The Night Before Christmas… Eller…

I dag er der præcis en måned til juleaften, og i den anledning syntes jeg det er ved at være på tide med en lille julekonkurrence her på bloggen; det er efterhånden vist også ved at være lang tid siden i det hele taget her på bloggen. Ærlig talt så kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har begavet nogle af jer, og det er en synd og skam, for at sige det lige ud.

Jeg har fået sammensat en rigtig lækker bogstak af forskellige bøger, alle sammen lige til at læse i juledagene. Det ærgrer mig lidt, at jeg faktisk kun kan anbefale den ene af dem med god viden, for det er den eneste jeg selv har fået læst endnu. Skyggernes dronning er en genfortælling af Snehvide, fortalt til YA-publikummet og den er ganske fængende, som du kan læse mere om her. De to andre er faktisk også ungdomsbøger (den ene måske mere end den anden), begge forholdsvis nye også, ligesom den første. Ravnenes hvisken er Malene Sølvstens debut i hendes trilogi, hvor andet bind udkom tidligere i år. Den har fået usandsynligt gode anmeldelser, og som Sølvsten selv påpegede på Instagram forleden, så er hun blevet nævnt i samme artikel som Neil Gaiman, hvilket er ret formidabelt. Jeg har selv rigtig længe vil læse den, og jeg håber snart jeg finder tiden til det, for den lyder bare så god. Den sidste bog er lidt mere ’realistisk’, og stikker måske lidt dybere i hjertet. Fordele og ulemper ved at huske handler om to mennesker, som må dele deres minder på godt og ond for at mindes dem man savner. Jeg syntes det lyder som en bog, man sikkert kommer til at græde af, og måske det er en man skal gemme til mellem jul og nytår.

Hvad skal du så gøre for at vinde disse bøger? Du skal såmænd bare skrive en kommentar nedenfor, hvor du fortæller hvilken julebog du har planer om at læse her i december og hvilken af de tre bøger du kunne tænke dig at vinde. Man må gerne skrive om man vil vinde en, to eller alle tre bøger. For ærlig talt har jeg ikke besluttet endnu hvor mange heldige vindere der bliver. Det afhænger af så meget, men i sidste ende vil jeg jo gerne glæde så mange som muligt, også selvom jeg forestiller mig at mange af jer allerede har nogle af de tre bøger. 😉

Konkurrencen løber det meste af julemåneden ud – mere præcist den 20 december hvor jeg vil trække en eller flere vindere. Det er med håbet om at få sendt bøgerne afsted inden jul, så de kan nå frem som en ekstra julegave (som du kan regne ud, bliver de sikkert ikke sendt med PostNord, men med DAO eller andet).

Konkurrencen er venligt sponsoreret af de forskellige forlag bag bøgerne; Carlsen, Turbine og Politikens (Reklame).

Continue Reading

Du forstår ikke din egen mor (Lisbeth Wulff, 2017)

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret (Reklame).

Med de kendte og elskede telefonsamtaler fra Rytteriet mellem Trine og mor fortæller Lisbeth Wulff en sjov og rammende historie om det at være nogens mor, nogens datter, om de drømme vi har for os selv og hinanden, og hvor galt det kan gå, når man bare ikke forstår sin egen mor. For som Politiken skriver om Rytteriet: Det gør ondt, selv om det bare er fjernsyn. Og derfor er det faktisk så meget mere end bare fjernsyn. Rigt illustreret, morsom og lige på kornet.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner

Hvis man har lyttet til eller set Rytteriet, så kender man godt lidt til præmissen bag bogen Du forstår ikke din egen mor. Det var også derfor jeg straks tænkte at den måtte jeg læse. Som ny mor tænkte jeg også, at man kunne læse sig til lidt do’s og måske i hvert fald nogle don’t’s. Nok flest af de sidste. For mor-datter-forholdet mellem Trine og hendes mor er måske ikke lige det mest funktionelle af slagsen.

Bogen er sammensat af 20 samtaler mellem Trine og hendes mor, dertil er der små fotohistorier tilsat for at give et lidt andet indblik i Trines mors liv. Bogen er hurtigt læst og de forskellige samtaler giver nemt et smil på læben. Nogle af dem kan jeg genkende fra Rytteriet, enten fra deres podcast eller tv-serien, og dem fik jeg læst lidt hurtigere end de andre. Men de var alle sammen lige så underholdende, hvad enten de var ’nye’ eller ’gamle’. Det er alt for let at forstille sig Bodil Jørgensens skingre stemme når hun skriger af Trine, at hun da ikke forstår sin egen mor, og det gør det kun meget sjovere.

Da jeg læste samtalerne i sammenhæng fik jeg et noget andet billede af både den såkaldte Trine og hendes mor. Jeg ved faktisk ikke hvem af dem jeg skal have mest ondt af, for de er begge en smule ynkelige på hver deres måde. Det er nok alligevel moderen man skal syntes er mest underlig, og hun gør da så sandelig også nogle mærkelige ting; som da hun lader en nabo overnatte i Trines lejlighed, og da Trine så får hendes til at smide naboen ud, ’kommer moderen til’ at have sex med naboen. Bogen er fuld af mærkelige situationer som denne, og det faktum at jeg kan se Bodil Jørgensen for mig når jeg læser dem, gør det kun bedre. Og samtidig er det også den grund jeg ikke kan give den sidste stjerne. For selvom bogen er meget underholdende, så fungerer de nok alligevel bedst som podcast eller tv, hvor den sidste stjerne nok også vil være at finde.

Continue Reading

Bogforum – Hjemme igen

Jeg fik adgang med en pressebillet, så indlægget er delvist reklame.

Kender i det, at man planlægger alt ned til de mindste detaljer man kan komme i tanke om? Og alligevel er der intet der går som man havde troet det ville. Det kan vist roligt siges at være overskriften for turen til Bogforum denne weekend. I forvejen var vi alle klar over at det ville blive en lang dag, men ikke lige at den ville blive så lang som den endte med! For at forsøge at gøre en længere historie kort, så starter det med at færgen vi skulle med fra Århus til Odden måtte vende om, fordi den var defekt på en eller anden måde, og ikke ville kunne ligge til i havnen. Den kunne faktisk kun sejle frem og tilbage, som de forklarede det. Så efter 30 min på vand var vi tilbage i Århus og stod nu med valget; vente og tage chance om der er plads på næste færge eller køre nedenom over broen? Vi valgte broen, fordi vi tænkte at vi ville være i København tidligere, og så kunne vi som sagt heller ikke være sikre på at der var plads på den næste færgeafgang. Deraf en lidt længere dag på motorvejen, heldigvis havde vi Mads & Monopolet i radioen og fik nogle gode grin på vejen derover. Næste problem blev at finde en p-plads ved Bellacentret, for folk havde bogstavelig talt bare smidt deres biler hvor der nu lige var plads, hvilket vi desværre også lidt endte med at gøre. Heldigvis var der ingen bøde da vi kom tilbage til bilen samme eftermiddag, så det gik jo fint.

Efter dobbelt så lang transporttid ankom vi endelig til Bellacentret og skulle ind til det længe omtalte Bogforum. Simone og jeg gik igennem den fine presseindgang, som giver en helt anden stemning, og jeg kan sagtens forstå hvor tiltrækkende den rolige atmosfære vil være, især hvis man er derovre mere end en dag. Vi fik ret hurtigt vores presseafgangsbillet, og så var det afsted til den første kø; som var køen til toilettet! Herefter fik jeg rigtig set hallen over, og mit første indtryk var bare helt og aldeles wow! Jeg vidste godt Bogforum er stort, men jeg havde ikke forstillet mig hvor stort det rent faktisk er. Vi var der kun i 4-5 timer, og jeg kunne mærke i bilen på vej hjem at en lille hovedpine var på vej, så mange indtryk for igennem hele dagen og så meget skulle bearbejdes. Med den transporttid vi havde gik jeg glip af et par af de ting jeg gerne ville have set, så vi var alle enige om at få mest muligt ud af det, da først vi var ankommet. Jeg fik signeret mine bøger af Nanna Foss (som er lige så cool og casual som altid, og gladelig hiver en kuglepen op af lommen til to desperate bloggere som kom for sent til hendes egentlige signering), Lene Kaaberbøl (hvor jeg blev totalt starstruck, og bare stirrede på at hun skrev i mine bøger. Jeg fik dog stillet et enkelt spørgsmål; hvornår hun begyndte at skrive? Det gjorde hun da hun var 12, og 14-15 da hun blev udgivet første gang! Og nå ja, lige da jeg kommer op til bordet kigger hun på mig og spørger om vi ikke har mødtes før? Øh nej! Det er jeg ret sikker på jeg ville kunne huske!) og Adam Silvera (som er så sød en mand, og efter at have mødt ham får jeg bare endnu mere lyst til at læse hans bøger. Udover at der er koldt i Danmark, så var hans første indskydelse desuden at han ikke kunne forstå hvorfor vi ikke har uber i Danmark. Han følte sig tilbage i 2010 sådan som han måtte vente på en taxa, hvilket jeg syntes var lidt sjovt.).

Udover signeringer vandrede vi bare rundt på må og få og sugede det hele til os, og hilste på et par enkelte forlagsfolk og fik et par gaver med hjem. En enkelt eftermiddag er slet ikke nok til dette store arrangement, og jeg er allerede ved at gå i tænkeboks og planlægge hvordan næste år muligvis kommer til at forløbe sig. For det er bestemt ikke sidste gang jeg vil afsted. Nu har jeg prøvet det, og jeg har fået blod på tanden. Jeg har slet ikke beskrevet det hele godt nok, der er masser at fortælle derovre fra, men jeg tænker at billederne siger lige så meget.

Sidst vil jeg bare sige tak for de fine gaver fra Alvilda, Politikens forlag og Harper Collins Nordic.

Continue Reading

Voksenlivet er en myte (Sarah Andersen, 2016)

Tak til forlaget Cobolt for anmeldereksemplaret.

Are you a special snowflake?
Do you enjoy networking to advance your career?
Is adulthood an exciting new challenge for which you feel fully prepared?
Ugh. Please go away.

This book is for the rest of us. These comics document the wasting of entire beautiful weekends on the internet, the unbearable agony of holding hands on the street with a gorgeous guy, dreaming all day of getting home and back into pajamas, and wondering when, exactly, this adulthood thing begins. In other words, the horrors and awkwardnesses of young modern life.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Sarah Andersen er mest aktiv på de sociale medier og sin egen hjemmeside med sine humoristiske tegninger om det at være voksen – eller mangel på at være voksen. Men nu er hendes striber også blevet oversat til dansk, og selvom jeg var lidt skeptisk over om de ville fungere lige så godt på dansk som på originalsprog, men det gør de heldigvis!

Allerede fra første stribe bliver man præsenteret for problemstillinger, som jeg vil gætte på enhver kan genkende i sine ihærdige forsøg på at være seriøs voksen. Og så alligevel ikke, for selvom man er voksen på overfladen, så understreger Andersen at man under overfladen hele tiden forbliver et barn, der skyr alt der har en smule association til voksenbeslutninger.

Voksenlivet er en myte er en hurtig læsning, men det er en underholdende læsning, som kan gentages igen og igen, og igen, og igen. For uanset hvordan man vender og drejer det, så har Andersen fat i den rigtig ende i mange ting, og jeg kan relatere til dusinvis af hendes striber både på godt og ondt. Jeg fik i hvert fald et godt grin af at læse denne samling, og jeg ser frem til de andre af Andersens striber også kommer til det danske lille land, som Andersen sjovt nok selv har rødder i, og det har hun lavet en særstribe til, specielt til sit danske publikum.

Hvis du ligesom mig, ikke syntes det er nok at bladre i denne ene bog engang i mellem, så kan man jo finde flere striber på Andersens egen hjemmeside eller Instagram-profil, som jeg selv følger for at få en ugentlig stribe at grine af.

Continue Reading

Bogforum – Pre-post

I år skal det være året, året hvor jeg endelig skal til Bogforum! I de sidste par år har jeg fulgt adskillelige bogbloggere i deres færd til storbyen til årets julefest for bogelskere, nemlig Bogforum. Hvert år har jeg sagt til mig selv, at næste år så skal det være, men det er bare aldrig blevet til noget. Ikke før i år altså! Med lidt hast og et par hurtige beslutninger fandt et par andre og jeg ud af at fylde bilen, og vupti så var der bestilt færgebilletter.

Det bliver uden tvivl en monsterlang dag, for vi skal køre hele vejen fra Nordjylland og hjem igen om lørdagen. Jeg har allerede kigget programmet igennem, og har forsøgt at lave en liste over de ting jeg rigtig gerne vil se. Men det er også svært når jeg ikke har været afsted før, for jeg aner ikke hvor meget man rent faktisk kan nå på sådan en enkelt dag. På den anden side, så tror jeg heller ikke jeg ville kunne overskue mere end en enkelt dag.

Når jeg kigger mit program igennem en ekstra gang, så er det faktisk ikke så mange punkter jeg har sat af. Mest af alt så vil jeg rigtig gerne se Hella Joof, Lene Kaaberbøl, Nanna Foss, Lisbeth Wullf og måske Adam Silvera hvis det kan nås. Resten må bare falde ind som små bonusser i løbet af dagen.

Det spændende bliver også hvor fristet jeg bliver af de mange bogdisplays med flotte udstillinger og lokkende tilbud. For ikke nok med at man skal have sine egne bøger med derover for at få dem signeret, så falder der uden tvivl et par ekstra med hjem i kufferten.

Skal du afsted til Bogforum i år?

Continue Reading

Eleanor & Park (Rainbow Rowell, 2013)

Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert, og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.

Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig for første gang, når man er 16 år.

Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division og er et udsøgt nostalgitrip for alle, der har prøvet at være forelsket. Samtidig giver romanen et helt enestående tidsbillede af årtiet med den karakteristiske musik og tøjstil – vel at mærke et årti, der endnu var komplet uberørt af smartphones, sms’er og Facebook. Et næsten utænkeligt scenario for nutidens forelskede teenagere, men der var engang, hvor man rent faktisk var nødt til at tale sammen. Og det gør Eleanor og Park. 

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

Så vidt jeg ved er Eleanor & Park Rowells gennembrudsroman her i Danmark, og der er vel efterhånden en håndfuld år siden det skete. Hvorfor jeg så først får den læst nu, det kan jeg desværre ikke svare på. På en måde er jeg faktisk glad for at det ikke er den første af hendes bøger jeg har læst, for efter min mening er det ikke den stærkeste og jeg er ærligt talt ikke sikker på hvor mange flere af hendes bøger jeg ville have læst yderligere, hvis det her havde været den første jeg fik læst. Men heldigvis da (!) var det ikke tilfældet, og jeg har læst en del af hendes andre bøger, før jeg skulle stifte bekendtskab med Eleanor og Park.

Der findes det der ordsprog ’opposites attract’ og det er vist tilfældet med Eleanor og Park. Selv efter at have læst bogen færdig, kan jeg ikke helt gennemskue hvordan de lige pludselig endte som kærester, og med de fejl de hver især har, at de rent faktisk også holdt sammen som de gjorde. Selvom de virker så perfekte sammen, så virker de også så forkerte sammen. Det er virkelig yin og yang i forskellige grader, og alligevel så passer de bare som fod i hose. Det er en mærkelig og rundt-om forklaring, men det er forvirrende og giver ikke mening, og derfor gør min forklaring nok heller ikke.

”Hun havde ikke engang sagt noget pænt om ham. Hun havde ikke fortalt ham, at han var pænere end alle pigerne, og at hans hud var ligesom solskin med solbrun hud. Og det var præcis derfor, hun ikke havde sagt det. Fordi alle hendes følelser for ham –så hede og smukke inde i hjertet. blev til vrøvlerim og remser, når de nåede frem til munden.”

Jeg kan faktisk godt lide Eleanor og Park – hver for sig. Hver deres historie syntes jeg er rigtig god. Når jeg tænker tilbage så var det faktisk deres seperate dele af historien jeg syntes bedst om. For i de tilfælde oplevede man den virkelige Eleanor og den virkelig Park. Især Eleanors historie er hjerteskærende med forældre, der ikke rigtig gider være forældre eller bare skyggen af det. Man ved næsten ikke hvem man skal have mest ondt af, Eleanor eller alle hendes søskende som ikke ved helt så meget om hvor skidt de har det. Jeg kunne faktisk godt forestille mig en hel bog, bare med Eleanors historie, jeg tror der er meget mere at fortælle om hendes fortid.

Park er også en interessant personlighed. Af mystiske årsager er han blandt de populære på skolen og i kvarteret, og det på trods af at han ikke rigtig gør noget for det, han er det bare. Heldigvis får man en hel del frihed med sig, når man tilhører den gruppe, og det har Park benyttet sig af. Så meget af han kommer på tværs af sin – måske – lidt gammeldags far. Parks historie er også spændende, men ikke i samme grad som Eleanor. Parks historie handler mere om den identitetskrise som de fleste teenagere gennemgår, ikke at man skal tilsidesætte den, men Eleanors historie sidder bare mere fast hos mig.

”Hun føltes så godt under ham, endnu bedre end han havde forventet. (Og han havde forventet noget i retning af himlen, plus nirvana, plus den scene i Charlie og Chokoladefabrikken, hvor Charlie begynder at flyve). Park trak vejret så tungt, at han nærmest ikke kunne få luft.”

Romancen mellem Eleanor og Park er usandsynlig, men den er der, og den bliver mere og mere sødsuppe for hvert kapitel. Det er teenagekærlighed med akavede berøringer, hede kys og varme blikke. Det er fjollede forældre, der ikke ved hvordan de skal håndtere deres barns første store kærlighed, og venner, der skal finde ud af hvordan den nye kæreste skal passe ind i kliken. Det er voksende kærlighed som man næsten bare sidder og venter på skal kulminere på en eller anden katastrofal måde. Jeg havde dog ikke regnet helt så meget med den ende det nåede. På en eller anden måde kunne den ikke slutte på anden vis.

Jeg holder fast i at Eleanor & Park ikke er Rowells stærkeste roman. Den er meget sød, og holdt mig da også til siderne, men jeg blev aldrig helt fortryllet som jeg blev ved nogle af hendes andre bøger, og jeg slugte den heller ikke nær så hurtigt som hendes andre. Måske havde det været en anerledes oplevelse, hvis jeg havde udnyttet soundtracket til bogen, for musikken har en stor rolle deri, og samtidig kan det ikke have været den store forskel, for bogen har en del andre sjove referencer, som jeg smilte let af. Om ikke andet, så vil jeg forsætte med at læse hvad jeg endnu ikke har læst af Rowells. Hvis du ikke har læst Eleanor & Park endnu, så sæt et par efterårskolde eftermiddage af til det. Hav et varmt tæppe klar og en kop varm the eller kakao, måske et stykke gulerodskage, og fordyb dig i historien og den kærlighed der blomstrer mellem siderne.

Continue Reading

Bogglæde

Sidste weekend var i særdeleshed en weekend i bøgernes tegn, på mange forskellige måder. Jeg elsker at dele min bogglæde med andre og for nogle år siden fik jeg lidt inspiration fra venner og bekendte til at starte et Bogbyttemarked her i Aalborg. Det begyndte i det lille, hos den lokale Bog & ide, hvor jeg lånte lidt af deres tid og lokaler til det første event, som gik rigtig fint og der blev byttet rigtig mange bøger. Siden da har jeg stået for #Bogbyttemarked hvert forår og hvert efterår, og det er som om det bare vokser for hver gang. Det er så fint at jeg kan genkende ansigter fra gang til gang, og se hvor meget de nyder at få byttet ud i deres bogsamlinger.

Jeg elsker at se hvor glade folk kan blive over bøger, som jeg måske ikke finder den største glæde i længere. Derfor er det så fint at bøgerne kan finde nye hjem, hvor de kan blive endnu mere værdsat og læst på ny. Selv finder jeg jo også nye skatte iblandt de mange bøger som alle andre glade bogbyttere kommer med, og det var sandelig også tilfældet denne weekend. Jeg kom både hjem med en dejlig stak børnebøger til Es voksende bibliotek, samtidig med jeg fandt en lille stak til mig selv, heriblandt en bog der vil følge mig i julemåneden og fantasy jeg har haft blik på længe, som dukkede op i originalsprog.

Hvis du endnu ikke har opdaget #Bogbyttemarked, så kan du finde mere information på facebooksiden.

#Bogbyttemarked tog min tid om lørdagen, og om søndagen stod den på bogklub. Vi er på nuværende tidspunkt 7 i vores lille bogklub, hvilket passer rigtig godt for så er der stadig plads til at ikke alle kan komme hver gang, og man kan alligevel mødes og sidde 3 eller 4 mennesker og snakke om bøger, og alt muligt andet. Det var også lid tilfældet denne omgang, da vi kun var 3 – og 2 babyer – da vi skulle snakke om bogen #Girlboss. Desværre var det ikke en bog jeg var fan af, men sådan er det med bogklubber, man kommer nogle gange til at læse noget man ikke vil elske, men så er man blevet udfordret på noget man ellers ikke selv ville have valgt at læse.

Bogklubber er altså hyggeligt, især når der er plads til at snakke om alt muligt andet end lige præcis den ene bog man læste til mødegangen. Hvilket der er i vores bogklub, og jeg nyder virkelig at mødes med pigerne (damerne?) hver gang, for så ved jeg at eftermiddagen står i bøgernes tegn. Som du kunne læse sidste uge, så er jeg også på vej ind i en separat fantasybogklub. Puha, tænke du måske, det lyder af meget med 2 bogklubber og alle de bøger man lige pludselig skal læse, men der er jo heldigvis aldrig nogen tvang til at læse bøgerne. Hvis man ikke når det, så når man det ikke, og hvis man ikke kan lide bogen, så går det også. For i sidste ende er det jo også noget man kan snakke om i bogklubben.

Continue Reading

Fantasy med stort F

I går var jeg til fantasy bogevent, det første bogevent jeg har været til i lang tid, og det var i det hele taget bare enormt hyggeligt at komme ud og snakke bøger med lidt mennesker. Arrangementet blev afholdt af The Fantasy Fellowship, som også til dels er folkene bag Esbjerg Fantasy Festival. Det er en gruppe mennesker, fra 18 år og opefter, som arbejder på at gøre fantasygenren cool og hip. For af en eller anden grund er det som om at fantasy bliver forbundet med børnebøger, men der er altså overraskende mange voksne der også læser fantasy, faktisk rigtig mange endda.

Eventet i går startede med et oplæg fra Line Lybecker, forfatter og grundlægger af forlaget Ulven og Uglen, som arbejder på kun af udgive fantasy til voksne. Hun fortalte lidt om hendes kærlighed til fantasy, og hvordan hendes forlag kom til, netop fordi flere og flere forlag blev ved med at afvise bøger ”fordi de ikke passede til målgruppen” – altså børn, selvom historierne faktisk var skrevet med voksne i tankerne som målgruppe. Line fortalte en del fakta og teori omkring fantasy genren igennem hendes oplæg også, og kom med en rigtig god pointe til hvorfor voksne læser fantasy. Vi er den generation der er vokset op med Harry Potter, og her er nøgleordene ’vokset op’ – for nu er vi jo voksne mennesker, der gerne vil blive ved med at læse fantasy, men nu rækker det bare ikke altid med børnefantasy, som det bliver kaldt hos mange.

Simone fra Boghjørnet holdt også et kort oplæg med debat fra os deltagere om hvad der gør en til en fantasylæser, og om man selv betragter sig som en fantasylæser. Jeg fik ikke selv deltaget særlig meget i denne debat, fordi E – som jo selvfølgelig var med – valgte at skulle udforske sin stemme på det tidspunkt, og det meget højlydt. Men efter at have lidt tid til at tænke over det, så kan jeg kun sætte label på mig selv som Fantasylæser med stort F. Som så mange andre var det Harry Potter der fandt læseglæden ved mig, og imellem de bøger måtte jeg jo finde andet fantasy at udfylde tiden med. Og sidenhen har det været min fortrukne genre, og den jeg altid tyr tilbage til, og den hylde jeg altid stiler mod først i boghandlen eller på biblioteket.

Aalborg bibliotekerne havde også et kort oplæg om hvordan man som bogklub kan udnytte deres hjælp, hvilket jeg ærlig talt aldrig rigtig har tænkt over. Jeg vidste godt de gjorde den slags, men eftersom jeg ikke selv har udnyttet det før, så tænker man bare ikke over det. Det er nok også bare fordi at lige netop fantasybøger har jeg altid købt eftersom jeg har en stor forventning om at ville læse dem mere end en gang.

Efter de forskellige oplæg satte de fleste af os sammen for at snakke lidt om hvad vi gerne vil fremover. Målet/håbet fra folkene bag The Fantasy Fellowship er nemlig at skabe små læsegrupper omkring fantasygenren. Eftersom der var en del af de folk der viste interesse for eventet i dag, som ikke dukkede op, blev vi enige om at tage første skridt stille og roligt. Vi har alle meldt os ind i facebook-gruppen (som du også er velkommen til at melde dig ind i – der er både en DK og tre lokale til henholdsvis Esbjerg, Odense, København, Roskilde og Aalborg), og så tager vi den derfra. Håbet fra alles vedkommende er at komme til at læse en masse fantasy og finde folk at snakke med det om, og sammen arbejde mod at gøre op med den stereotyp at man kun læser fantasy hvis man er barn eller kæmpe rollespilsnørd – for det er vi altså ikke.

Ingen bogevent uden en lille goodiebag, som vi også var så heldige at få. Udover en masse flotte bogmærker og et lille gavekort til en kop kaffe fra Frk Rønne, fik vi to flotte bøger, selvfølgelig i fantasygenren. Tidevandet af Nick Clausen og Kongelig Snigmorder af Robin Hobb. Jeg kender ikke rigtig noget til nogen af dem, men jeg syntes det er så fint at det er en dansk bog og en oversat fra engelsk – for engelske fantasybøger findes der nemlig flest af til os ’voksne’ fantasylæsere, endnu en ting vi håber på at få sat lidt skub i.

Så du har hermed fået en opfordring fra mig til at slå dig til fællesskabet om fantasy og tage del i læseglæden sammen med os andre.

Come and join the Fellowship.

Continue Reading

Finally Fall Book Tag

Simone lavede dette tag for noget tid siden, og det var først da jeg tænkte at jeg selv ville prøve at lave det, at jeg læste hendes indlæg færdig og opdagede at hun havde tagget mig til at gøre det. Så det passer jo fint, at jeg fandt tiden til at gøre det. Efterår er en årstid jeg ikke helt kan finde ud af om jeg elsker eller hader. På den ene side er det de første kolde måneder, men på den anden side betyder det også at vi kommer tættere på julen.

  1. In fall, the air is crisp and clear: Name a book with a vivid setting!
    En bog med en knaldlevende verden? Uha, for nylig færdiglæste jeg serien om September og hendes eventyr i Fairyland, og det er en verden der er knald på, vil jeg i hvert fald mene, med alle de ting September kommer ud for, eller udsætter sig selv for.

  2. Nature is beautiful… but also dying: Name a book that is beautifully written, but also deals with a heavy topic like loss or grief.
    Jeg kunne nævne samme bog som så mange andre, nemlig Monster, for den er oplagt i hele dens præmis, men der findes mange andre bøger der håndterer svære emner. En der behandler det på en lidt anerledes facon er ungdomsromanen Everything, Everything af Nicola Yoon. Her er det ikke så meget sorg over at miste nogen, men det utrolig svære ved at give slip på sine kære og stå ansigt til ansigt med livet og stole på at ens kære kan stå på egne ben. Som ny forældre, er det et svært emne jeg godt kan spejle mig i, uden at have stået i en sådan situation endnu, men jeg frygter den allerde.
  3. Fall is back to school season: Share a non-fiction book that taught you something new.
    Jeg læser generelt ikke synderligt mange non-fiction bøger, men en kom hurtigt på øje i forbindelse med sidste punkt og det faktum at jeg tænker på min datter. How to be a Heroine af Samantha Ellis, hvori hun beskriver alle de bøger med heltinder, som hun har læst igennem sin barndom og alt hvad hun har lært fra hver og en. Jeg håber inderligt at E vil finde interesse i bøgernes verden og jeg kan præsentere hende for alle lige fra Ronja Røverdatter til Hermione Granger til Elizabeth Bennet og se hvad hun vil tage med fra hver af dem.
  4. In order to keep warm, it’s good to spend some time with the people we love: Name a fictional family/household/friend-group that you’d like to be a part of.
    Det er slet ikke svært, for Weasley familien fra Harry Potter er indbegrebet af kærlighed i familieform, og jeg kan kun ønske at E vil vokse op med lige så meget kærlighed og omsorg. Dog er jeg ikke sikker på hun vil vokse op med så mange søskende! Mrs Molly Weasley er målet som moderfigur.
  5. The colourful leaves are piling up on the ground: Show us a pile of fall-colored spines!
  6. Fall is the perfect time for some storytelling by the fireside: Share a book where-in somebody is telling a story.
    Den første bog der faktisk lige stikker ud i hukommelsen er Pride & Prejudice af Jane Austen. Det er umiddelbart den eneste bog jeg lige kan huske, hvor hun som forfatter henvender sig direkte til læseren som læser og kommer med små kommentarer samtidig, hvilket jeg i øvrigt syntes er rigtig hyggeligt.
  7. The nights are getting darker: Share a dark, creepy read.
    Jeg læser egentlig ikke særlig meget gys. Jeg har dog læst en del Edgar Allen Poe i min tid som gymnasielærer 😉 Han er den klassiske gyser med lidt creep og gustne karakterer, og der ligger så meget mere imellem hans ord end ved første læsning.
  8. The days are getting colder: Name a short, heartwarming read that could warm up somebody’s cold and rainy day.
    Det er måske ikke så meget en bog i sig selv, men enhver eventyrfortælling tænker jeg kan være hjertevarm. Om det er de klassiske eventyr fra Hr HC eller de nyere fra for eksempel Peter Madsen, så er de korte og hurtige læst, men man bliver næsten altid rørt af moralen derfra på en eller anden måde.

  9. Fall (luckily, it’s my favourite season) returns every year: Name an old favourite that you’d like to return to soon.
    Jeg elsker at genlæse bøger, for man opdager næsten altid noget nyt ved at læse bøgerne igen og igen. For nylig genlæste jeg for eksempel Spektrum bøgerne op til den nye udkom, og det hele hang bare så godt sammen med at læse dem alle tre i en køre på den måde. Andre bøger jeg altid kan læse igen og igen er selvfølgelig Harry Potter, om det er på lydbog, de nye smukke, illustrerede eller bare mine gamle, slidte hardcovers.
  10. Fall is the perfect time for cozy reading nights: Share your favourite cozy reading “accessories”!
    En varm drik af en eller anden sødlig art, et lækkert tæppe, gerne hvor fødderne kan blive nusset af manden, måske lidt ild i pejsen og lidt stemningsmusik. Hvis det skal gøres ekstra lækkert så kan man tilføje lidt regn, der trommer på taget eller vinduerne og duften af friskt bagværk fra køkkenet.
  11. Spread the autumn appreciation and tag some people!
    Jeg har overhovedet ikke styr på hvem er blevet tagget, og hvem ikke er, så jeg forsøger at tagge Iben, Rikke og Karina.
Continue Reading

Måske en dag (Colleen Hoover, 2014)

Bogen er en gave fra bogbloggertræf fra Lovebooks (Reklame).

Sydney lever en drømmetilværelse – hun er en flittig studerende med et godt studiejob, hun bor sammen med sin bedste ven og har en dejlig kæreste. Og så er musikken, som hver dag kommer fra altanen over for hendes, langsomt begyndt at danne et behageligt lydspor til hendes dagligdag. Men da Sidney en dag finder ud af, at hendes kæreste er hende utro, brister drømmen. Den flotte, mystiske fyr bag musikken, Ridge, giver dog Sidney håb om, at hun nok skal komme over det, og sammen begynder de at skrive musik: Ridge komponerer musikken, Sidney skriver teksterne, og sammen udgør de et vidunderligt team. Men det er lettere sagt end gjort at komme videre, og Sidney kan bare håbe. Men måske en dag…

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Mit første møde med frøken Hoover viste sig at være et ganske godt et. Hun er ret så populær i bookstagramverden, og jeg har set hende florere flere gange rundt omkring, uden egentlig at se mere efter hvad hun skrev, andet end at det var ungdomsromantik, og så tænkte jeg lidt at det havde jeg fået nok af på den front. Men til sidste års bogbloggertræf fik vi denne fine oversatte udgave af en af hendes bøger, og jeg besluttede for lidt tid siden, at nu måtte det vist være på tide at jeg stiftede bekendtskab med hendes skriverier. Og ganske rigtig, så er det ungdomsromantik, men ikke helt i samme stil som så mange andre fra den genre, det her er trods alt den lidt ældre ungdom, hvis det giver mening?

Historien starter med røde roser og alt er godt, for begge vores to hovedpersoner; Sydney og Rigde. Men som tingene nu skal gå, så går det galt og de to personer bliver bragt sammen af uransalige veje. Det er som om hele bogen er bygget op omkring de typiske klicheer omkring romantiske historier af den slags; pige går fra første kæreste for, måske, at finde sammen med ny fyr, som først lige skal finde ud af hvad han vil. Alligevel, eller måske på trods af det faktum at historien har så mange klicheer så fungerer den alligevel. Desværre må jeg nok også indrømme at det er der min sidste stjerne ikke kan udfyldes, netop fordi den var gennemskuelig på det punkt. Hvilket der ikke er noget galt i, for jeg slugte da den sidste halvdel af bogen noget hurtigere end den første halvdel.

“Han er umulig at læse det meste af tiden, men jeg kunne sværge på, at jeg så et lille glimt af jalousi i hans øjne. Og jeg kan lide den måde, det at se ham være jaloux over, at jeg læner mig ind mod Warren, faktisk føles godt. At blive toogtyve har fordærvet min sjæl. Hvem er jeg, og hvorfor har jeg de her forfærdelige reaktioner?”

Noget andet der virkelig får den her bog til at fungere rigtig godt er bipersonerne, nærmere betegnet Ridges kammerater og de situationer de er med til at skabe. Jeg kunne især godt lide Warren og hans brutale ærlighed, det gav et frisk pust mange gange, også selvom han for det meste var et røvhul i sine kommentarer. Faktisk syntes jeg det var synd at han ikke havde en lidt større rolle at spille i bogen, men jeg blev så positivt overrasket over at høre hans skjulte del af historien til sidst i bogen.

Sydney og Ridge som hver deres personer fungerede faktisk også rigtig godt, både sammen og hver for sig. Sydney kunne dog være lidt til den selvmedlidende side et par gange, men det blev ikke for meget som jeg før har oplevet i den slags bøger/med den slags piger, for hun havde stadig nok selvtillid til at bede sin utro eks om at skride af helvede til, også selvom hun ikke reelt set ikke havde fundet en ny kæreste endnu selv. Ridge var lige på grænsen til at være for sød et par gange, jeg finder det næsten, men også kun næsten, fysisk umuligt at en fyr kan være så betænksom og uselvisk overfor en pige, både på kærestefronten og bare i det hele taget. Han lyder jo total uvirkelig i sin loyalitet til venner og kærester. Når det nu er sagt, så er han jo bare helt igennem sød, og man får da lidt et blødt hjerte for ham.

“Mine albuer møder mine knæ, idet jeg læner mig frem og vender mig bort fra hende. Jeg kan ikke klare at se hende sige et ord mere til mig. Hvert eneste ord, hun siger, knuser ikke bare mit hjerte, men føles, som om det også knuser hjertet inden i mit hjerte. Det gør så ondt, og jeg er så forbandet bange, for der er et øjeblik, hvor jeg begynder at tænke, at der er en mulighed for, at hun har ret.”

Alt taget i betragtning så blev jeg ikke voldsomt overrasket over Hoovers bog, den følger meget pænt sine klicheer, hvilket er helt fint, for jeg nød da at læse den. Men eftersom jeg heller ikke rigtig blev overrasket kan jeg ikke give den alle stjerner. Der var et tidspunkt hvor jeg spekulerede om den ville slutte på en anden måde en jeg havde forventet, men på det tidspunkt var der stadig noget over 50 sider tilbage, så det indså jeg hurtigt ikke var tilfældet. At den slutter som den gør passer vel egentlig også ganske godt til bogen og dens personer. Så ja, jeg syntes det er en rigtig fin kærlighedsbog, som jeg da blev en smule rørt over, og Hoover har da bestemt fundet sig en niche at skrive i (siger jeg, selvom jeg kun har læst en af hendes bøger), så det kan da godt være jeg skal læse et par andre af hendes, eftersom stilen også er ligetil.

Continue Reading