Guardians of the Galaxy

Det er efterhånden noget tid siden jeg har begivet mig ind i en af de mørke sale for at bliver underholdt. Men efter at have læst flere rigtig gode anmeldelser af Guardians of the Galaxy kunne vi ikke holde os hjemme meget længere. Vi havde faktisk allerede tænkt på at ville se den i USA, men vi kom aldrig rigtig forbi en biograf på det rette tidspunkt. Derfor besluttede vi os for at denne weekend skulle det være, nu ville vi også kunne være med på snakken rundt omkring.

Historien i Guardians of the Galaxy udspiller som omkring Peter Quill, en dreng der mister sin mor i en alder af kun 6/7 år, og da han bryder grædende sammen bliver samlet op af et rumskib. 20 år senere er han er erfaren skattejæger og dusørjager for artefakter af særlig grader. Desværre ender han med selv at blive sådan en artefakt da han forråder sin ellers ’søde’ forsørger og træner. Og på den måde møder han først Gamora; den grønne dame der skal forestille at være one of the bad girls, men som det viser sig bare vil have sit eget liv, væk fra al elendigheden og volden. Her kommer den rapkæftede vaskebjørn Rocket ind i billedet med sin forvoksede bodyguard Groot i deres dusørjagt efter Quill. Det ene med det andet, de ender selvfølgelig i fængsel og beslutter at slå pjalterne sammen med den drabelig Drax, der søger hævn for sin familie, for at bryde ud af fængsel, stjæle den vigtig artefakt tilbage og i sidste ende redde galaksen.

Jeg gik ind til den her film med ukendte forventninger. Jeg aner meget lidt om Marvel og det her univers har jeg ærlig talt aldrig hørt om før så på den måde var det rart med en Marvel film der ikke skulle leve op til direkte superhelte forventninger. Hvilket også ville være synd, for Guardians of the Galaxy er så absolut ikke en superheltefilm i den traditionelle forstand. Ganske vist ender kvartetten som helte og redder galaksen, men det er da under ingen omstændigheder de mærkater de var på jagt efter. Deres moral er hvad der holder dem lige over kanten for storkriminelle, samtidig med at de bare har det sjovt uden af tage stor hensyn til loven. Jeg syntes det var rart at se en anderledes Marvel film som i sin basalhed var humor og tju bang når det er bedst.

Castet var overraskende godt sammensat. På trods af overdreven make-up hos mange af dem formåede deres karakter at skinne igennem hos mange af dem. Chris Pratt fungerede godt som den forældreløse Quill som bare gerne vil glemme det meste af sin fortid, men så alligevel ikke. Zoe Saldana var overraskende flot med grøn hud og gjorde et flot stykke arbejde som jernhård skurk-turned-helt. Bradley Cooper lagde stemme til Rocket og han formåede at lægge utrolig meget personlighed i den her vaskebjørn; så meget at man sad og blev helt rørt et par gange overfor det her genetiske dyr. Dog skal Vin Diesel have umådelig ros for at gøre meget med utrolig lidt. En replik var hvad han havde med at gøre hele filmen igennem (”I am Groot.”) og han kunne sige den på forskellige måder der alle havde deres betydning, det er da genialt. Jeg syntes det var lidt ærgerligt at man ikke så mere til Glen Close i sin rolle som Nova Prime, men på den anden side var den karakter også lidt stivnakket. Karen Gillan derimod havde fået sig en betydelig kompleks rolle som superskurkens datter – dog bemærkes det af superskurkefar ikke har hende som favorit. Hvilket jo i sig selv udløser nogle faderkomplekser som enhver kan finde ud af at udnytte.

I en sådan film er der selvfølgelig også en forfærdelig masse effekter, men når man tænker på hvor henne historien skal foregå så fungerede det hele som det skulle. Som altid så vi filmen i helt almindelig 2D og jeg blev ikke på noget tidspunkt forstyrret af en scene hvor jeg tænkte at den var sat ind kun for at udnytte 3D effekt, og det kan jeg lide! Hvis man vil bruge 3D, fair nok, men man skal ikke smide det ind i alle scener i en helt almindelig 2D film bare for at tjene lidt ekstra penge på billetsalg. Den ros skal filmen have sammen med en brug af make-up og effekter der på trods af deres overdrevenhed fik det hele til at virke naturligt. Jeg sad ikke på noget tidspunkt og tænkte at det var da mærkeligt at hende damen var grøn, næh, det var da bare som det skulle være.

Humoren er dog hvad jeg må sige er det bedste i den her film. Der er rappe replikker efterfulgt at spydige comebacks og vittigheder der bliver forklaret dårligt. Jeg mener at have læst at instruktør James Gunn havde fået råd fra Joss Whedon (Buffy guden, Avengers helten og bare kult indenfor meget andet) at han skulle gøre filmen bare lige en tand mere overdrevet og skør end hvad han havde gjort i første omgang. Og man må sige at det råd fungerede helhjertet. Skørhed i den her film var hvad der skulle til. For meget alvor og mange ting ville være faldet til jorden. Prøv bare at forestil jer denne herlige slutscene, som jeg nu vil efterlade jer med i et mere alvorligt lyst?

Forrige anmeldelse: Maleficent

Næste anmeldse:

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *