The Vanishing Season (Jodi Lynn Anderson, 2014)

20658345

Girls started vanishing in the fall, and now winter’s come to lay a white sheet over the horror. Door County, it seems, is swallowing the young, right into its very dirt. From beneath the house on Water Street, I’ve watched the danger swell.
The residents know me as the noises in the house at night, the creaking on the stairs. I’m the reflection behind them in the glass, the feeling of fear in the cellar. I’m tied—it seems—to this house, this street, this town.
I’m tied to Maggie and Pauline, though I don’t know why. I think it’s because death is coming for one of them, or both. All I know is that the present and the past are piling up, and I am here to dig.I am looking for the things that are buried.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Jeg må indrømme at det her var en bog jeg faldt for omslaget af. Da jeg fandt den på netgalley hed den også The Moment Collector og det syntes jeg også var en interessant titel. Efter at have skimtet et par anmeldelser på goodreads, fandt jeg dog hurtigt ud af at der intet uhyggeligt var over den. Hvis man da lige ser bort fra den forbryder der er på flugt i historien.

Maggie er af ikke så klare årsager flyttet med sin familie fra storbyen og alt hvad Chicago ellers kan byde på til en lille udkantsby, det ikke har meget andet at tilbyde end turistsæsonen i sommerhalvåret. Resten af året sker der ikke alverden, og da slet ikke når man får hjemmeundervisning som Maggie gør. Det er hurtigt tydeligt at Maggies familie ikke ligefrem fløjter med pengene omkring sig, og jeg sad flere gange og blev rørt og Maggies familieforhold – når faderen køber en ny kjole til hende, som ikke er den hun havde ønsket sig, og som faktisk også er den mest grimme kjole, så gør hun sig alligevel umage for at syntes om den fordi hun ved hendes forældre har spinket og sparet for at hun kunne få den her flotte kjole. Den slags ting syntes jeg fungerede super godt i bogen. Uden at man rent faktisk er klar over det, bliver man proppet med moraler og visdom om hvordan man skal være et bedre medmenneske og hvordan vi skal – eller ikke skal – behandle andre folk. Moralen i disse små tilfælde er så godt skjult at man ikke tænker videre over det og blot tager det med som en del af oplevelsen i den gode historie.

Personerne i bogen er virkelig godt beskrevet. Maggie som vores hovedperson illustrere alle de følelser som jeg er sikker på vi alle sammen har oplevet i vores teenageår, og man både elsker og lider sammen med hende. Hun er så jordnær at jeg holdt af hende lige fra starten af og jeg heppede på hende hele vejen igennem, hvilket bare gjorde slutningen så meget mere sørgelig.

Pauline tog et par kapitler for at jeg blev nogenlunde glad for hende. Hun starter med at være den frembrusende nabo der bare gør ting ud af det blå fordi hun er vant til at tingene som regel falder ud til hendes fordel, og hun glemmer tit i farten at tænke på hendes venner omkring sig. På trods af det bliver hende og Maggie rigtig gode venner, måske nok mest fordi de er så vidt forskellige at det er den eneste måde hvorpå de kunne finde sammen. Efter man havde vænnet sig til Paulines opførsel og man fandt ud af at sådan var hun altså bare, begyndte jeg så småt også at kunne lide om hende. Jeg blev da også både glad og ked da hun blev sendt væk fra byen i frygt for den farlige forbryder der endnu ikke var blevet fanget på det tidspunkt.

Paulines fravær gjorde dog at man lærte Liam noget mere at kende og han er den slags person man som ung pige-læser hurtigt vil falde for, og jeg skal da heller ikke holde mig tilbage og sige at han var sådan en fyr man gerne ville have kendt i sine unge dage. Han er så opofrende og vil gøre næsten alt for at gøre sine veninder glade, mest af alt Pauline som han er håbløst forelsket i, og har været siden barndom.

Venskabet mellem de tre udvikler sig på kryds og tværs i løbet af det ene år historien udspiller sig, og jeg håber ikke jeg har afsløret for meget for det her er klart en historie jeg vil anbefale man selv læser. Det begrunder sig i de følelser man bliver trukket med ind i igennem Maggie og de oplevelser hun har. Der var flere gange hvor jeg lige skulle have de sidste par linjer med i et kapitel inden jeg skulle ud af døren om morgenen, så gribende var den.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *