Anya’s Ghost (Vera Brosgol, 2011)

Anya could really use a friend. But her new BFF isn’t kidding about the “Forever” part.

Of all the things Anya expected to find at the bottom of an old well, a new friend was not one of them. Especially not a new friend who’s been dead for a century.

Falling down a well is bad enough, but Anya’s normal life might actually be worse. She’s embarrassed by her family, self-conscious about her body, and she’s pretty much given up on fitting in at school. A new friend—even a ghost—is just what she needs. Or so she thinks.

(Tekst fra goodreads)

fullsizeoutput_f14

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Hvordan anmelder man en graphic novel? Det spørgsmål måtte jeg stille mig selv i første omgang, da jeg begyndte tankerne omkring Anya’s Ghost. Men lad mig begynde med historien, som er lidt af en klassisk coming of age historie, med Anya der skal finde sig selv, og lære at stole på sig selv og den selvtillid der ligger dybt, dybt begravet i hende. Personligt kunne jeg rigtig godt lide Anya fra starten af, fordi hun har en rigtig tør, sarkastisk humor som er lige mig. Hendes spydige kommentarer til sin familie, og ikke mindst de få venner hun har, var bare spot on for en teenage pige, der egentlig gerne vil være unik, men samtidig bare passe ind med alle de andre.

Jeg syntes det billede der blev tegnet af teenagelivet generelt på Anyas skole var ret godt rammende. Der kom et par afsløringer hen af vejen, og man sad med en fornemmelse af at alt måske ikke er helt perfekt for alle, selvom det kan se sådan udadtil. Det var rart at der var gjort plads til lidt skår i overfladen. Det hjalp også lidt på den historie vi fik med spøgelset som Anya pludselig kan kalde en form for bedste ven. Et spøgelse som vil Anya det bedste, både på godt og ondt, hvad enten hun vil det eller ej. Det bliver hurtigt klart at Anya ikke har noget valg om hun vil tage imod den hjælp som spøgelset klart mener at hun har brug for.

fullsizeoutput_f15

Det lyder måske mærkeligt, men det at spøgelset tog en lidt uventet drejning, var faktisk et frisk pust på en eller anden måde. Jeg havde hele tiden en forventning om at Anyas liv bare ville blive perfekt med hjælp fra hendes personlige spøgelse, men det blev det langt fra. Det vendte nogle ting på hovedet, som kun gjorde historien det bedre.

Selve udførelsen rent grafisk er også flot. Tegningerne er simple og ikke i overkanten af det kunstneriske, men det behøver de heller ikke være, for de fortæller den historie de skal, og det er det vigtigste. Jeg kan godt lide den simple, men alligevel realistiske stil, som alle tegninger har over sig, det gør på en eller anden måde det hele en smule mere troværdigt.

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *