Howl’s Moving Castle (Diane Wynne Jones, 1986)

In the land of Ingary, where seven-league boots and cloaks of invisibility really exist, Sophie Hatter attracts the unwelcome attention of the Witch of the Waste, who puts a curse on her. Determined to make the best of things, Sophie travels to the one place where she might get help – the moving castle which hovers on the nearby hills.

But the castle belongs to the dreaded Wizard Howl whose appetite, they say, is satisfied only by the hearts of young girls…

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f3b

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

De japanske tegnefilm af Miyasaki har aldrig været en del af mine favoritter, men lige præcis hans udgave af Det levende slot, den har jeg altid været svært glad for. Da jeg derfor fandt ud af, at den rent faktisk er baseret på den første bog i en serie af Dianne W. Jones, måtte jeg jo eje den og ikke mindst læse den. Men det var også med lidt nervøsitet at jeg gik i gang med den, for ville den nu leve op til mine forventninger i forhold til hvor glad jeg er for filmen?

Bogen læner sig meget op af filmen, eller rettere er det måske filmen der læner sig meget op af bogen, men alligevel var det som en helt anden historie. Som altid er der meget mere baggrundshistorie igennem bogen, og nogle af personerne er da også helt og aldeles anerledes end hvad de er i filmen. Og jeg er faktisk i tvivl om hvilken version af dem jeg bedst kunne lide. Den nok største forskel er personen Michael, som har en væsentlig aldersforskel i bog i forhold til film. Og hver udgave af dem passer fint som de, for det hænger også sammen med de andre udgaver af de andre personer i historien. Howl var interessant på flere niveauer, men her i bogen fik man lidt mere af ham, og så alligevel ikke.

”There was nothing Sophie could do but hobble away with her bucket clanking by her side. She was a little shaken, and very surprised that Howl had not thrown her out of the castle on the spot. But since he had not, she thought of the next thing that needed doing at once.”

Jeg kan heller ikke sige hvilken af de to jeg foretrække frem for den anden, for selvom filmen er baseret på bogen, så er det 2 vidt forskellige historier, i hvert fald i mit hoved. Det jeg rigtig godt kunne lide ved bogen, var den konflikt der var lagt op til mellem Howl og den skræmmende heks, som også forbander Sophie. For det lader til at der er mere i den, end bare lige ved første øjekast. Når man så også tænker på at det faktisk er en bogserie, så var det interessant at se udviklingen igennem bogen, både på den konflikt, men også mellem personerne.

fullsizeoutput_f3a

Sophie som hovedperson var rigtig underholdende. Hun er en svært alsidig person, som fungerer både som ung såvel som gammel, og af en eller anden grund foretrak jeg hende som gammel. Det hænger nok sammen med, at hun fik mere rygrad som gammel, og hun turde nogle flere ting end hvad hun ville have gjort som sit unge jeg. Det var bare lidt sjovere at læse om hende, når hun turde gøre ting, i stedet for bare at vente på der skulle ske noget.

”Below the mist was a band of dark green. Sophie nodded. Though she could not see the moving castle this far away, she was sure the mist marked the place of flowers. She took another careful stride.”

Jeg er ikke sikker på jeg vil læse videre i serien, historien kunne faktisk godt virke afsluttet på nogle punkter. Og de punkter der ikke var helt afsluttet, har jeg det fint med ikke at vide hvad der sket. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg nok at jeg i fremtiden blot vil se filmen, for i sidste ende så er det nok den jeg foretrækker, selvom der er mere dybde i personerne i bogen. Men nu kan jeg jo så selv ligge den dybde i personerne næste gang jeg ser filmen.

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *