The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry (Rachel Joyce, 2012)

86.Rachel Joyce-The Unlikely Pilgrimage Of Harold FryHarold Fry is convinced that he must deliver a letter to an old friend in order to save her, meeting various characters along the way and reminiscing about the events of his past and people he has known, as he tries to find peace and acceptance.

Recently retired, sweet, emotionally numb Harold Fry is jolted out of his passivity by a letter from Queenie Hennessy, an old friend, who he hasn’t heard from in twenty years. She has written to say she is in hospice and wanted to say goodbye. Leaving his tense, bitter wife Maureen to her chores, Harold intends a quick walk to the corner mailbox to post his reply but instead, inspired by a chance encounter, he becomes convinced he must deliver his message in person to Queenie–who is 600 miles away–because as long as he keeps walking, Harold believes that Queenie will not die.

So without hiking boots, rain gear, map or cell phone, one of the most endearing characters in current fiction begins his unlikely pilgrimage across the English countryside. Along the way, strangers stir up memories–flashbacks, often painful, from when his marriage was filled with promise and then not, of his inadequacy as a father, and of his shortcomings as a husband.

Ironically, his wife Maureen, shocked by her husband’s sudden absence, begins to long for his presence. Is it possible for Harold and Maureen to bridge the distance between them? And will Queenie be alive to see Harold arrive at her door?

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Den seneste lydbog jeg har hørt færdig var noget af en pilgrimsvandring, næsten bogstavelig talt. 1½ måned har det taget mig at høre den igennem, hvilket i sig selv ikke er lang tid taget i betragtning af at lydbøger blot er noget jeg hører primært når jeg vasker op eller lign. handlinger. Alligevel var der aldrig rigtig noget der fangede mig helt og aldeles.

Historien om Harold Fry der pludselig sætter ud på en pilgrimsrejse i håb om at redde en tidligere kollega lagde ud med en hel del potentiale for en slags sjælevandring igennem fortællingen. Den kom bare ikke rigtig helt, i hvert fald ikke som jeg havde forventet. Der bliver åbnet for en hel del sluser i familie livet og Harold mindes en del ting han var sikker på han havde fortrængt, men ensheden ved den ensomme vandring begynder pludselig at skubbe glemte minder frem. Dette burde jo skabe en åbenbaring i familielivet og som læser (eller lytter) ville man tro man fik et sigende indblik i et forholdsvis normalt familieliv som man derfra ville kunne lære en smule om sit eget familieliv. Desværre er det ikke helt tilfældet, i hvert fald ikke for mit vedkommende. Harold og Maureens ægteskab skrænter og Harolds vandring gør bestemt ikke tingene bedre. I begyndelsen af bogen havde jeg svært ved at finde ud af hvilken side jeg skulle tage. Skulle jeg være med Harold og støtte hans vandring og alligevel have lidt ondt af Maureen der sad mutters alene tilbage og ikke vidste hvor hendes lettere åndsfraværende mand var blevet af? Eller skulle jeg være med Maureen i hendes kamp om at få Harold til at opgive sin vandring og komme hjem så hurtigt som muligt til et stadig skrantende ægteskab? Ingen af dem ville jo få noget positivt ud af hverken det ene eller det andet. Derfor var det da også et plus at Harold fortsatte med at gå – bogen ville heller ikke give meget mening hvis han ikke gjorde. Grunden til hvorfor det er så skævt mellem Harold og Maureen bliver også først rigtig åbenbaret i sidste kvartal af bogen og det ændrede en hel del på mit forhold til dem begge og hvorfor de opførte sig som de gjorde, det syntes jeg var et fortrinligt plot twist.

Hvad jeg syntes bedst om ved denne fortælling var primært de mange mennesker Harold mødte på sin vandring. Om det er den sky, homoseksuelle mand han møder på en cafe der i al sin hemmelighed pludselig afslører sine indre hemmeligheder for Harold, eller om det er den kvindelige, østeuropæiske læge som må arbejde med rengøring i sit desperate håb om at den engelske kæreste vender tilbage – selvom hun godt ved han ikke gør, så bragte alle bipersonerne noget særligt til historien og man fik et andet syn på et par ting her og der gennem disse skæve personligheder.

Det er på mange måder en bog om skæve personligheder og normalt kan jeg godt lide den slags. Måske en grund til at jeg ikke lige umiddelbart faldt pladask for denne her var at jeg i mellemtiden også havde fået læst Den Hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt og Harold Fry kunne bare ikke helt leve op til den hundredårige. Derudover er det dog alligevel en godt fortalt historie og man kan ikke lade være med at overveje et par ting i følgeskab med Harold i hans vandring for at redde kræftramte Queenie.

3 star

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *