Ostekartellet + Dåsemakrellen (Mary Uhrenholt, 2017)

Tak til EgoLibris for anmeldereksemplare.

Med sin bedste veninde, Jessie, på sidelinjen har Julie udviklet sig fra en ensom, sky teenager til noget, der minder om en voksen pige med ét mål i livet: At finde én, hun kan putte sig ind til. Det kommer ikke let til hende, men det kommer.
Dåsemakrellen er en letlæselig strandroman om en ung kvindes klodsede og til tider pinlige søgen efter kærligheden. Julie kan ikke gøre for det, hun kommer bare hele tiden galt af sted. Men fordi hun er dagdrømmer og en anelse naiv, bringer selv de underligste situationer hende ikke ud af kurs.

Ostekartellet er en selvstændig efterfølger til romanen Dåsemakrellen. Du tages med på en skør og underholdende rutsjebanetur, hvor du bare skal læse, grine og måske lade dig inspirere. Det er ikke altid for sarte sjæle, og anstødeligt sprogbrug forekommer, men hvis du ikke er sippet, så god læselyst!

(Tekst fra goodreads)

Bøgerne får henholdsvis 2 og 3 ud af 5 stjerner.

En god omgang chick-lit går man sjældent galt i byen med, men der er godt nok også forskel på dem, hvilket Mary Uhrenholts bøger. Jeg har læst både Ostekartellet og Dåsemakrellen og det var to vidt forskellige oplevelser.

Med Ostekartellet blev jeg introduceret for Jessie og hendes vilde singleliv. I første omgang virkede Jessie som en meget udadvendt Bridget Jones, og jeg var underholdt ganske fint på de første sider, men pludselig tog det hele en drejning og jeg blev ærlig talt mere og mere frastødt af Jessies livsstil. Det er ikke fordi jeg betragter mig selv som sippet eller snerpet på nogen måde, men nogle af de ting som Jessie fører ud i livet kunne jeg godt nok ikke se det fede i. Ærlig talt tror jeg selv Samantha fra Sex & the City ville rynke på næsen på et par af de ting hun udsatte sig selv for.

Jessies historie er ellers helt okay, og den følger de meget typiske træk for chick-lit om pigen der ikke vil forelske sig, men selvfølgelig gør det alligevel. Der var da en del scener som jeg trak let på smilebåndet over; det var mest af alt hendes flashback minder som var knap så vilde som det hun var i gang med at udføre. Ostekartellet var en ganske okay bog, men mange scener gjorde at den blev for meget for min smag, men derfor kan jeg godt se at andre måske vil finde den en del sjovere end jeg gjorde.

”Jeg ved godt, at det var lidt mean at køre ham igennem manegen på den måde, men han gik bare med hjem og bollede uden tøven, så jeg tænker, at han har lært en stor lektie af det.”

Dåsemakrellen fortæller om det lidt mindre vilde singleliv som Julie lever, og selvom Julie er bedste ven med Jessie, så kommer hun ikke ud for nær så aparte ting, selvom der sker et par uforklarlige episoder alligevel. Julie som karakter kunne jeg meget bedre forholde mig til, og det hænger nok sammen med at hun minder en lille smule om mig selv, og jeg kunne også meget bedre se lidt mere af den buttede og akavede Bridget Jones i hende. Julies historie var derfor meget mere underholdende for mit vedkommende.

I Dåsemakrellen er det den klassiske historie om pigen der skal finde sig til rette i sit nye parforhold, og ikke mindst lære sin nye kæreste at kende med kæmpe baggrundshistorie og det hele. Dertil er det krydret lidt med pinlige scener med revnede bukser, skægpest efter kæmpe snavegilde og et par andre pinlige ting. Men det er den slags humor jeg syntes fungerer bedst, fordi det for mit vedkommende virker mere realistisk end de ting Jessie udsætter sig selv for.

”Mit skridt brænder, som var der hældt kogende vand direkte derned – ikke at jeg har prøvet det – og jeg forsøger, så godt jeg kan, at sidde på den ene balle, imens jeg tænker på, at hvis jeg ikke snart kommer op at stå, så skriger jeg. Jeg er ikke sikker på, at jeg ikke har fået gnavet et decideret hul.”

Bøgerne kan sagtens læses hver for sig, og hvis jeg skal være ærlig har jeg faktisk kun lyst til at anbefale Dåsemakrellen. Medmindre man render rundt med en lille indre Samantha (Sex & the City, så er Ostekartellet klart en udfordring man kan tage på sig. Personligt er jeg mere til de stille og pinlige udskejelser fra Dåsemakrellen, som jeg kunne lettere le af.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *