hvor jeg allerede en gang har knævret løs om den.

Som sagt har den stået på maks familiehygge denne december, og det startede i stor stil da vores lille familie drog sydpå til Paris for en lille uge. Manden skulle på kursus nogle dage, og det udnyttede vi til at lave en mini-ferie/bryllupsrejse ud af det og brugte nogle dage sammen i romantikkens by. Jeg har tænkt mig at lave et separat indlæg omkring det, for der er en del af fortælle, men indtil da kan I jo lige få et billede eller to.

December står i julefrokostens tegn, og i år skulle vi holde den store familiejulefrokost herhjemme. Hele stuen blev derfor ommøbleret for at få plads til langbordet hvor vi alle 16 kunne sidde og spise dagen lang. E blev beundret hele dagen, hun charmede de unge fætre og ældre mostre/tanter. Det er virkelig rart at se hvordan hun ikke er voldsomt pylret over at være ved andre mennesker end sin mor og far; jeg beder bare til at det varer ved noget endnu, for om ikke så længe starter hun i dagpleje. I år har jo også været Es første jul, og hun klarede det så flot. Både med at danse om juletræet (på armen af mor, selvfølgelig) og hun havde en fest med sine gaver, både før og efter de blev pakket op. Jeg er bare spændt på at se hvordan hun klarer nytårsaften.

Som det sidste i denne omgang, og for dette år, vil jeg blot sige tak til jer alle sammen. Tak til jer der læser med, eller bare følger med. Tak til forfattere og forlag som jeg har arbejdet sammen med i år, og som jeg håber på at forsætte samarbejde med. Det er en fornøjelse at læse alle de fantastiske bøger der bliver udgivet hvert år, også selvom man kun kan nå at læse en brøkdel af dem.

Jeg håber I alle sammen får en rigtig god nytårsaften i aften, og kommer godt ind i det nye år. Og så håber jeg vi ses/læses ved i det nye år.

Continue Reading

Almost Midnight (Rainbow Rowell, 2017)

Midnights is the story of Noel and Mags, who meet at the same New Year’s Eve party every year and fall a little more in love each time . . .
Kindred Spirits is about Elena, who decides to queue to see the new Star Wars movie and meets Gabe, a fellow fan.
Midnights was previously published as part of the My True Love Gave to Me anthology, edited by Stephanie Perkins and Kindred Spirits was previously published as a World Book Day title.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Denne lille bitte bog er faktisk to af Rowells tidligere udgivet noveller samlet i en fin lille glitterpakke. Da jeg fandt ud af at den første af novellerne er i samlingen My True Love Gave to Me (som jeg har i forvejen), havde jeg faktisk ikke i sinde at købe denne bog. Men efter lidt grublen overvandt jeg mig selv, og bestilte den hjem, med henblik på at læse den anden novelle i håb om at kunne bruge den til noget undervisning. Og hvor er jeg glad for at jeg har fået den til min lille samling. Udover at den er utrolig flot at kigge på – come on, it sparkles! – så er de to noveller også bare så fine.

Den første novelle, Midnights, kunne jeg faktisk slet ikke huske, så det var enormt rart at genlæse den. Historien om Mags og Noel og deres fine venskab, som bare skjuler så meget mere var rigtig hjertevarm, og jeg tror det er et sådant venskab mange af os gerne ville have. De mange nytårsfester fik mig til at tænke tilbage på min egen ungdom, ikke fordi jeg selv deltog i den slags fester med mange mennesker på den måde, men fordi jeg kan mindes de sjove nytårsfester jeg selv har været med til, om end de har været meget anerledes end disse. Mags og Noel fungerer rigtig godt som hovedpersoner, og personligt vil jeg da gerne være med i deres lille klike af venner, eller være en flue på væggen til deres nytårsfest. Man kan næsten ikke finde en sødere slutning på novellen end denne, eller en sødere begyndelse på et nyt år. Den passer perfekt til den melankolske følelse man kan få omkring nytårsskiftet, men også den opløftende følelse man kan føle lige i det klokken slår 12.

Den anden (og sidste) novelle i bogen, Kindred Spirits, har ikke nødvendigvis voldsomt meget med jul at gøre, andet end at den foregår i december måned. Ikke desto mindre var jeg faktisk ret begejstret for den, især fordi den er vanvittigt tæt på hvad jeg ledte efter til undervisningsbrug, og jeg har tænkt mig at bruge den uanset hvad. Den fortæller så meget om hvordan man kan have svært ved at stå 100% ved den person man er, i frygt for at blive udpeget som nørd. Og alligevel holder man fast i den ene specielle ting man elsker fordi det er så stor en del af ens personlighed. Jeg kunne også rigtig godt lide hvordan Elenas holdninger bliver afprøvet i forhold til hvem hun tror hun kender fra sin omgangskreds, og bliver præsenteret for nye mennesker og derigennem nye holdninger, som hun skal forholde sig til. I sidste ende syntes jeg også den er så fin med al sin fokus på Star Wars og spørgsmålet om hvad der gør en nørd til en nørd.

Almost Midnight er en rigtig fin lille julebog, selvom historierne egentlig ikke handler om jul som sådan. Alligevel får man en lidt varm følelse i brystet af at læse dem, og det er vel også lidt hvad julen handler om

 

Continue Reading

Julevindere

Nu er der kun 4 dage tilbage til jul, og der er nogle heldige asener, der kan se frem til en ekstra lille julegave.

Jeg har fået hjælp af julenissen (Emily havde lange fingre, og fik lov til at trække små sedler, som jeg tog fra hende inden hun spiste dem), og har trukket helt to vindere.

De to heldigere vindere er Maya, som får hele 2 bøger, og Smilla, som får en enkelt bog. Stort tillykke til jer begge to, og rigtig glædelig jul. I skulle gerne modtage en mail snarest muligt for at jeres præmier kan blive sendt afsted til jer.

Tak til alle jer der deltog, og ikke mindst forlagene, som har sponsoreret præmierne (Reklame).

Continue Reading

Skyggeporten (Lene Kaaberbøl, 2006)

Det er syv år siden Annas mor forsvandt. Nu hører Anna hende kalde og råbe om hjælp. Men stemmen lyder kun i Annas hoved. Er hun ved at blive skør? Eller er hendes mor virkelig fange et sted og har brug for hendes hjælp? Sporene fører gennem Skyggeporten og lige ind i det mørke Anna er så bange for. Det mørke man kan dø af.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 3,5 stjerne ud af 5.

Jeg læste Skyggeporten første gang for nok 10 år siden, eller deromkring. Måske lidt mindre, for den var forholdsvis ny da jeg læste den første gang. Jeg kan huske jeg var høj på Kaaberbøl og hendes Skammer-serie, og ville forfærdeligt gerne læse mere af hende. Skammer-serien er noget af det bedste hun har skrevet, og det kan Skyggeporten bare ikke helt leve op til. Og nu tænker du sikkert, at det ikke er fair at jeg sammenligner de to, for de har ikke noget konkret med hinanden at gøre, og det har du på sin vis ret i. Men når det er af samme forfatter, kan man ikke lade være med at sammenligne bare en lille smule.

Skyggeporten er historien om Anna, hvis mor forsvandt for nogle år siden, og Anna har ikke talt et ord siden da. Hun er selvvalgt stum, om man så må sige, for hun ved godt at hun kan tale, hun har bare valgt ikke at gøre det. Som alle andre ungdomsbøger starter vi næsten lige på og hårdt, og Anna bliver smidt ned i skolens kælderrum, som hun går helt i panik over, for hun er mega ræd for mørke. Ikke bare mørke, men Mørke! Som historien skrider frem, får man mere og mere at vide om hvorfor hun er bange for mørke, men den store afsløring deraf kommer faktisk først helt til sidst i bogen, hvilket jeg syntes var godt gemt, som en lille afsløring til sidst.

”Tit var jeg mere bange i mørke rum end i mørket udenfor. Huset derhjemme, for eksempel, kunne gøre mig helt lam af skræk, mens det var sjældent jeg var bange ude i haven. Det her var anerledes. Det her var ikke bare en sovende skov der duftede af bladmuld og grannåle. Den her skov var et monster.”

Som hovedperson er Anna ikke den stærkeste, jeg sad et par gange og tænkte at hun faktisk var en smule selvisk, og enkelte gange også en smule pivet. Det kan man ikke klandre hende for, men det var bare meget atypisk for den stereotype hovedperson, der skal finde sin styrke til sidst og redde alt og alle. Det er som om Annas styrke kommer som en overraskelse for hende, og dermed også for læseren, og det virker bare ikke nær så overbevisende. Hele bogen igennem har Anna fået hjælp fra den ene eller den anden på enhver vis, og hun har faktisk ikke gjort synderligt meget selv; indtil til sidst, hvor hun tvinger sig selv til at gøre noget af ren og skær frygt. Jeg savnede i hvert fald noget mere gåpåmod hos Anna, og noget mere aktiv deltagelse, fremfor bare at lade andre styre løbet for hende.

Skyggeporten har sine styrker og sine svagheder på godt og ondt. Jeg syntes under alle omstændigheder at den var bedre her anden gang jeg læste den, og det selvom jeg ikke kunne huske noget som helst fra første gang jeg læste den. Derfor formåede jeg også at bliver overrasket over nogle ting undervejs i historien, og det syntes jeg var fedt. Jeg syntes der var en pæn håndfuld af små plottwists smidt løst i historien, som bare fungerede så godt. Og plottwists som twistede de første en gang mere, det var fedt. Alt i alt er Skyggeporten en ganske god bog, om end det ikke er Kaaberbøls bedste bog. Og man bør ikke sammenligne den med hendes andre stærkere bøger, selvom man ikke kan lade være. Som enkeltstående bog fungerer Skyggeporten rigtig fint, og det er faktisk befriende at læse en enkeltstående bog, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en serie på 12 andre bøger.

Continue Reading

Decembers udvalgte

Til den sidste måned i året har jeg også udvalgt en lille stak bøger, som jeg håber på at få læst. Jeg ved udmærket godt at jeg ikke på nogen måde vil nå at få læst dem alle sammen, men det er rart at have noget at vælge i mellem. Ikke mindst fra lidt forskellige genrer, for selvom jeg har forsøgt at finde en masse julebøger, så har jeg bare ikke formået at få købt synderligt mange nye julebøger til i år. Heldigvis er der nogle stykker på Mofibo, som jeg har i sinde at kigge lidt nærmere på også.

Jeg har fundet 2 fysiske julebøger som kunne være rare at læse her i julemåneden. Christmas at the Cupcake Cafe er en engelsk sødsuppe bog, som sikkert vil varme dit julehjerte. Jeg mindes at høre en kort julelydbog fra samme genre sidste år, så tænkter den her vil være ganske fin. En helt anden slags julebog er P.S Trænger til risalamande (og adventsdiller), som måske vil få mig til at grine, eller også bare rynke på næsen over hvor latterlig den måske er.

Outlander er jeg stadig i gang med, og der læser jeg et kapitel fra tid til anden, men jeg tror nu ikke jeg får den læst færdig inden året er omme. De sidste 2 bøger jeg har udvalgt er nogle jeg glæder mig meget til at læse, af forskellige årsager. Alias Alex har fået så mange gode anmeldelser og sammenligninger med You’ve Got Mail filmen, at jeg allerede på forhånd næsten elsker den, og jeg ser meget frem til at finde ud af hvor god den rent faktisk er. Tower of Dawn er nyeste/seneste skud på stammen af Sarah J Maas, og alt hvad hun skriver er fantastisk, og jeg er ret sikker på den her ikke er nogen undtagelse, selvom den ikke er helt som hendes andre bøger karaktermæssigt. Ikke desto mindre er det bøger jeg rigtig gerne vil læse, og måske kommer de endda til at trumfe de få julebøger jeg har udvalgt.

Selvom jeg godt ved jeg ikke får læst dem alle sammen, så er det rart at tænke frem og have noget at glæde sig til. Det hører sig lidt til i juletiden. Hvad med jer, hvilke bøger eller begivenheder ser I frem til i december måned?

Continue Reading

Efterårs Wrap-Up

I morgen går vi ind i december, og efteråret er vist ved at være ovre. Det har det måske nok været i en måneds tid, men tiden flyver jo, som man siger, og jeg har først nu fået taget mig sammen til at se tilbage på hvad jeg har fået læst siden jeg sidst skrev et indlæg som dette. Dertil hvad der ellers er sket i løbet af den sidste tid. Barselslivet går stadig sin gang, men jeg tror det vil passe bedre i et separat indlæg med de ting vi har oplevet på den front. Hvilket nok også gør sig mere passende, som min barsel nærmer sig sin afslutning og jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet igen, yikes! Så altså, tilbage til det det virkelig handler om i dag, nemlig bøger. I løbet af de sidste 3 måneder har jeg forbløffet mig selv lidt, ved at finde tid og mulighed til at læse hele 14 bøger! Som det ser ud lige nu, så tror jeg faktisk også at jeg når mit mål for i år, at læse 50 bøger, som er halvdelen af det jeg har formået de sidste par år. Det i sig selv syntes jeg selv er ret godt gået, med baby og alt muligt andet der nu har været at se til i år; hvis jeg selv skal sige det.

Tilbage i starten af september skrev jeg om hvilke bøger jeg godt kunne tænke mig at læse i løbet af efteråret, og jeg har fået læst 2 af de 7-8 bøger jeg havde listet. Suk, og så alligevel, for jeg er stadig i gang med Outlander, Dragonfly in Amber. Det er bare som om den er noget længere end den første bog, og der er mange andre bøger, som er er lidt lettere og hurtigere læst lige i øjeblikket. Så den læser jeg et kapitel i en gang imellem hist og her.

De bøger jeg har fået læst har to af dem været i forbindelse med min lille bogklub; her var det blandt andet Bonjour Tristesse og Skyggeporten. Bonjour Tristesse var en spøjs oplevelse, men det giver god mening at den blev meget populær i sin tid, med de emner den berører og den ungdom der bliver skildret. Skyggeporten var en genlæsning, hvor det viste sig at jeg intet kunne huske af den overhovedet, så det var meget sjovt at læse den igen. En anden genlæsning var de første 2 bøger i Spektrum serien, inden jeg kastede mig over den nye tredje bog i serien. Det kan kun anbefales at læse de bøger, og endnu mere at læse dem i så tæt sammenhæng, det giver en megafed sammenhæng og jeg kan nu kun sidde tilbage og vente anspændt på næste bog bliver skrevet færdig og udgivet (Nanna!).

En af de bøger jeg har læst færdig, er en jeg har været i gang med lige siden før Emily blev født (!); Faery Tales, som er en samling eventyr fortalt/genfortalt af digteren Carol Ann Duffy. Jeg var lidt skuffet over den, og måske var det også derfor det tog mig så lang tid at læse den, fordi eventyrerne var ikke just nye for mig. Jeg syntes ikke der var gjort noget nyt ved dem, og det ærgrede mig lidt. En anden bog jeg havde lidt blandede følelser for var Eleanor & Park. Den var rigtig god på nogle punkter, men også lidt blah på andre punkter, men det kan du læse mere om i min anmeldelse. Måske en dag blev efterårets romantiske højdepunkt, også selvom den var en smule forudsigelig.

Jeg har også fået læst nogle korte, eller i hvert fald hurtigt læste bøger, som mest af alt er til for at underholde. Her er den bedste nok Voksenlivet er en myte, som er en lille samling af striber med stor underholdningsværdi for dem, der skyr alt ved at være voksen. Du forstår ikke din egen mor er en fin samling af telefonsamtaler mellem et mindre funktionelt mor-datter-forhold, som bragte et par smil på læben – sammen med et par bekymringer om ikke at ende i et sådan forhold på den ene eller den anden side. Og ikke mindst Mads & Monopolet som er en rigtig fin samling af nogle af de bedste citater fra de forgangne år og alle de mennesker, der har været med i monopolet. Det blev også til en biografi/memoir i denne omgang. Spectacles om Sue Perkins var ganske underholdende, nok mest af alt fordi det er hende selv der læser den højt som lydbog. Men som alle biografier/memoirs er de lidt mærkelige at læse, for man kender kun selv til halvdelen og kan kun relatere til halvdelen. Alligvel formår Perkins at indsætte sin mærkelige humor og gøre den lidt underholdende alligevel, selvom man ikke aner et hak om hvad der egentlig foregår eller hvor i livet historien skal forestille at foregå. Sidst men ikke mindst, på den humoristiske front, læste jeg 40 uger efter, som kommer med sjove indspark i livet som nybagt mor. Den kan man nok bedst se det sjove i, hvis man selv er nybagt mor.

Indtil videre har årets bedste læseoplevelse været den seneste by fra Backman; Bjørneby. Min anmeldelse kom op på bloggen på den for et par dage siden, så jeg vil ikke gå i alt for mange ekstra detaljer, men det er uden tvivl den bedste bog jeg har læst i år, foruden Sarah J Maas, men hun er i en kategori for sig selv. Det var også på tide med en virkelig god bog, for dem har der ærlig talt ikke været mange af i år, udover de seriebøger jeg har læst, som jeg næsten vidste ville være fantastiske. Måske er det også derfor Bjørneby står så tydeligt ud blandt mængden, men om ikke andet, så kan jeg ikke sige det nok; læs den!

Hvordan har jeres efterår set ud? Og hvad planlægger I at læse i til jul?

Continue Reading

Bjørneby (Fredrik Backman, 2017)

Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have slået igennem som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hjemmegående husmor. Begge kommer fra Bjørneby.

“Bjørneby” er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber med syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Det er en fortælling om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Jeg syntes efterhånden at man ikke kan gå meget galt i byen med Fredrik Backman og hans bøger, spørgsmålet er bare på hvilken måde de vil ramme dig i hjertet; med hjertevarme, harme eller bryde det i tusind stykker. For på en eller anden måde så formår han at kunne alle dele, nogle gange flere gange igennem sine bøger. Og det er ikke nogen undtagelse med Bjørneby. Selvom den ikke lige lyder til det til at starte med; en bog der har sit fokus på en by, der ikke kan leve uden ishockey. Det lyder ikke umiddelbart som nogen pageturner af en bestseller. Der er det man tager fejl, for Backman formår at gøre det til en bog, som ikke kun handler om ishockey. Jovist, den fylder da en hel del, men der er så meget mere at komme efter.

Jeg var måske også en smule skeptisk da jeg begyndte på bogen, ishockey, come on mand, det fløj mig hen over hovedet når der blev snakket alt for meget hockey, hvilket gjorde at jeg ikke fik det hele med. Det tog mig derfor en god portion af bogen at finde rundt i de mange personer, for der er mange at holde styr på! Nu begyndte jeg også på den som lydbog til at starte med, hvilket nok også gjorde det lidt mere besværligt at holde styr på dem alle sammen. Det gjorde det lidt lettere da jeg skiftede til e-bog, og endnu lettere da jeg skiftede til fysisk bog. Da først jeg kunne begynde at skelne mellem dem alle sammen, stod det hurtigt klart hvem der ville ende med at blive mine favoritter. Der er mange rigtig gode, men et par stykker stak alligevel ud og ramte mig lige i hjertet.

”Der er en hårfin grænse mellem at leve og overleve, men der er en positiv bivirkning ved at være både romantiker og konkurrencemenneske. Man giver aldrig op. Mira henter mælken i bilen, bliver stående og smiler for sig selv, indser, at det hun har lært at gøre stadig oftere.”

Moderen Mira satte sig enormt fast hos mig, hun beskrives selv som en ulvemor af sine børn, men jeg syntes mest af alt hun er en bjørnemor. Måske er det fordi jeg selv er blevet mor, men jeg kunne relatere rigtig godt til Mira. Der var flere af scenerne med hende, hvor jeg sad med en klump i halsen, og havde lyst til at skrige sammen med hende, langt ude i skoven hvor ingen kan høre dig. Den baggrundshistorie man får at høre, gør bare Mira som person endnu stærkere at læse om, og derfor at det kun endnu mere hjerteskærende at hun føler sig så magtesløs flere steder igennem bogen. Det hele lyder lidt kryptisk, men hvis jeg går for meget i detaljer, ender jeg med at afsløre den store handling i bogen, og der er virkelig en jeg syntes man skal opleve i bogens fulde kræfter.

En anden person fra bogen, der stadig sidder fast hos mig, er selvfølgelig Benji. Jeg tror han vil sidde fast hos mange, der har læst denne bog, for han er virkelig en person med hjerte med stort H. Og J og E of R og T og E. Han er den sødeste dreng/unge mand jeg længe har læst om, og han er det bare fordi det er sådan han er, der er ingen bagtanker med Benji. Benji er den slags dreng, man gerne vil være bedste venner med, fordi han altid vil være der for en. Selv når man gør noget virkelig dumt, vil han stadig prøve at være din ven, indtil hans moral siger fra fordi han er den slags menneske. Jeg havde mine mistanker om Benji igennem bogen, og en eller to af de andre drenge man hører om, men der kom alligevel et par overraskelser, som jeg ikke havde set komme. Det er det gode ved Backman, han kan efterlade små spor, men alligevel overraske i det små og gøre det på en måde at man sidder med et lille smil på læben, og ikke er sur over om man fik ret eller ej i sine mistanker.

”Benji tørrer øjnene. Hun har stadig hånden på hans kind. Klapper ham og ler. ”Du er ikke Guds bedste barn, Benji, det ved jeg godt. Men du har ved gud aldrig manglet en mandlig rollemodel. Alle dine bedste karaktertræk har du fået, fordi du er opfostret i et hjem fyldt med kvinder.””

Hvis man har læst bare en af Backmans bøger, så ved man lidt hvad man går ind til, også selvom man bare tror det er en bog om ishockey. Jeg troede jeg skulle læse en middelmådig og hurtig glemt historie om sport, i stedet sidder jeg tilbage med så mange tanker og følelser, selv flere dage efter at have vendt de sidste sider. For det er det Backman kan; han kan tage en så mundæn ting som ishockey og en by, der elsker sport og give dig en historie om familie, kærlighed, venskab, loyalitet og ikke mindst moral. Jeg kan kun afslutte med at sige du skal læse den! Jeg har grint, jeg har grædt, jeg har været harm, jeg har været hjertevarm, jeg har haft lyst til at kyle den gennem rummet over enkelte personers handling, men mest af alt har jeg bare haft lyst til at læse den for at finde ud af hvad resultatet ville blive.

Continue Reading

The Night Before Christmas… Eller…

I dag er der præcis en måned til juleaften, og i den anledning syntes jeg det er ved at være på tide med en lille julekonkurrence her på bloggen; det er efterhånden vist også ved at være lang tid siden i det hele taget her på bloggen. Ærlig talt så kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har begavet nogle af jer, og det er en synd og skam, for at sige det lige ud.

Jeg har fået sammensat en rigtig lækker bogstak af forskellige bøger, alle sammen lige til at læse i juledagene. Det ærgrer mig lidt, at jeg faktisk kun kan anbefale den ene af dem med god viden, for det er den eneste jeg selv har fået læst endnu. Skyggernes dronning er en genfortælling af Snehvide, fortalt til YA-publikummet og den er ganske fængende, som du kan læse mere om her. De to andre er faktisk også ungdomsbøger (den ene måske mere end den anden), begge forholdsvis nye også, ligesom den første. Ravnenes hvisken er Malene Sølvstens debut i hendes trilogi, hvor andet bind udkom tidligere i år. Den har fået usandsynligt gode anmeldelser, og som Sølvsten selv påpegede på Instagram forleden, så er hun blevet nævnt i samme artikel som Neil Gaiman, hvilket er ret formidabelt. Jeg har selv rigtig længe vil læse den, og jeg håber snart jeg finder tiden til det, for den lyder bare så god. Den sidste bog er lidt mere ’realistisk’, og stikker måske lidt dybere i hjertet. Fordele og ulemper ved at huske handler om to mennesker, som må dele deres minder på godt og ond for at mindes dem man savner. Jeg syntes det lyder som en bog, man sikkert kommer til at græde af, og måske det er en man skal gemme til mellem jul og nytår.

Hvad skal du så gøre for at vinde disse bøger? Du skal såmænd bare skrive en kommentar nedenfor, hvor du fortæller hvilken julebog du har planer om at læse her i december og hvilken af de tre bøger du kunne tænke dig at vinde. Man må gerne skrive om man vil vinde en, to eller alle tre bøger. For ærlig talt har jeg ikke besluttet endnu hvor mange heldige vindere der bliver. Det afhænger af så meget, men i sidste ende vil jeg jo gerne glæde så mange som muligt, også selvom jeg forestiller mig at mange af jer allerede har nogle af de tre bøger. 😉

Konkurrencen løber det meste af julemåneden ud – mere præcist den 20 december hvor jeg vil trække en eller flere vindere. Det er med håbet om at få sendt bøgerne afsted inden jul, så de kan nå frem som en ekstra julegave (som du kan regne ud, bliver de sikkert ikke sendt med PostNord, men med DAO eller andet).

Konkurrencen er venligt sponsoreret af de forskellige forlag bag bøgerne; Carlsen, Turbine og Politikens (Reklame).

Continue Reading