Doll Bones (Holly Black & Eliza Wheeler, 2013)

15944406

Zach, Poppy and Alice have been friends for ever. They love playing with their action figure toys, imagining a magical world of adventure and heroism. But disaster strikes when, without warning, Zach’s father throws out all his toys, declaring he’s too old for them. Zach is furious, confused and embarrassed, deciding that the only way to cope is to stop playing . . . and stop being friends with Poppy and Alice. But one night the girls pay Zach a visit, and tell him about a series of mysterious occurrences. Poppy swears that she is now being haunted by a china doll – who claims that it is made from the ground-up bones of a murdered girl. They must return the doll to where the girl lived, and bury it. Otherwise the three children will be cursed for eternity . . .

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Jeg har lidt blandede følelser omkring den her bog. Umiddelbart syntes jeg ganske godt om den, taget i betragtning af at jeg var forholdsvis hurtig til at læse den. Dette kan selvfølgelig også skyldes at bogen er beregnet til et lidt yngre publikum så sproget var ikke vanvittigt svært at læse og følge med i. Hvilket i sig selv også var rart nok, der var ikke nogen udfordring i at læse bogen og man sad ikke tilbage med en følelse af at være gået glip af noget fordi sproget måske havde været for kringlet.

Zach, Poppy og Alice som de tre venner var jeg også ret glad for. Historien er set fra Zachs synsvinkel og jeg fik hurtigt en fornemmelse af at han ikke helt var klar til at forlade barndommen, samtidig med at han ikke selv var klar over at det var næste skridt på stigen. Man kan vel sige at han er lidt naiv på det punkt. Samtidig gør det ham blot det mere indbydende netop fordi han er så naiv og bare gerne vil udleve eventyr på bedste maner, så længe han kan undgå at blive drillet i skolen fordi hans to bedste venner er piger.

Hvilket bringer et godt emne på bordet som bogen behandler, netop emnet om at vokse op og forlade barndommen til fordel for andre ting. For selvom man ved første øjekast tror at det her er en spøgelseshistorie – mest fordi det ligner den lidt og fordi det er sådan den er blevet markedsført – så er det mest af alt en simpel historie om det faktum at gå fra barndom til næsten at være voksen. At tage det der næste skridt på vejen der gør at man ikke længere bør lege med dukker, men måske mere skal tilbringe sin tid sammen med kammeraterne og snakke om piger. Hvilket tager lidt lang tid for Zach at indse, og det syntes jeg bare han var sød for. Jeg kunne godt lide han naivitet og næsten desperate trang til et sidste eventyr inden han var tvungen til at tage hjem og se realiteten i øjnene.

Jeg blev på sin vis mindet om Peter Pan syndromet i den her historie, hele konceptet med at ville bibeholde barndommen i frygt for de mange forandringer fremtiden vil bringe kan jeg kun genkende. Selv i en alder af 27 ville jeg stadig nogle gange ønske at jeg kunne dreje på uret og skrue tiden tilbage.

Det eneste negative ved bogen er manglen på uhygge. Coveret lægger lidt an til at den her porcelænsdukke er lidt mere uhyggelig end hvad øjet lige kan se. Og det bliver der også lagt op til et par gange i bogen, men jeg syntes bare ikke det bliver gennemført nok. Uhyggen med dukken bliver for nemt skubbet i baggrunden til fordel for uroen ved at vokse op, og det er synd. For den her dukke har meget potentiale til at være meget mere uhyggelig end den rent faktisk er.

3 star

You may also like

2 Comments

  1. Din anmeldelse er spot-on, og jeg er helt enig. Bogen bliver netop markedsført som gys, og det er den slet ikke. Det er lidt en skam, for den er jo god nok som børnebog, men man får slet ikke det, som man forventer.

    1. Ja, jeg havde også godt læst din anmeldelse på goodreads og syntes godt nok at den her bog er fejlplaceret. Jeg sad hele tiden og manglede diverse ting.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *