12 Years A Slave

Denne uges biografoplevelse – ja, jeg ved godt jeg har været en hel del i biografen for tiden, og skal vist også holde en bette pause – var en lidt mere brutal en af slagsen. Nogle veninder og jeg blev enige om, at nu måtte vi tage os sammen og se om al den snak var noget værd om filmen, og om den nu også var så god af alle de priser den har vundet. Så vi gik arm i arm ind i biografens mulm og mørke, hvor vi blev tilbudt gratis chokolade på turen, det er altid et plus i alle omstændigheder. Som du måske kan gætte så er det 12 Years A Slave jeg snakker om, ikke mindst på grund af titelindlægget.

Der har jo været en frygtelig masse i medierne omkring den her film og nu syntes jeg at jeg ville se for mig selv om det kunne passe om alt det opspind. Det kan jeg så fortælle at det gør. Det er en vanvittig flot film der spiller på stort set alle følelsesregistre hele vejen igennem.

Historien om Solomon er så frygtelig at man krummer tæer det meste af tiden mens man også har noget så ondt af ham og den måde han bliver behandlet på, bare fordi han er ’sort’. Filmen er spækket med scener der portrætterer det voldsomme hiaraki som der desværre var i sydstaterne i 1840erne. At sorte mennesker kan blive kidnappet på den måde og først sydpå for senere at blive solgt som simple materielle objekter er en frygtelig tanke. Måden dette bliver udstillet på gør det ikke mindre frygteligt, men fortæller også en hel del om tiden dengang.

Ja, jeg kunne blive ved i lang tid at snakke om dette dilemma, for det var den slags tanker filmen satte i gang hos mig. Hvad er vi dog for nogle mennesker der har tilladt at den her slags opførsel har fundet sted? Jeg ved jo godt at det er over 100 år siden og man ikke skal tænke for meget over den slags, men det er svært når man ser den her slags film. Især når det er afbilledet i så barske om virkelighedstro omgivelser og hændelser, som virker frygtelig, men ikke desto mere sande.

Filmen er som sagt rigtig flot lavet og der er nogle smukke scener for øjet, for naturen i syden kan man ikke komme udenom er noget for sig. Der er også mange flotte og sigende scener med skuespillerne, som man godt kan forstå har vundet Oscars, Bafta og hvad de nu ellers har vundet. Udover hovedpersonerne har vi også andre super gode skuespillere; Michael Fassbender er vanvittig som djævelsk plantageejer, og man hader ham lige fra starten af. Benedict Cumberbatch står stærk i kontrast som den sympatiske og hjælpsomme plantageejer som vil det bedste for sine slaver, om end de er hans slaver. Det eneste minus jeg har, er Brad Pitt, men det er måske også bare på grund af min aversion til Brad Pitt i det hele taget. Jeg havde det meget ambivalent med at Brad Pitt tog sig den, godt nok lille, rolle som viste sig at være den person der reddede Solomon. Det irriterede mig lidt at han som producer påtog sig den rolle, men det er en mindre bagatel der nok kan overses i det store hele.

For samlet set er 12 Years A Slave en utrolig flot film med en utrolig rørende historie, så meget desto mere fordi den er baseret på virkelige hændelser. Det der rørte mig mest til sidst var det faktum at man til dags dato stadig ikke ved det præcise omstændigheder om Solomons senere død (som en fri mand), hverken dato, location eller grund.

Forrige anmeldelse: Saving Mr. Banks

Næste anmeldelse: Captain America

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *