Læseren i morgentoget (Jean-Paul Didierlaurent, 2014)

Guylain Vignolles er en af verdens stille eksistenser, der helst vil glide i ét med tapetet. Han lever af det, han hader mest af alt, nemlig at makulere bøger. Det lykkes ham dog somme tider at redde enkelte sider ud af det store makuleringsmonster af en maskine på den fabrik, hvor han arbejder. Disse sider – små uddrag fra alle mulige forskellige bøger – læser han op med høj og klar røst hver morgen i toget kl. 06:27. 

Han bliver hurtigt et fænomen, og folk lytter til ham. En dag finder han et usb-stik i toget, der viser sig at indeholde en dagbog, skrevet af en ung kvinde. Da han begynder at efterforske hendes historie, får det uventede følger, både for ham selv og for et par af de andre uforglemmelige personer i denne roman. 

(Tekst fra goodreads)

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

En meget kort bog, med et meget fint budskab. Sådan kan man meget hurtigt opsummere Læseren i morgentoget, for der sker ikke helt vildt meget deri, men alligevel så rammer den plet på mange punkter. På trods af det korte sideantal, så rummer den mange interessante personer, som alle sammen er helt specielle på deres egen måde. Lige fra vores protagonist til hans kammerater, hvor den ene har mistet sine ben, men febrilsk leder efter dem i siderne af gamle bøger.

Bogen er faktisk en smule brutal for bogelskere, for vores protagonist Guylain arbejder på en fabrik hvis formål er at destruere gamle bøger (!). Da jeg nåede til de sider, blev jeg en smule forarget, men de løsrevne sider finder nyt liv hos Guylain og de vante togpassagerer han læser for hver dag. Ideen med de her løsrevne sider syntes jeg var rigtig sød, og det gjorde ikke voldsomt meget hvad der stod på de få sider, det vigtige var det sammenhold de skabte på toget, og jeg kan meget tydeligt forstille mig hvordan folk stimlede omkring Guylain i toget for at høre ham læse højt.

”Nej, så godt ser det heller ikke ud, havde Guylain lyst til at svare. Jeg har længtes efter en far, der har været død i otteogtyve år. Min mor tror, jeg har en lederstilling på et forlag. Hver aften fortæller jeg en fisk, hvordan min dag har været, jeg væmmes ved mit arbejde, så jeg hele tiden opererer på brækgrænsen, og for lige at toppe det, så er jeg ved at falde pladask for en ung piges charme, selv om jeg aldrig har set hende.”

Der er lidt tragikomisk over Guylain, for udadtil virker det til at han lever et ganske fint liv, men når man dykker ned i detaljerne, viser det sig at han er ret trist over en del ting. Det utrolige er så at han finder en lille mening med livet i det USB stik og de dagbøger der ligger der på. Den utalte romance der opstår igennem de intime dagbøger er virkelig fin, og jeg syntes Guylains desperate søgen efter denne kvinde var både skræmmende og romantisk.

Jeg havde hørt meget blandede meninger om den her bog, men jeg blev positivt overrasket. Den var skrevet i en meget lettilgængelig stil og var læst måske lidt for hurtigt. Der var aspekter hos nogle af personerne, som sagtens kunne uddybes, især hans ven der havde mistet sine ben, hans historie syntes jeg især var rørende. Alt i alt er Læseren i morgentoget en rørende historie om hvor meget litteratur kan påvirke vores liv, selv uden af vi lægger mærke til det.

You may also like

4 Comments

Leave a Reply to Michelle Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *