#Bogbloggertræf16 – Del 2

På mange måder var det heldigt at vi var i forholdsvis god tid til at klokken blev 12, for allerede 15-20 min før, begyndte de første spændte bogbloggere at ankomme, og personligt syntes jeg det var lidt nervepirrende at rende frem og tilbage mellem lokale og køkken mens folk bare stod og ventede. Vi nåede selv lige at få klædt om, inden vi bød folk velkommen. Som altid var det mildt kaos for folk at finde ud af hvor de skulle sidde, men det gik overraskende hurtigt alt taget i betragtning. Her var det planen at folk med det samme skulle have lov til at pakke den hemmelige gave op, men da gæsten selv var faret lidt vild, måtte vi holde det hele lidt hen.

img_5609

img_5616

img_5618

img_5620

Det ændrede dog ikke på det faktum at overraskelsesglæden var oprigtig da folk fandt ud af, at det var Malene Sølvsten som til sidst fandt vejen til vores lokaler. Imens vi andre sad og spiste – en meget tiltrængt – frokost, fortalte Malene, interviewet af Irene, om sin fantasy debut og hvordan hendes inspiration af Nordjylland spillede ind i hele hendes skriveprocess. Når man selv kommer fra Nordjylland, så syntes jeg i hvert faldt at bogen pludselig blev noget mere interessant, og jeg glæder mig til at give mig i kast med den. Som billederne også fortæller, så var der stor iver til at få signeret Malenes bog efterfølgende. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg tror det var køen her der gjorde at vores oprindelige program skred en smule. Vi måtte tænke lidt hurtigt og finde på nødløsninger hen af vejen, så tingene stadig hang sammen.

De 4 forfattere vi havde inviteret, Marie-Louise Rønning, Nanna Foss, Nick Clausen og Pernille Vørs, havde hver især taget lidt boggodter med til deltagerne, og efter en lille konkurrence var det tid til at folk kunne få signeret de bøger de nu havde af de 4 forfattere. Alt imens folk stod i kø endnu engang, havde vi travlt i køkkenet – igen. Denne gang var det for at forberede det grande entre for føromtalte kage. Irene og jeg nåede knap at sætte pladen på bordet før vi hørte alle stole skrabe mod gulvet i hastværk for at komme op og tage billede af kagen. Man skulle tro det var kagetræf, og ikke bogbloggertræf lige i de 5 minutter hvor instagram og twitter var i overflod af billeder af den kage.

img_5624

img_5637

img_5638

img_5644

img_5647

Da folk endelig tog mod til sig rent faktisk at skære i kagen, var det blevet Mies tur til at holde oplæg om det at oversætte bøger. Hun har oversat de to første Brandon Sanderson bøger udgivet hos Dreamlitt, og personligt hæftede jeg mig ved det hun sagde, om at man ikke nødvendigvis skal være god til engelsk. I stedet handler det om hvor godt man kender sit eget sprog, altså dansk, hvilket jeg syntes var en interessant tanke. Sidste punkt på dagen var den tilbagevendende debat. I først omgang lod det til at folk ikke rigtig havde noget at sige, og vi blev hurtigt nervøse for om vi måtte droppe det alligevel. Heldigvis trak vi på nogle af de diskussioner der har floreret på facebooksiden, og pludselig løb vi næsten tør for tid, og måtte sige ikke flere kommentarer.

Bogbloggertræf er efterhånden en fast dag i kalenderen, og selvom der nu er et helt år til igen, så glæder jeg mig allerede på ny. En af grundende til at det er så helt igennem en fabelagtig dag, det er alle de skønne deltagere. Hele det netværk man stille og roligt får opbygget af bogbloggere på tværs af landet, det kan næsten ikke beskrives med ord. Jeg har i hvert fald fået en hel del flere venskaber, siden jeg blev en del af bogbloggerverden, og det kunne jeg ikke finde på at bytte for noget. Derfor skal der også lyde en helt bestemt tak til alle jer, der havde lyst og tid til at tage en hel dag ud af kalenderen for at tage til Aalborg, og tilbringe den sammen med mig og en masse andre bogbloggere.

AmalieAmandaAnne MetteAnneBenteBjørgCamillaCarolineChristinaEvaHelleIbenJosefineJulieKarinKarinaKirstenKirstineKristineLineLisbethLoneLouiseLunaMaleneMarie L.Marie T.MelaniMette J.Mette S.MiaNenaPernilleRegitzeRikkeSabinaSidselSofieSusanneTanjaXenia – og ikke mindst Simone og Irene

You may also like

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *