Treats for the Eye and the Mind #005

Det her er den sidste portion af bøger jeg købte med hjem fra USA, og den er lidt mere blandet i genrer. Det de dog har til fælles er at de alle er fundet i YA afdelingen. Jeg blev dog lidt skuffet over deres YA afdeling i Barnes & Nobles, jeg havde forventet den ville være meget større end bare to reoler. Det virkede i hvert fald som meget lidt i forhold til de to store etager der var at lege på. Alligevel formår man jo at finde nogle ting som man bliver nødt til at slæbe med hjem.

IMG_1699

The Love Detective af Alexandra Potter var lidt et impulskøb i lufthavnen på vej hjem. Vi havde de sidste dollars der skulle bruges, for vi gad ærligt talt ikke at have dem med hjem og bare ligge og flyde, for hvem ved hvornår vi kom tilbage til det dejlige USA. Derfor fik jeg kontant besked på at jeg bare skulle fyre de sidste af i lufthavnen, og det første jeg selvfølgelig kiggede efter var bøger. Valget faldt så på denne, mest af alt fordi af det der var at vælge (et mindre udvalg lige her) var mest tiltalende.

IMG_1700

The School for Good and Evil af Soman Chainani var endnu af et slags impulskøb, dog fra Barnes & Nobles denne gang. Det var efter jeg faktisk havde fundet hvad jeg ville og skulle i gang med at sortere i min i forvejen store stak at jeg faldt over en books of the summer hylde hvor den her var på. Jeg mener at have læst noget om den før på nettet et eller andet sted, beskrivelsen virkede mig i hvert fald bekendt og derfor røg den med hjem.

IMG_1701

The Madman’s Daughter af Megan Sheperd har været på min to-read liste på goodreads noget tid så da jeg fandt den i fysisk form var jeg ikke i tvivl om at den skulle med hjem. Historien om pigen der bare gerne vil starte på en frisk, væk fra alle de vilde rygter om sin skøre far, men som alligevel bliver slæbt tilbage til mærkværdige hændelser syntes jeg lød meget spændende. Jeg syntes der var lidt Frankenstein over beskrivelsen, selvom goodreads linker den til en H.G Wells roman af andet navn.

IMG_1702

Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children af Ransom Riggs har længe floreret rundt på diverse blogs verden rundt, og jeg har længe overvejet at anskaffe mig den. Det var også grund nok til at den blev liggende i kurven og straks røg med hjem uden megen genovervejelse.

IMG_1703

Og til sidst, Asylum af Madeleine Roux havde jeg på samme dag tidligere læst en anmeldelse af. Jeg forventer en lidt creepy historie om det her hospital med knap så mentalt stabile mennesker. Bogen har indarbejdet gamle billeder fra et gammelt asylum og det giver et ret så uhyggeligt billede af datidens forhold, og det var lidt det der tiltrak mig. Jeg ved godt det lyder lidt skummelt, men der må jeg være ærlig og sige at børneuhygge og mental uhygge er nok det mest creepy man kan finde.

Er der nogle af de her titler I kender, har læst eller kan anbefale?

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *