Min ungdoms smukke dage (Ana Novac, 2011)

min-ungdoms-smukke-dageEn 14-årig jødisk pige med en blyantstump og en notesbog er blandt de dødsdømte i Auschwitz i sommeren 1944. Hun skriver for at overleve. For at bevare forstanden, hvor barbariet har taget over. Hun skriver om fornedrelserne. Om fortvivlelsen, når livet kan opmåles som afstanden mellem røgen fra krematorierne og kanontordenen fra fronten i det fjerne. Og om de dødsdømtes latter, der bryder frem, når tårerne ikke længere slår til.

MIN UNGDOMS SMUKKE DAGE er et unik vidnesbyrd. En dagbog fra koncentrationslejrene, skrevet blandt de levende døde. Det er en rystende læsning, men også en forunderlig historie om, hvordan en dagbog bliver rammen om en eksistens: Jeg skriver, derfor er jeg. Ana Novac, født i Transsylvanien i Rumænien, død i Paris 2010. Ana Novac blev i 1944 deporteret til Auschwitz og derefter drevet fra den ene lejr til den næste frem til befrielsen i maj 1945.

(Tekst fra Saxo)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Den her bog er svær for mig at anmelde. Den var som sådan ikke dårlig, for mig var den bare utrolig svær at læse færdig. Jeg vil tro den har ligget på mit sofabord i næsten et halvt år hvor jeg har læst lidt i den her og der. Hvilket også gør at den er svær for mig at kæde sammen. Meget er læst sporadisk og sammenhængen er gået lidt tabt, hvilket jeg syntes er synd (mest af alt for mig selv), men den fangede mig bare ikke.

Det overrasker mig lidt for normalt syntes jeg den slags historiske romaner er fyldt med en ægte følelse og de er spændende. Det skete bare ikke ved den her bog og det endte med at blive lidt af en kamp med mig selv om at læse den færdig.

Ana Novac skrev bogen i hendes tid i diverse KZ lejre igennem krigen og skjulte papirerne hvor end hun kunne komme til det. I sig selv er det en bedrift, og endnu mere at så meget har overlevet til i dag for at kunne blive udgivet. Jeg er lidt ked af at bogen ikke fangede mig mere end den gjorde, men jeg tror det har noget at gøre med skrivestilen (som jeg ellers ikke vil kritisere), men den var bare for usammenhængende for mig, og det er der jo ikke noget at sige til når man tænker på hvordan den er blevet skrevet i sin tid. Desværre, virkede det bare ikke da jeg læste den. Jeg blev ikke revet med og jeg følte næsten ikke for Ana når det lød til at gå rigtig skidt.

Jeg vil så gerne sige noget mere positivt om den her bog, men det er bare ufattelig svært for mig for rent ud sagt har jeg ikke nogen specifik mening om den. Derfor har jeg også valgt at lade feltet, hvor jeg normalt giver bøgerne stjerner, være blankt. Jeg føler ikke jeg kan give den en vurdering eftersom jeg ikke kan danne mig et indblik over hvad jeg syntes.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *