2016 var året hvor…

I dag vil jeg se lidt tilbage på hvordan 2016 udfoldede sig for mig. Det her indlæg er nok over i den personlige side af mig, for 2016 var året hvor der skete store omvæltninger hos mig. Når jeg tænker et år tilbage, så er der sket gevaldige ting i mit liv, som har gjort at jeg i dag sidder og tænker ”Hvor er tiden dog blevet af?” Jeg vil i et senere indlæg se lidt tilbage på hvordan mit boglige år har været, sammen med hvordan jeg tænker mit boglige 2017 vil udfolde sig.

For et år siden havde vi lige overtaget vores nye hus, og vi var gået i gang med at banke gulve op og bogstaveligt talt grave et hul i jorden i stuen. Når jeg ser tilbage på billeder fra dengang, kan jeg næsten ikke genkende det hus vi bor i nu. Det ligner slet ikke sig selv, og gudskelov for det. Jeg er vanvittig glad for at vi ikke længere bog i den lejlighed vi sad i. For hvis jeg skal være ærlig, så var jeg i det sidste halve års tid vi boede der, blevet mere og mere ked af at bo der. Jeg var meget parat til at komme det skridt videre i livet, og det gjorde det ikke bedre at vi var ude og se på store flotte huse stort set hver weekend. Derfor var det også med stor glæde i hjertet at vi i vinterferien endelig kunne flytte ind i huset, med nye gulve og gulvvarme sågar også. Der skulle da gå yderligere 2-3 måneder før vi kom egentlig på plads og de sidste flyttekasser var blevet pakket ud, og vi kunne invitere gæster til at se hvad vi havde bedrevet. Nu, et helt år efter, kan jeg se tilbage på et år med hårdt arbejde for at få huset gjort klar, men hvor er jeg også taknemmelig for at vi pressede og selv så meget som vi gjorde. Det har betydet at vi har kunne slappe af i løbet af efteråret på andre punkter.

img_0209

img_0214

fullsizeoutput_66a

2016 blev også året hvor jeg på arbejdet skulle udfordres mere end jeg har været vant til. Med starten på pædagogikum, skulle jeg lige pludselig observeres og vurderes hele tiden, og min egen undervisning har skulle tages op til genovervejelse og vurdering dagligt. Det har været yderst krævende, men også givende på mange andre måder. Jeg har indtil nu lært en hel del om mig selv som underviser, hvilket også er en del af processen. Desuden har arbejdet med at være klasselærer været noget hårdere end jeg havde forventet. Jeg vidste godt at klasselærerposten ville kræve mere end normalt af mig, men jeg havde aldrig forventet at det ville tage så mange af mine kræfter. At være klasselærer er både enormt givende, men også enormt tærende, men jeg gør det gerne igen, for det forhold man får til sine elever er noget helt særligt.

2016 blev året hvor Kæresten og jeg pludselig måtte tage stilling til en meget stor beslutning, da vi fandt ud af at jeg var blevet gravid. Godt nok var det delvist planlagt og vi håbede på at det ville ske, men vi havde ikke forventet det ville ske lige på det tidspunkt. Vores tidsplan havde skubbet graviditeten en 3-4 måneder senere end hvad den rent faktisk blev, men sådan er det nu engang med den slags ting, det kan man ikke planlægge, hvor meget man gerne ville. Det var vanvittigt overvældende lige da vi fandt ud af det, og der gik længe inden det blev realistisk for os. Jeg kan stadig huske de uger hvor det kun var os to der vidste det, og jeg næsten brændte for at råbe det højt det til resten af verden. Det var så befriende endelig at kunne fortælle det til familie og venner, og opleve hvor megen glæde der pludselig var på vores vegne. Efteråret har derfor også været præget at lægebesøg og mavetjek igen og igen, og nu sidder jeg her med omkring 2 måneder til termin, og har svært ved at rejse mig fra sofaen. Der er godt nok sket store ting i løbet af et halvt år, både fysisk og psykisk. For ikke nok med at jeg kan se maven vokser, og mærke hvordan baby danser tango fra dag til dag; pludselig skal jeg også tage stilling til at jeg skal være forældre! Jeg glæder mig gevaldigt til at byde vores lille nye menneske til verden, og derfor har jeg også store forventninger til hvad 2017 kommer til at byde på.

img_1204

img_1467

Jeg har store forventninger til 2017, ikke mindst fordi jeg lige om lidt går på barsel og går en helt anden hverdag i møde. Jeg skal finde mig nye døgnrytmer og rutiner, jeg skal tilpasse mit liv til et nyt lille liv om nogle måneder. Mere kan jeg faktisk ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til. Resten står i det uvisse for mig, for om ikke så længe har jeg ikke kun mig selv at tænke på, der kommer en anden lille person der vil være vigtigere end mig, og som skal i første række med hvad jeg ellers skal lave. Det betyder dog ikke at jeg vil forsvinde herfra. Jeg har stadig i sinde at blogge for jer. Det kan godt være at det bliver lidt færre end normalt, men jeg har ikke planer om at forsvinde helt og aldeles. For bøgerne vil med stor sandsynlighed ikke forsvinde fra mit liv; måske vil de blot træde lidt i baggrunden. Men under alle omstændigheder bliver jeg ved lige så længe jeg kan holde til det, og så længe I gider læse med.

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *