Forårs Wrap-Up

Der er godt nok sket meget i de sidste par måneder, og jeg har overraskende nok fået læst en hel del mere end hvad jeg egentlig havde regnet med alting taget i betragtning. Det er knap 3 måneder siden jeg har lavet en wrap-up, hvilket betyder at det vist er ved at være på tide. For lige om hjørnet lurer sommeren også, og det er nok begrænset hvor meget jeg får læst i de dage i forhold til en masse ture som vores lille familie kører ud på i landet, forudsat at det mega lækre sommervejr forsætter.

Tilbage til bøgerne, for jeg har formået at læse hele 14 bøger fordelt på de sidste 3 måneder! Med den hverdag vi har herhjemme, så er jeg selv meget tilfreds med det, for jeg har både afsluttet lidt serier og påbegyndt lidt nyt. Det hjælper stadig en hel del at jeg kan lytte til en god portion lydbøger til og fra arbejde og her har jeg blandt andet lyttet til de sidste bøger i Tearling serien; The Invasion of the Tearlingog The Fate of the Tearling. Samlet set har jeg været godt tilfreds med serien, den har en solid verden opbygget og nogle gode komplicerede karakterer, men den endelige slutning havde jeg godt nok lidt problemer med. Jeg vil helst ikke afsløre for meget, men efter min mening så gik den en hel del imod hvad jeg havde forventet bogen ville slutte med, og måske er det derfor jeg ikke er tilfreds med den, fordi det ikke var den slutning jeg havde forventet, men nok om det.

Som nævnt har jeg også fået færdiglæst/viderelæst i en hel del serier. Jeg fik læst den sidste halvdel om Vika og Nikolaj i Zarens skæbne, og var en passende slutning, om end den blev nået lidt hurtigt. Jeg er også kommet videre med YA nyfortolkningen om Sherlock Holmes i form af The Last August, som tog en noget drastisk slutning, hvorfor jeg også er meget spændt på at læse videre i den serie snarest muligt, når jeg får købt den tredje bog altså. Lidt eventyrgenfortælling blev der også plads til, og den er også lidt en del af en eventyrserie. Den hinter i hvert fald til en tidligere bog af samme forfatter, og det hele foregår i samme univers, det er selvfølgelige The Wish Granter / Ønskemagerenjeg taler om, som var en frisk fortolkning på Rumleskaft. Med frisk mener jeg at det var rart at læse en genfortælling af et eventyr som ikke bliver genfortalt særlig tit.

Som altid skal der være plads til lidt ekstra magi, og det har jeg især fået de sidste par måneder. Først med et magisk indblik ind i Harry Potters virkelige verden, eller i hvert fald de myter og legender, som mange af tingene bygger på med Harry Potter; A History of Magic, som skal tilføjes til enhver Harry Potter fans samling. Den er lavet i samarbejde med British Library, og er fyldt med spændende detaljer om alle mulige ting. Ingen magi uden Sarah J Maas, og jeg har fået læst hele to af hendes seneste bøger i løbet af de sidste par måneder. Først overgangsbogen til den sidste i Throne of Glass serien; Tower of Dawn, som godt nok tog mig lidt tid at komme ind i, men så kunne jeg heller ikke give slip på den igen. A Court of Frost and Starlighter endnu en overgangsbog, dog i hendes anden serie ACOTAR. Uden at sige for meget, kan jeg kun sige at Maas ikke kan skrive noget galt, og jeg elsker hvert et ord hun kan sammensætte, og ACOFAS var ingen undtagelse.

Lidt YA bøger har der skam også været plads til, og det har været meget præget af Becky Albertallis bøger; The Upside of Unrequited/Fordelen ved hemmelige forelskelser og Leah on the Off Beat, som begge belyser vigtige emner på hver sin facon, og begge bøger er rigtig gode på hver deres måde. Jeg tror dog at jeg foretrækker Upside, fordi den virker mere selvstænding end Leah, som jeg i sidste ende syntes læner sig meget op af hendes første bog om Simon, hvilket der ikke er noget i vejen for, men selvstændigheden i Upside tiltrak bare mig mere. Caravaltilføjede lidt magi og romantik til ungdomsgenren i denne omgang, og den tog mig også lidt tid at komme i gang med, men den fangede mig også til sidst. Jeg har senere fundet ud af, at der kommer en bog mere i den lille ’serie’, men jeg ved faktisk ikke om det er en jeg har behov for at læse, for jeg syntes faktisk den her bog står ganske fint alene. Jeg kunne endelig også begynde på serien om Blue og hendes ravnedrenge, med Ravnedrengene, og det er en meget anerledes serie, for man kan godt mærke at der er en noget længere historie, der skal fortælles, og det er kun en brøkdel man har fået at vide i den første bog her. Den første bog skraber næsten kun overfladen for hele historien, og der bliver lagt op til en hel vildt masse ting i kommende bøger, som pirrer ens nysgerrighed voldsomt, og jeg er da også begyndt på den anden bog i serien, som starter næsten lige hvor den første slutter.

I bogklubben de sidste par gange har vi blandt andet læst Our Endless Numbered Daysog senest Paris for One, som er to meget forskellige bøger. Our Endless Numberede Days er skrevet på en meget særlig måde, og det tager lidt tid at komme ind i den rytme, men selve historien er virkelig fængende og opsætter nogle spændende, og meget interessante emner at diskutere, ikke mindst om fortælleren er troværdig eller ej, og den slags syntes jeg er vanvittigt godt! Til vores seneste møde havde vi alle sammen brug for at læse noget kort, sommerligt og lidt romantisk, og derfor faldt valget på Paris for One. Det var en genlæsning for mig, og derfor vil jeg heller ikke sige så meget om den.

Som I kan se har jeg alligevel fået nået at læse en hel del, og en hel del forskelligt, hvilket jeg håber at kunne blive ved med henover sommeren. Jeg ved som sagt ikke, hvor meget jeg får tid til at læse i løbet af sommeren. Vi holder lidt sommerferie sammen i vores lille familie, og vi håber at komme ud og se en del ting i landet, for vi skal ikke ud og rejse. I stedet har vi valgt at vi vil forsøge at komme ud og se en del ting i landet, ikke mindst for at E kan få set nogle ting, og vi ikke bare sidder herhjemme og kukkelurer flere dage i træk. Men bøgerne kan jeg jo ikke ligge helt fra mig, og E skal da også sove til middag og mon ikke der bliver tid til at vende et par kapitler imens hun sover til middag? Jeg har derfor ikke rigtig nogle specifikke læseplaner til sommeren, andet end bare at læse i det hele taget. Gerne komme endnu mere i bund med mange af mine anmeldereksemplarer, men også bare mange af de ulæste bøger jeg har stående på hylderne.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *