Attachments (Rainbow Rowell, 2011)

It’s 1999 and the internet is still a novelty. At a newspaper office, two colleagues, Beth and Jennifer, e-mail back and forth, discussing their lives in hilarious details, from love troubles to family dramas. And Lincoln, a shy IT guy responsible for monitoring e-mails, spends his hours reading every exchange.

At first their e-mails offer a welcome diversion, but the more he reads, the more he finds himself falling for one of them. By the time Lincoln realises just how head-over-heels he is, it’s too late to introduce himself. After a series of close encounters, Lincoln eventually decides he must follow his heart… and find out if there is such a thing as love before first sight.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5076

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Rainbow Rowell kan efterhånden siges at være ny dronning inden for realistisk og enormt rørende historier, både til unge og voksne. Attachments er en af disse til voksne, og det er historien om at finde kærligheden et meget underligt sted. Lincoln er vores hovedperson, og allerede da det blev klart at historien skulle fortælles fra en mands synspunkt var jeg meget interesseret. Det er ikke så tit man læser kærlighedsbøger set fra mandens synspunkt, så jeg tænkte det var spændende at se hvordan kærligheden ville blomstre den vej, og hvordan den så vil udspille sig.

Lincoln er en meget sympatisk ung mand. Han bliver beskrevet lidt nørdet, og ærlig talt så møder vi ham på det måske dårligste tidspunkt i hans liv. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at hold en lille smule af Lincoln, allerede fra start at. For selvom han bor hjemme hos sin mor, hvilket måske ikke er det mest tiltrækkende hos en ung mand, så fik man derigennem også et indblik i hvilket forhold han havde til sin mor, og det sagde også en hel del om Lincoln som person. I det hele taget, jo mere jeg læste om Lincoln jo mere forelskede jeg mig også lidt i ham. Han var alle dele følsom og usikker til at man bare fik lyst til at give ham et ordentlig smækkys på kinden. Jeg var især glad for de passager hvor hans følelser begynder at vise sig mere og mere, og udvikle sig.

”She was talking to him about her dog. Her dead dog, I think. Actually, there’s a chance she was talking about a dead child, but I don’t think so. Anyway. Doris was talking about her dog, and My Cute Guy was listening attentively and asking follow-up questions, nodding his head. (It was very involved. I don’t think they even noticed me ogling.) He could not have been nicer.”

Ud over Lincoln, er der de to kvinder Beth og Jennifer, hvis e-mails han arbejde til dels består i at læse. Allerede der har vi overtrådt en grænse, men når Lincoln gør det, så gjorde det ikke så meget. For det er igennem disse mails at Lincoln udvikler sine følelser, og jeg må da indrømme at jeg også blev mere og mere nysgerrig for at læse mail korrespondancerne for at høre om hvad der skete i Beth og Jennifers liv. For de var fyldt med humor i deres udvekslinger. Jeg kunne ikke lade være med også at føle for dem, og det der skete for dem. Jeg sad flere gange og håbede på at Beth havde droppet sin taber af en kæreste, men jeg måtte vente længe før det skete, ligesom Lincoln.

IMG_5078

”Ludicrous. It didn’t change anything, knowing that Beth was single. Had been single for weeks. For practically months. What did that change? Nothing, right? Nothing, really.”

Den her bog ramte mig lige i hjertet med lige dele følelsesangst og den der fornemmelse man får i maven af at se en sød fyr. Jeg heppede hele tiden på Lincoln, og selvom jeg tit forventede at han ville gøre et eller andet dumt, så gjorde han det ikke, og hvis han gjorde det indirekte, så fik det ham blot til at virke som en sødere fyr. Den sidste fjerdedel af bogen kunne jeg ikke ligge den fra mig – jeg måtte bare vide hvad der ville ske. For pludselig var der ikke mail korrespondancerne at læse mere. Og et kort øjeblik var jeg bange for at Rowell havde skrevet en helt anden slutning end den jeg håbede på.

Min tålmodighed blev heldigvis belønnet og mit hjerte kunne ånde lettet igen, for selvfølgelig skaber Rowell en rørende og alt for kort slutning, hvor vi som læser får det vi har siddet på nåle og sukket efter. Jeg syntes i hvert fald godt at der kunne have været et kapitel eller to mere til sidst for at indfri de forventninger jeg fik opbyggede hele bogen igennem. For selvfølgelig skal den ende godt, den kan ikke andet, og når det sker, vil man bare gerne kunne side og svælge lidt mere i romantikken.

Med foruden at Rowell har skrevet en enormt fængende kærlighedshistorie, så inddrager hun også nogle meget virkelig emner, som kvinder især vil kunne genkende. Måden hun gør det på er meget fin og subtil at de ikke tager fokus fra den egentlige historie, men alligevel påvirker det historien og personerne, så man bliver nødt til at tage stilling til det. Det syntes jeg i sig selv er en bedrift, når man tager i betragtning hvilke ret tunge, seriøse emner det er Rowell har bragt på banen i denne bog. På trods af de tunge emner som nævnt her til sidst, så syntes jeg man skal læse Attachments hvis man har brug for en god dosis rigtig fængende kærlighedsroman der går dig lige i hjertet.

You may also like

4 Comments

  1. Hvor lyder den bare fin! Jeg elsker den slags bøger men kørte lidt død i dem henover sommeren, fordi jeg faldt over så mange, der virkelig ikke var særligt gode. Men med fem ud af fem stjerner kan den her da ikke være helt skidt! Har du en favoritbog i denne genre? 🙂

    1. Åh ha, det var et svært spørgsmål. Der findes så mange søde, romantiske historier, og jeg tror ikke jeg kan vælge en favorit. Beklager 😉
      Der er virkelig mange, både til voksne og til unge. Men Rowell kan man næsten ikke gå galt med, i hvert fald ikke hvad jeg har læst indtil videre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *