Paris – December 2017 (#02)

Ovenpå en travl lørdag besluttede vi os for at have en noget mere afslappet søndag. Vejret var heller ikke så meget med os i forhold til lørdag, og det småregnede det meste af dagen. Vi var så heldige at søndag var markedsdag lige uden for vores hotel, og vi kunne derfor starte dagen med at gå ned gennem gaden og kigge på de mange friske råvarer, som alle så enormt lækre ud, og hvis vi havde haft eget køkken havde vi sikkert købt en hel del med hjem. Hvis vi også havde haft budgettet til det, for varerne var dæleme ikke billige, men de var også kæmpe store, så det gik nok op i sidste ende.

Igen i dag tog vi en bus igennem byen, denne gang op til den kæmpe store kirkegård, Pére Lachaise, som er verdensberømt på grund af alle de kendte, som ligger begravet der. Det lyder makabert, men kirkegården var faktisk mærkværdigt rolig og idyllisk at gå en formiddagstur igennem, og E sov hele gåturen derinde, til trods for mega bumlen på alle de brosten som hele kirkegården er belagt med. Vi gik i roligt tempo – igen, brosten og klapvognskombination – og tog os tid til at beundre de mange store gravsten, der var opsat over det hele. Det var utroligt at se forskellen på de helt gamle familiegrave, som stadig bliver brugt i dag, og som var i rigtig pæn stand og så flotte vedligeholdte ud. Til forskel fra de helt små enkeltpersonsgrave, hvor mange var gået i mere end forfald med ituslåede gravsten og ukrudt over det hele. Det er virkelig noget der berører en, at se hvordan en gravsten går i forfald, og jeg syntes det er så synd for de kæmpe store mausoleumsgravsteder, hvor de blyindfattede mosaikruder er slået itu, og tingene bare ligger i rod på gulvet. Samtidig bliver man fuldstændig benovet over de kæmpe familiegrave, hvor man kan se på inskriptionerne at der er reserveret plads til resten af familiemedlemmerne.Resten af dagen gik bare med at småtuldre rundt i de små gader og kigge på vinduer, for mange af butikkerne var lukket eftersom det var søndag. Det var også koldt og vådt, så vi tog forholdsvis tidligt hjem til hotellet. Vi havde heldigvis fundet en ret god restaurant tæt på hotellet, hvor vi endte med at spise aftensmad 3 dage mens vi var der. Ikke nødvendigvis fordi maden var sublim, men servicen i forhold til at vi havde Emily med var bare helt i top. Det er virkelig andre ting man sætter pris på som forældre når man spiser ude. Det faktum at de kommer med en højstol uden vi spørger efter en, at de tilbyder at lune hendes mad uden vi spørger ind til det, at de pjatter med hende når de går forbi vores bord, den slags ting gjorde at vi vendte tilbage.

De næste 3 dage skulle manden på kursus, og jeg var derfor alene med E i storbyen. Den parisiske zoo lå 5 min gåtur fra vores hotel, så det blev vores destination om mandagen. Desværre blev det en kort fornøjelse, for da vi stoppede for at få frokost endte det med at E kastede op hele to gange. Jeg besluttede derfor at vi tilbragte resten af eftermiddagen på hotelværelset (hvor E igen kastede op endnu to gange), så vi gik gennem den tilstødende park og slappede af på værelset resten af dagen. Hvilket blev modellen for de næste par dage; ude og se et eller andet om formiddagen, og hjem og slappe af på værelset om eftermiddagen. For E var tydeligvis påvirket af situationen, og hun fik lov til at sove næsten med hovedet i min hofte hjemme på hotelværelset de dage. De næste to formiddage brugte vi på at se på butikker og shoppe minimalt. Jeg fandt en engelsk Primark udenfor centrum, hvor vi fik shoppet en smule, og ellers kørte vi en del i bus og gik lange ture i den kolde decemberluft. Herefter gik turen ellers hjem til det lille Danmark igen, hvilket Emily klarede ganske flot taget i betragtning hendes lille krop blev ramt af sygdom de par dage vi var i Paris. Vi bliver ved med at blive forbløffet over hvor nem hun er som barn, i forhold til så mange andre ting man hører fra andre forældre! Men altså, det var vores tur til Paris, for nu godt og vel 2 måneder siden, men bedre sent end aldrig. Nu sidder jeg tilbage med billlederne og minderne, og drømmer om at vende tilbage en dag i fremtiden, både en gang mere med E, men også en gang bare med hendes far. 😉

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *