Movie of the Month #03 – Fantastic Beasts and Where to Find Them

Fremover vil jeg forsøge at inddrage en film hver måned, som en lille afveksling fra alle boganmeldelserne. Dog vil forbindelsen til bøgernes verden stadig være til stede, for jeg vil bestræbe mig efter (kun) at anmelde film, der er lavet baseret på bøger.

I går blev det endelig min tur til at forvilde mig ind I biografmørket for at stifte bekendtskab med en vis Hr. Newt Scamander. Filmen har kun haft premiere i lidt over en uge, men den har allerede indtjent kæmpestore millionbeløb og høstede en hel del blandende anmeldelser her og der. Det er lige fra de fans der elsker den allerede inden de har set den til vejs ende, bare fordi JK Rowling selv har lavet den, til de mere kritiske film-gængere der lige skulle tænke lidt over hvordan de havde det med filmen efter at have set den. Jeg har nok befundet mig et sted i midten. For selvom jeg har glædet mig til at se filmen, og vende tilbage til den magiske verden, har det også været med en smule skepsis, for hvad var det helt præcist jeg gik ind til med Fantastic Beasts and Where to Find Them?

Kort fortalt er det historien om Newt Scamander der er på gennemrejse i USA, mere konkret New York, hvor hans kuffert med besynderlige dyr pludselig begynder at volde ham en del problemer, da en række af dem slipper ud fra kufferten. Det indblander en No-Maj (amerikansk betegnelse for Muggler), en degraderet Auror og det Amerikanske ministerium. Men bag overfladen lurer der sig størrer trusler, for i Europa er Gellert Grindelwald på løs fod, og han er gået under jorden og er ikke blevet set i lang tid, hvilket også skaber urøre helt ovre i New York på den anden side af Atlanten. I 1920ernes New York er der mistillid, farer bag hvert hjørne og ikke mindst frygt. Frygt fra magikerne at deres verden skal blive opdaget af alle de normale No-Maj; frygt fra disse om hvad der måske lever sammen med dem i deres by, men som de ikke helt kan forklare. Der er altså lagt op til en historie, med flere historier i, hvilket er noget af det Rowling gør allerbedst.

Musikken spiller og gåsehuden rejser sig på mine arme, for med den velkendte lyd er jeg pludselig et barn igen, der mindes de første gange jeg så filmene, og den magiske verden er tilbage i fuld forelskelse for mit vedkommende. I rollen som Newt ser vi Eddie Redmayne, som gør et flot stykke arbejde. Han har skabt Newt som han og Rowling har tænkt ham, og han er fuldt ud troværdig, som den lidt mærkværdige, men faktisk blødsødne mand han rent faktisk er. For hans hjerte brænder for de her sære skabninger, som alle andre frygter, bare fordi de ser lidt underlige ud (lyder det bekendt?). Han får sit eget ’hold’ igennem Katherine Waterson i rollen som Tina Goldstein, Alison Sudol, som hendes søster Queenie og Dan Fogler, som den ignorante No-Maj. Tilsammen opdager de at der er andet på spil end bare løsslupne dyr, og de beslutter sig for at tage sagen i egen hånd, og så går fortællingen ellers stærkt.

Jeg nød hver lille bid af filmen – og det på trods af børn, der skulle frem og tilbage hele tiden, om de skulle tisse eller have mere slik er sådan set lige meget, de forstyrrede, men jeg bed mine negative kommentarer i mig. Verden er den samme, men så alligevel ikke. For vi befinder os i New York, hvor levestandarden for magikere er en helt anden end den vi kender. Al kontakt mellem magikere og No-Maj er strengt forbudt, og det er også en anden tid, 1920erne oser af frygten for heksekræfter, som sniger sig igennem byen. Der bliver namedropped så mange bekendte navne hele tiden, også nogle som man kun hører perifert, men det gør bare at man bliver endnu mere opmærksom på historien, og jeg sidder og sukker højlydt over vi skal vente helt til 2018 før den næste film i serien kommer. Især taget i betragtning af den afsløring der kommer til sidst i filmen. Jeg havde godt gennemskuet der ville være et eller andet skummelt ved omtalte person, men at det var lige den drejning, den havde jeg ikke set komme, og jeg prikkede ihærdigt til Kæresten ved siden af, i min iver for at han skulle blive lige så vild af overraskelse som jeg var. Det er den slags historietwist der gør, at Rowling stadig ophøjes som en af de bedste.

Jeg har kun 2 mindre negative ting at sige om filmen. Det ene er måske nok en lidt nørdet ting, men det irriterede mit øje fra tid til anden. Når man tager i betragtning hvor stort et budget den her film sikkert har haft (og sikkert også i forhold til de andre HP film), så gik det mig på at alle dyrene så ud til at være lavet 100% som CGI. Når jeg tænker tilbage på enkelte HP film, så havde de lavet nogle enormt fede animatronics, hvilket jeg savnede her. For tit blev det irriterende at se på hvordan skuespillerne stod og tydeligvis klappede/aede noget der ikke var det, men som blev sat ind med CGI senere hen. Her syntes jeg sagtens filmfolkene kunne have givet den lidt mere gas, og bygget de fabelagtige dyr i en vis skala, for at givet noget troværdighed til dem oveni skuespillet til skuespillerne! De har pengene og sikkert også materialerne til det, så hvorfor ikke gøre det? Alt det andet magi og halløj der var i filmen var jo pisse fedt at se på, men dyrene overbeviste mig bare ikke altid når de var i interaktion med skuespillerne. Når den lille Niffler rendte rundt på gulvet og skrabede gulvmønter til sig alene, så var den mega sød, men så snart Eddie Redmayne hiver fat i den, og begynder at ruske i den, så falder den troværdighed en smule. Så jeg håber de gør sig selv den tjeneste til næste gang, hvis der skal være lige så mange fabelagtige skabninger med.

En anden ting jeg håber, det er for Rowlings vedkommende. Jeg ved hun har skrevet manuskriptet og at det udkommer i bogformat, men lad det for guds skyld blive ved det! Jeg håber og beder inderligt til at hun ikke lige pludselig får lyst til at skrive de her kommende i alt 5 film om til bogformat i stil med HP. Jeg kan rigtig godt lide at de to historier har separate medieudfoldelser, og det håber jeg også mange andre kan. Det er nok de eneste to kvaler jeg har med filmen – selvom de ser ud til at fylde meget -, for ellers var den helt igennem veludført og fantastisk flot. Hvis man kan lide HP det mindste, eller vil se en film der fortæller en spændende historie med twist og flere udfoldelser til gode, så skal man tage ind og se Fantastic Beasts and Where to Find Them. Om ikke andet, så tag ind og se den for at opleve Eddie Redmayne/Newt udføre en sensuel parringsdans rettet mod en af hans skabninger.

 

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *