La Belle Sauvage (Phillip Pullman, 2017)

Malcolm Polstead’s life in the pub beside the Thames is safe and happy enough, if uneventful. But during a winter of unceasing rain the forces of science, religion and politics begin to clash, and as the weather rises to a pitch of ferocity, all of Malcolm’s certainties are torn asunder.

Finding himself linked to a baby by the name of Lyra, Malcolm is forced to undertake the challenge of his life and to make the dangerous journey that will change him and Lyra for ever …

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Kender I det med at det nogle gange kan være svært at anmelde en bog, fordi man ved man allerede har en holdning til den inden man går i gang, ja sågar inden man får den i hånden? Sådan havde jeg det med La Belle Sauvage. Fordi jeg knuselsker Pullmans Dark Materials serie, og jeg var både bange for at La Belle Sauvage ikke ville kunne leve op til den kærlighed, eller at den ville overtage for meget fra Dark Materials. Heldigvis skete ingen af delene, for La Belle Sauvage er sin egen, samtidig med at den refererer utrolig meget til de historier man kender og elsker.

Det er ikke decideret en historie om Lyra, selvom hun spiller en stor rolle i bogen, men det er mere Malcolms historie og hvordan han går fra at være en uskyldig dreng, til en noget nær voksen mand med større indsigt i den verden han befærder sig i. Det er en historie om en rejse fra barn til voksen med alle de komplikationer der kan opstå, og så lidt til, for ellers ville det jo ikke være en Pullman historie. Det er et indblik i den verden vi kender og elsker, men uden at den endnu er nået at blevet så forskruet som den er i Lyras barndom.

”And it was Lyra who woke them, when the grey light of a wet dawn crept into the cave. Asta sleepily nipped Malcolm’s ear, and he came like someone struggling to swim to the surface of a lake of laudanum, where the strongest delights were the deepest and there was nothing above but cold and fear and duty.”

Selvom man forventer en historie med og om Lyra, så gjorde det i mine øjne ikke noget at det var Malcolm vi fulgte, om end det tog mig en håndfuld kapitler at forene mig med ham. For jeg syntes klart at Malcolms historie er vigtig at fortælle også, for den vidner om den manipulation og intriger som lurer bag facaden, og endnu ikke er sprunget ud i fuld flor (som vi kender det fra Dark Materials). Samtidig på Malcolms rejse bliver vi introduceret for nogle af de væsener som man kender og elsker fra Pullmans fantasi og bliver mindet om den magi han kan skabe med simple ord.

Man skal læse La Belle Sauvage hvis man er til Phillip Pullmans univers, og det er lige meget om man kender til His Dark Materials eller ej, så vil jeg klart anbefale den. Det er en solid fantasy-roman med et klassisk coming-of-age tema, som alligevel får et twist igennem de skjulte agendaer i baggrundshistorien. Og man skal læse La Belle Sauvage hvis man i forvejen kender til His Dark Materials fordi den giver et skræmmende indblik i hvordan en religiøs organisation kan starte stille og roligt, men med en enkelt lille ’flamme’ pludselig kan blusse op til en steppebrand. I det hele taget syntes jeg bare man skal læse La Belle Sauvage og lade sig blive forført af Malcolm langs floden i hans kano på vej på eventyr.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *