Series of Unfortunate Events #8-13 (Lemony Snicket, 2001-06)

Dear Reader,

You are presumably looking at the back of this book, or the end of THE END. The end of THE END is the best place to begin THE END, because if you read THE END from the beginning of the beginning of THE END to the end of the end of THE END, you will arrive at the end of the end of your rope.

This book is the last in A Series of Unfortunate Events, and even if you braved the previous twelve volumes, you probably can’t stand such unpleasantries as a fearsome storm, a suspicious beverage, a herd of wild sheep, an enormous bird cage, and a truly haunting secret about the Baudelaire parents.

It has been my solemn occupation to complete the history of the Baudelaire orphans, and at last I am finished. You likely have some other occupation, so if I were you I would drop this book at once, so THE END does not finish you.

With all due respect,

Lemony Snicket

(Tekst fra goodreads)

img_5421

Bøgerne får et gennemsnit af 3 ud af 5 stjerner.

Den sidste halvdel af historien om Baudelaire søskende tager heldigvis en lidt anden drejning end de forrige bøger. I at høre dem som lydbøger, var det lidt svært i og med at der var skiftende oplæser, godt nok de samme to, men det varierede lidt hvem der læste hvilke bøger. Det påvirkede ikke historien voldsomt meget, men det var alligevel et lille irritationselement. Som sagt så tager historien sig en lille drejning fra bog til bog, nu er det ikke længere en værge der skal tage sig af børnene. Nu er det op til børnene selv at tage sig af dem selv, heldigvis har alle tre børn deres særlig evner; Violet kan opfinde næsten alt, Klaus kan lave al form for research til at finde ud af alt muligt, og Sunny kan bide i næsten alt (og alle) for at redde dem ud af enhver form for knibe.

Bog 8, 9 og 10 fokuserer mest på af børnene pludselig skal lære at stå på egne ben og må finde ud af hvordan de skal begå sig i verden, samtidig med at grev Olaf selvfølgelig stadig er på jagt efter dem, og ikke mindst deres formue. Det var faktisk meget rart at høre om børnenes eventyr på denne måde, for pludselige sad man ikke og rullede nær så meget med øjnene over de voksne, der bare ikke havde nogen ide om hvad der foregik omkring dem. Til gengæld fik børnene lov til at træde i kraft og kæmpe for dem selv. Selvom Olaf til tider virker til at have fået skovlen under dem, så finder de altid en eller anden form for løsning på problemet så de tre børn samles igen. Det store mysterium om deres forældre og alle de bekendte børnene støder på igennem bøgerne, begynder også at lække flere og flere oplysninger.

De sidste bøger, 11, 12 og 13 afslører flere og flere ting og børnene møder et par personer der skal hjælpe med at besvare de store spørgsmål, samtidig med at der også kommer et par personer fra tidligere bøger for at opklare et par ting og hjælpe børnene. Desværre, går det hele jo aldrig helt som det skal, for det er trods alt Baudelaire børnene det handler om. Lige i det de tror de har fundet et par nye venner, der kan hjælpe dem, sker der et eller andet som ’stjæler’ de venner fra dem, og de er alene igen, og må kæmpe for egen overlevelse.

Slutningen på hele serien, i den sidste bog ”The End”, så jeg lidt frem til, for jeg så frem til at få løsningen på det store spørgsmål om forældrenes fortid og hvordan alle tingene hang sammen, og hvordan Lemony Snickets historie passede ind i det hele. For igennem alle bøger har den ukendte forfatter Mr Snicket smidt små brødkrummer om hvordan hans historie linker sig ind i børnenes. Men desværre må jeg indrømme at jeg blev en anelse skuffet over slutningen. For selvom nogle af tingene kom for dagens lys, så er der stadig en hel del spørgsmål jeg ikke fik besvaret. Det var en lidt flad fornemmelse jeg sad med til sidst, som om jeg manglede punch linjen.

Alt i alt er A Series of Unfortunate Events en rigtig fin børneserie, for børnene vokser også op lidt for lidt for hver bog. Jeg tror den vil fungere godt for børn i alderen som de tre Baudelaire søskende, for hvem kunne ikke tænke sig at kunne opfinde alverdens ting, eller vide næsten alt, eller have tænder der kan bide i stort set alt (og alle). Bøgerne har humor og alligevel lærer man lidt af dem, for der er altid et eller andet der også bliver forklaret, enten et ord eller ordsprog eller noget helt andet.  Det eneste de mangler er måske en mere konkret slutning hvor alt er blevet opklaret.

You may also like

2 Comments

  1. Jeg er så enig. Jeg blev faktisk ret sur i sin tid, fordi bogen netop, i mine øjne, mangler en slutning. Men det er måske hele pointen? I hvert fald giver det bare sådan en flad fornemmelse …

    1. Jeg var i hvert fald meget skuffet. Jeg forventer næsten at der kommer en fortsættelse. Når man tænker på at der er 13 bøger, og så er det den slutning man får…. tsk tsk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *