Det Syvende Barn (Erik Valeur, 2011)

12527294Ved fødslen har de syv børn en eneste ting til fælles: De kommer til verden på Rigshospitalets fødegang B, og de skal alle bortadopteres. I månederne efter finder frøkenerne på det berømte spædbørnehjem Kongslund nye familier til dem rundt om i Danmark, og de vokser op uden at ane det mindste om deres fortid. Men en af børnene bærer på en hemmelighed, som for enhver pris skal skjules, og da en ældre kvinde mange år senere findes død på en strandbred tæt ved børnehjemmet, og et anonymt brev opskræmmer nationens mest magtfulde ministre, eksploderer sagen: Har det hæderkronede børnehjem gennem et halvt århundrede dækket over rige og berømte danskeres sidespring og skjulte skandaler på højeste plan?

Det 7. barn er fortællingen om denne gåde – og om båndet mellem de syv børn, hvis liv kom til at hænge uløseligt sammen i de årtier, hvor velfærden kom til Danmark – fra 1960’erne frem til i dag.

(Tekst fra goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det Syvende Barn vandt jo forfærdeligt mange priser i det år den kom på banen, hvilket var grunden til den kom på min liste af bøger jeg ville læse. Mange bekendte roste den også flot, så jeg blev overbevist om at der nok var noget om snakken. Dog havde jeg ikke overskud til at læse den i bogform, eftersom den jo var skrevet på dansk, og det på trods af at originalsproget rent faktisk er dansk. Alligevel var jeg heldig at finde den som lydbog på biblioteket og det var den udvej jeg tog – og det jeg godt nok glad for jeg gjorde. Havde jeg begyndt på den i bogform er jeg bange for jeg aldrig ville have kommet igennem den.

I starten syntes jeg egentlig at det var en okay bog, men jo længere ind i historien vi kom og jo flere personer der blev præsenteret blev den også bare mere indviklet. Der er så mange personer og deres næsten fulde baggrundshistorie man skal holde styr på at det bliver alt for uoverskueligt. Så meget at jeg i mange tilfælde bare lod lydbogen spille uden helt at høre efter. Det kunne jeg faktisk også slippe af sted med og stadig komme tilbage til hovedhistorien, netop fordi vi får fortalt så mange små længere historier udover den egentlige historie.

Derudover er der også alt for meget politik inde over historien til min smag. Der går alt for meget magt-intriger i det at det til sidst bare handler om hvem der kan få skovlen under hvem, mens man sidder og venter på at få de sidste detaljer at det enormt store puslespil til at gå op. Selv da man endelig kommer til slutningen er det ikke alt der giver mening, ikke efter mit hoved i hvert fald. Der var nogle ting jeg bare ikke fangede ved slutningen at jeg sad tilbage med en meget flad følelse, og enorm skuffelse efter den omtale bogen har fået.

Det er vist tydeligt at sige jeg ikke var synderlige begejstret over denne bog og jeg kan på sin vis ikke helt sætte mig ind i hvordan den har kunnet vinde nogle af alle de priser den fik i sine første år på bogmarkedet. Nu har jeg læst den og kan strege den på min læseliste og hurtigt begive mig videre til den næste, for jeg kan også roligt sige at det nok ikke er en jeg kan finde på at genlæse.

1 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *