GEFU Spiralflix, Yes I Won One!

For ikke så lang tid siden deltog jeg i en konkurrence hos LCHF i hverdagen om at vinde en GEFU Spiralflix, og jeg havde ingen forventninger om at vinde whatsoever! Men what do you know? Det gjorde jeg sørme! Du kan tro det gjorde min Pinseweekend bare en lille smule bedre end den var i forvejen. Torsdag formiddag da jeg kom hjem stod den der så, ude på trappen og ventede på mig og gjorde min torsdag lidt bedre.

I dag blev så dagen hvor jeg skulle afprøve den, og jeg siger jer den er sjov! Det er lige før alle vores grøntsager skal igennem den bare fordi de bliver det sjovere at spise og se på. I anledningen forsøgte jeg mig ud i en slags LCHF pølser og grøntsags-spaghetti med pesto.

2014-06-13 18.30.00

2014-06-13 18.29.50

Hertil startede jeg med at stege en pakke bacon dejlig sprødt, som jeg så stillede til side. I samme pande, i baconfedtet vel at mærke, stegte jeg først 4 pølser skåret i mundrette bider, tilsatte et par snittede forårsløg og til sidst et lille bund friske asparges skåret i mundrette bider. Som det sidste vendte jeg den mængde squash jeg havde haft igennem Spiralflixen på panden og vendte det et par hurtige gange for at blanchere det en smule så der stadig var lidt bid i det. Som sidste fix på toppen blandede jeg en skefuld pesto og, og vupti! Så var der serveret.

2014-06-13 18.46.04

Jeg vil gerne sige tusind tak til Christoffer og Jennifer for mit fine nye inventar til køkkenet – nu mangler jeg bare at finde skabsplads til den, og jeg håber at min indvielsesopskrift vil glæde andre LCHF folk derude, velbekomme.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *