Broccoli Tærte

Jeg kan ærlig talt ikke huske hvorfra jeg har den her opskrift, så hvis jeg fornærmer nogle ved at kalde den min egen gennem flere omgange at tilpasning, vil jeg gerne sige undskyld på forhånd.

Jeg har altid syntes at madtærter, og især grøntsagstærter, er en god måde at lave en nem aftensmad og samtidig få nogle grøntsager uden man nødvendigvis tænker over det. Jeg laver primært enten en porre/løg tærte eller en broccoli tærte som den jeg har afbilledet her for neden.

Tærtedejen er faktisk den samme uanset hvad fyld jeg bestemmer mig for. Og den er sågar også forholdsvis nem at huske. Du skal bare bruge 125g smør, 200g mel (her plejer at blande lidt med hvad mel jeg nu har så det ikke kun er hvedemel, for så er det ærlig talt noget kedelig. Jeg plejer gerne at bruge både grahamsmel og durummel, det syntes jeg giver en god tærtebund), lidt salt og 1dl vand. Alt det æltes sammen til det har en passende sammenhæng og så skal den stå på køl i nogle timer. Herefter skal den jo tilpasses tærteformen. Før i tiden lavede jeg mere opvask ved at rulle den ud på bordet så den også var lige tyk hele vejen over, men på det seneste er jeg begyndt bare at ’trykke’ dejen ud i fadet, så den bliver bredt ujævnt ud i fadet. Det gør den rustik på en anden måde, og man undgår også at stå tilbage med dejklatter som alligevel bare ryger i skraldespanden fordi det ikke lige kunne passe efter den var blevet rullet ud.

Så for-bager du tærtebunden i ca. 15 minutter ved 180-200 grader, alt efter hvor varm din ovn er.

Til min broccoli tærte finthakker jeg et helt broccoli, en håndfuld forårsløg (eventuelt et halv eller helt rødløg) som fordeles i tærtebunden. Herover hælder jeg en blanding af 4-5 æg, 1-2 spsk creme fraiche 38%, salt og peber, paprika og måske lidt fløde, men ikke for meget, man skal passe på at tærten ikke bliver for blød og ikke stivner ordentlig i ovnen. Når du har hældt æggemassen over river du 5-6 serano skiver i stykker og fordeler udover sammen med en håndfuld hakkede mandler.

Så bager du herligheden i lidt over en halv time ved 200 grader, og så er det ellers bare velbekomme.

(Hvis man har overskuddet og evnerne til det, kan man lave en lille tomatsalat som tilbehør.)

2014-05-04 18.31.56

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *