Barselslivet #07

Tiden flyver så hurtigt afsted med de der små størrelser, i næste uge runder Emily de 5 måneder! Vi har brugt det meste af sommeren bare på at nyde vores lille pige og hinanden, og slappe godt og grundigt af i bedste selskab af venner og familie. Til trods for hvad mange sundhedsfolk ellers mener, så stortrives Emily og jeg elsker at se hendes smil hver dag. Det er det første jeg ser lige så snart jeg vender mig rundt og siger godmorgen til hende, og mit hjerte smelter hver gang på ny. De sidste 6 uger har far også været hjemme på barsel – han har en uge tilbage, øv – og vi ligger næsten hver morgen og bare snakker og putter lidt med Emily, for at få den bedste start på morgenen.

At have far hjemme på barsel har været fantastisk. Selvom han nogle dage har haft gang i diverse projekter, og det på nogle punkter alligevel har føltes som om han har været på arbejde, så han har jo måske bare lige gået ude i garagen, og det har været så befriende at have ham hjemme til at hjælpe med Emily. Jeg er sikker på hun også har nydt at lege og snakke med sin far, og jeg elsker at se dem pjatte sammen. Vi går dagligt tur med barnevognen, både for at lufte baby og lulle hende i søvn, men også for at vi kommer ud og bevæger os lidt; det er sjovt som han næsten per automatik tager fat i barnevognen og så kan jeg ellers bare tøffe afsted ved siden af. Don’t get me wrong – det er super dejligt at han så gerne vil gå med barnevognen, men på ganske kort tid blev jeg bare meget vant til at det var mig der gik med den.

Udover de mange gode stunder vi har haft i løbet af sommeren, så har vi desværre også været besværet af lægerne igen, igen. Siden sidst har vi måtte indfinde os i nye rytmer for både Emily og mit eget vedkommende. På trods af at amning ikke giver den næring hun skal have, er der ingen af os der er klar til at give helt slip på det, så der ammes stadig når hun har lyst til det. Det er både for at hygge lidt bare os to sammen, men samtidig får hun også de gode antistoffer fra mig af, og så er det bare herligt at sidde i vores egen lille ammeboble, og se hende smile med munden fuld af mælk. Vi har jo så måtte finde en anden måde at give hende den næring hun skal have, og heldigvis vil Emily gerne spise af flaske, som hun så får i dagstimerne. Dertil er vi begyndt både morgen og aften med at spise fast føde, og indtil nu elsker hun det! Det er simpelthen så sjovt at se hendes ansigt hver gang hun prøver noget nyt, men det tager ikke mere end et par mundfulde og så er armene vilde i varmen for at det ikke kan gå hurtigt nok.

For Emily bliver stadig væk målt og vejet – næsten lidt for meget hvis du spørger mig. Vi fik at vide inden seneste vejning, at hvis hun ikke fulgte sin egen kurve, så skulle vi tilbage til børneafdelingen for at finde ud af hvorfor hun ikke tog på, når hun tydeligvis fik den næring hun skulle have. På det punkt var vores læge heldigvis enig i at hun fik nok mad, det var bare et problem at hun ikke tog på af det. Til seneste vejning kommer vi så ind til en anden end vores sædvanlige læge, men Emily skal vejes på egen læges vægt, for at det er den samme vægt hver gang. Den siger at hun har tabt sig ca. 100g! Vi kigger alle sammen på hinanden og lægen syntes heller ikke helt det kan passe, så vi prøver at veje Emily på denne læges vægt. Her har hun så pludselig taget 3-400g på! Det viser sig at vores egen læges vægt, sådan en gammeldags loddevægt, stod skævt på bordet, og derfor måler forkert; så er spørgsmålet om den har gjort det ved hver af de seneste vejninger?! Lang historie kort, så slap vi da for børneafdelingen i denne omgang.

Næste uge skal Emily til det sædvanlige 5 måneders-tjek, og jeg er så spændt på at høre hvad vores egen læge siger denne gang. For med al den mad Emily indtager lige for tiden, så vil jeg slet ikke kunne forstå hvis hun skulle tabe sig. Og 7-9-13 så elsker hun al den mad hun får lige får tiden, hvad end det er bananmos eller blomkålsmos. Og hun er så glad som dagen er lang, og kan ligge og lege mere og mere for sig selv, eller ved siden af mens jeg laver ting i køkkenet eller rydder op i skuffer. Nu kan vi bare krydse fingre for lægetjekket i næste uge går som det skal, så vi snart kan vende tilbage til rutinebesøg af sundhedsvæsenet og ikke se dem så meget at jeg snart ikke kan holde dem ud længere.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *