Bogforum – Pre-post

I år skal det være året, året hvor jeg endelig skal til Bogforum! I de sidste par år har jeg fulgt adskillelige bogbloggere i deres færd til storbyen til årets julefest for bogelskere, nemlig Bogforum. Hvert år har jeg sagt til mig selv, at næste år så skal det være, men det er bare aldrig blevet til noget. Ikke før i år altså! Med lidt hast og et par hurtige beslutninger fandt et par andre og jeg ud af at fylde bilen, og vupti så var der bestilt færgebilletter.

Det bliver uden tvivl en monsterlang dag, for vi skal køre hele vejen fra Nordjylland og hjem igen om lørdagen. Jeg har allerede kigget programmet igennem, og har forsøgt at lave en liste over de ting jeg rigtig gerne vil se. Men det er også svært når jeg ikke har været afsted før, for jeg aner ikke hvor meget man rent faktisk kan nå på sådan en enkelt dag. På den anden side, så tror jeg heller ikke jeg ville kunne overskue mere end en enkelt dag.

Når jeg kigger mit program igennem en ekstra gang, så er det faktisk ikke så mange punkter jeg har sat af. Mest af alt så vil jeg rigtig gerne se Hella Joof, Lene Kaaberbøl, Nanna Foss, Lisbeth Wullf og måske Adam Silvera hvis det kan nås. Resten må bare falde ind som små bonusser i løbet af dagen.

Det spændende bliver også hvor fristet jeg bliver af de mange bogdisplays med flotte udstillinger og lokkende tilbud. For ikke nok med at man skal have sine egne bøger med derover for at få dem signeret, så falder der uden tvivl et par ekstra med hjem i kufferten.

Skal du afsted til Bogforum i år?

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *