10 Random Facts #About Me

Efter at have blogget en del inden for det sidste – næsten – halve år, syntes jeg at det vist er ved at være på tide at jeg deler lidt information omkring mig selv, udover det i selv har kunne læse jer til i forbindelse med de diverse ting jeg nu skriver om, så I kan få yderligere et indtryk af hvilken slags blogger jeg er.

  1. Jeg er noget af en grammatiknørd (måske en smule begrænset til engelsk grammatik) og det er så ’galt’ at jeg har afsværget visse kørerskoler på grund af at de ikke kan finde ud af forskellen på dansk og engelsk ejefald, og jeg kan hidse mig utrolig meget op når folk overforbruger engelsk i almindelig dansk, jo ganske vist gør jeg det selv, men jeg er også fag-skadet.
  2. På trods af at jeg har levet næsten 85 % efter LCHF levestilen siden sidste sommer, tror jeg aldrig jeg kommer til at gøre det 100% af den simple grund at jeg elsker chokolade.

    2014-05-22 20.42.33

  3. Jeg elsker at læse, og er for længst holdt op med at føre regnskab over hvor mange bøger jeg har læst – dog er jeg på det seneste blevet noget hooked på goodreads, så nu kan jeg følge lidt med i hvor meget jeg læser og har læst. Jeg har også en ide om at jeg skal have overført nogle af mine anmeldelser fra min tidligere engelske blog til min nuværende blog, det kræver bare lidt oversættelser hist og her, så et mindre sommerferieprojekt måske.
  4. Jeg elsker at skrive – på et tidspunkt var det bare ikke nok for mig at læse og så begyndte jeg selv at skrive. Da jeg var 16 år begyndte jeg at skrive min egen roman, den ligger stadig i skuffen og jeg arbejder stadig på den. Dog er jeg begyndt at dele kapitler lige så stille med jer her på bloggen. Det er så lige når jeg ikke har for travlt med arbejde til at finde tid til at skrive på den.
  5. Til trods for at da jeg startede på Universitet for snart 6 år siden (!) svor at jeg i hvert fald aldrig skulle være gymnasielærer (det var i værst tilfælde min plan å, når alt andet var prøvet), er jeg i dag alligevel endt som gymnasielærer, og jeg er faktisk utrolig glad for det (nogle gange overrasker jeg stadig mig selv ved at indrømme det).
  6. Jeg elsker at rejse og prøver ihærdigt i hvert fald mindst en gang om året at komme uden for landets grænser – jeg har en vis præference overfor London og Edinburgh, hvor sidstnævnte føles som mit andet hjem, efter at have tilbragt en måned på sommerskole i Edinburgh i 2010 er det næsten altid som at vende hjem når jeg er på miniferier der.
  7. Jeg har en indre Monica Geller som jeg til tider slipper løs, og så kan jeg love at alt bliver vendt og gjort rent. Hvis jeg havde en etiketmaskine ville jeg sikkert også overforbruge den – ellers kan jeg også være ret doven hvad rengøring angår.
  8. Jeg er A-menneske. Jeg foretrækker at stå tidligt op så jeg rent faktisk kan nå at få lavet noget i løbet af dagen, men jeg holder da også af at sove længe engang imellem, men hvis vækkeuret ringer, er jeg den første til at stå op. Jeg dur ikke til den der snooze-knap, medmindre uret er slået helt fra.
  9. Jeg elsker at få post – og her mener jeg rigtig gammeldags post. Jeg syntes det er synd at stort set al korrespondance mellem folk nu til dags skal foregå over e-mail, selvom jeg også selv er tilbøjelig til at sende flest mails end rigtig post. Derudover syntes jeg også bare at priserne på frimærker bliver ved med at stige, hvilket højst sandsynlig også har noget at gøre med at folk blive mere og mere afskrækket ved tanken at sende ’rigtig’ post.
  10. Jeg er hvad man kan kalde en TV/film tudeprinsesse. Ved visse ting jeg ser i film eller TV skal der ikke meget til før kæresten sidder og griner af mig fordi tårerne stødt triller ned af kinderne på mig. Disney er en sikker vinder for at fremtrylle tårer hos mig. Ofte skal der ikke så meget til, det er sågar sket at vi bare lige ser slutningen af noget og selv det kan jeg græde til uden at have set hele programmet.
    2014-05-22 20.43.07
    2014-05-22 20.43.27

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *