Heartless (Marissa Meyer, 2016)

Catherine may be one of the most desired girls in Wonderland and a favorite of the unmarried King, but her interests lie elsewhere. A talented baker, she wants to open a shop and create delectable pastries. But for her mother, such a goal is unthinkable for a woman who could be a queen.
At a royal ball where Cath is expected to receive the King’s marriage proposal, she meets handsome and mysterious Jest. For the first time, she feels the pull of true attraction. At the risk of offending the King and infuriating her parents, she and Jest enter into a secret courtship.
Cath is determined to choose her own destiny. But in a land thriving with magic, madness, and monsters, fate has other plans.

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Den her bog har været på min radar noget så længe. Jeg absolut elsker Meyers Lunar Chronicles, og da jeg så hun havde kastet sig over en enkeltstående bog om at genfortælle den onde dronning fra Alice i Eventyrland, var det et givet at den måtte jeg eje og læse. Måske er det også derfor mine forventninger til bogen har været enormt høje, og gjorde det en smule svært at indfri dem. For hvordan kan man sammenligne noget som helst med Lunar Chronicles, som er sci-fi og eventyrgenfortællinger på samme tid? Det er to meget forskellige kategorier, og her falder Heartless ikke lige præcis indenfor rammerne.

Heartless er historien om Cath, der allerhelst bare gerne vil bage og gøre resten af Hearts beboere glade med sit bagværk, og hun har absolut ingen interesse i den lidt fjollede Konge, som at mystiske årsager finder hende perfekt som sin kommende dronning. Og den ’romance’ eller hvad man nu lige skal kalde det, faldt bare helt og aldeles uden for historien. For mit vedkommende passede den overhovedet ikke ind nogen steder. Der var ikke rigtig på noget tidspunkt bygget op til Kongens interesse, den var der bare, som noget konstant og meningsløst. Hvilket gjorde Kongen til en endnu mere latterlig og lalleglad person end han i forvejen var/er. Til gengæld må jeg indrømme at den overfladiske romance kom til at stå i dyb kontrast til hvad der udvikler sig mellem Cath og Jest. Desværre tog den romance mig bare heller ikke med storm på noget tidspunkt.

”She was a lady, and he was a novelty. If she should see him again – which was unlikely in itself – she would entertain only civilized conversation. None of these flirtations that had carried her away before. There could be nothing improper at all.”

Jeg ved at mange der har læst bogen, er faldet pladask for Jest. Og på mange områder kan jeg da også godt se, at han er lidt en drømmefyr, men det blev han bare aldrig for mig. Personligt syntes jeg at den romance der opstod mellem ham og Cath skete alt for hurtigt og alt for flygtigt, og selvom den havde mere dybde end Kongens følelser, så fik den mig bare aldrig rigtig overtalt. Det er nok også derfor jeg ikke er ellevild med historien. Jeg følte aldrig rigtig at den drivkraft der skulle ligge bag følelserne for Jest var nok. For mig var han lidt ’meh’, og nok af den grund kunne jeg ikke sætte mig ind i de hvirvelvindsfølelser som Cath meget hurtigt fik for ham.

”She glanced back at Jest, but he nodded encouragingly. There wasd no doubt in his expression, unlike Hatta’s, and that bolstered her. She knew this decision, once made, could never be undone. But what choice was left to her? She had meant what she said. She no longer belonged in Hearts.”

Hvis jeg ser bort fra de ting, som den lidt flade romance, så syntes jeg i det hele taget at den verden som Meyer har fået opbygget i Hearts, som det eventyrland vi skal forestille at kende, var rigtig god. Det var præcis noget af det jeg var meget glad for ved bogen, for her viser Meyer at hun har respekt for det oprindelige eventyrland, men hun er ikke bange for at tilføje nye detaljer eller pille lidt ved nogle af tingene, for at skabe en spændende historie til sine læsere. Jeg var især begejstret for den krig der blev hintet til et par gange, i det såkaldte Hvide naboland, hvor Jest skulle komme fra. Af en eller anden grund fandt jeg den meget interessant, og hvis hun skulle have lyst, så tror jeg Meyer har til en helt ny historie der. En som jeg i hvert fald kunne finde spændende at læse.

I sidste ende må jeg nok bare holde mig til det faktum at Heartless ikke er nogen Lunar Chronicle. Og hvor jeg kan læse de bøger igen og igen, så er Heartless nok ikke en jeg kommer til at læse nær så mange gange. Mine forventninger blev ikke indfriet helt som jeg havde håbet på. Overordnet var jeg tilfreds med valget af baggrundshistorien for den kommende onde dronning, men jeg blev bare aldrig 100% overbevist af den. Jeg var vild med den verden vi blev præsenteret for, og de mange sekundære karaktere var jeg også svært begejstret for; Hatta syntes jeg specielt godt om, for han var rå og lagde ikke skjul på noget i sine meninger. Det er nok også der mine stjerner lander, den sidste ville have været med hvis jeg havde været overbevist af romancen og drivkraften bag denne.

You may also like

2 Comments

  1. Spændende anmeldelse. Jeg blev positivt overrasket over bogen. Ligesom dig var jeg ikke særlig vild med romancen mellem Cath og Jest (måske fordi den lignede alle andre YA-romancer), men jeg kunne nu godt lide kongen. Endelig en skurk som faktisk virkede sympatisk (omend fjollet). Det, der virkelig scorede points hos mig, var slutningen, der overraskede mig meget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *