Cress (Marissa Meyer, 2014)

 
Incarcerated in a satellite, an expert hacker and out to save the world – Cress isn’t your usual damsel in distress.
Cress grew-up as a prisoner. With only netscreens for company she’s forced to do the bidding of the evil Queen Levana. Now that means tracking down Cinder and her handsome accomplice Emperor Kai. But little does Levana know that those she seeks, and the man she loves, are plotting her downfall . . .
As paths cross and the price of freedom rises, happily ever after has never seemed further away for Cress, Scarlet and Cinder.
(Tekst fra Goodreads)
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – 
Som nogle måske ved så er Cress den længe ventede (for nogle) 3. bog i the Lunar Chronicles. Den udkom i starten af måneden og det var kun fordi jeg havde en anden bog jeg lige skulle læse færdig først at jeg holdt mig i skindet med at gå i gang med den her til lige før vinterferien. For jeg kan love at jeg har ventet længe på den her, faktisk næsten et helt år siden jeg læste de første to i serien sidste år i forbindelse med mit speciale. Derfor var jeg ekstrem hurtig til at få bestilt bogen hjem og det har da også taget mig mindre end en uge at læse den. Det har til dels været fordi den var så god at den var svær at lægge fra mig, men også fordi jeg følte mig tvunget til at leve lidt i virkeligheden, i stedet for at være fuldstændig opslugt af fremtidens problemer i Beijing.
Det er bare det problem med Lunar Chronicles, de fanger dig så godt at man bliver hvirvlet ind i historien og lever sig fuldt ind i de ting Cinder og de andre kommer ud for. Det nye skud på stammen i den her bog var Cress, og det er ikke svært at se at den her bog er baseret på Rapunzel. Selvom historien jo centrerer om Cinder fra den første bog introducerer hver bog os for nye karaktere. I det her tilfælde brød jeg mig ikke om Cress i starten, mest fordi hun kun er 16 og helt ærligt en lidt træls, fortvivlet forelsket 16årig. Alligevel begyndte hun at indsnævre sig hos mig og til sidst holdt jeg helt af hende på en lad-mig-passe-på-dig-agtig måde. Thorne som ellers har været en mindre bi-person i de første bøger begyndte man også at åbne øjnene for og opdagede at han var en mere kompleks person en som sådan. Jeg er lidt spændt på at se hvordan han fortsætter med at udvikle sig.
Samtidig får man også et lille indblik ind i nogle af de større personer som man ellers kun hører om, inklusiv den frygtede Queen Levana, som for et kort sekund virkede helt menneskelig, indtil hun fortsatte sin magtkamp.
Det eneste jeg syntes der manglede var Scarlet, helt ærligt jeg blev ret glad for hende i bog 2, også hendes ret mærkelige forhold til Wolf og det manglede jeg lidt. Scarlet var næsten ikke til stede i denne bog og det syntes jeg manglede, men det er nok også bare fordi jeg rigtig godt kan lide Scarlet.
Som en del af en serie kan man godt mærke der er uafsluttede ting som Marissa Meyer vælger at gemme til sidste bog, samtidig med der bliver lagt små ’påskeæg’ til ting som man måske selv kan regne ud. Jeg har sikkert ikke gennemskuet dem alle sammen, men en enkelt eller to lurede jeg mig da frem til. Det mærkes også tydeligt at bogen ikke kunne have en konkret afslutning fordi den netop ligger op til den store, dramatiske afslutning som skal komme i den 4 og sidste bog. Hvilket efterlader en ihærdig læser som mig med en længere næse og en nedtrykt følelse af at jeg nu skal vente endnu et helt år før jeg kan læse slutningen. Imellem tiden kan jeg jo så trøste mig med at jeg nok skal finde tid til at læse de 3 første en enkelt gang mere inden februar næste år.

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *