The Sandman and the War of Dreams (William Joyce, 2013)

When the Man in the Moon brought together the Guardians, he warned them that they would face some terrible evils as they strove to protect the children of earth. But nothing could have prepared them for this: Pitch has disappeared and taken Katherine with him. And now the Guardians are not only down one member, but a young girl is missing.

Fortunately, MiM knows just the man to join the team. Sanderson ManSnoozy—known in most circles as the Sandman—may be sleepy, but he’s also stalwart and clever and has a precocious ability to utilize sand in myriad ways. If the other Guardians can just convince Sandy that good can triumph evil, that good dreams can banish nightmares, they’ll have themselves quite a squad. But if they can’t…they might never see Katherine again.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5064

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

The Guardians fortsætter deres eventyr om at besejre Pitch, mareridtskongen. Men det er svært at forblive positive og bevare alt håb, når de mangler et medlem af deres gruppe. Og ikke bare hvilket som helst medlem; Katherine er blevet kidnappet af Pitch og har i sinde at gøre hende til sin prinsesse af natten. Alt imens er Katherines venner desperat i gang med at finde en løsning og en redningsaktion der kan bringe Katherine hjem igen.

Den fjerde bog, som indtil videre også er den sidste i serien (dog er der, så vidt jeg kan se, planlagt mindst en bog mere), introducerer en ny helt som bliver tilføjet Guardians-gruppen. Sandman bliver tilkaldt af selve manden i månen og vågner af sin lange lur for at hjælpe dem. Han første trin i at hjælpe de andre Guardians og forhåbentlig redde Katherine, er at fortælle historien om hvordan Pitch endte med at blive mareridtskongen og hvordan hans rigtige datter endte med at bliver moder natur. Jeg syntes det er rigtig fint hvordan hver ny karakter bidrager med nyt til historien på den måde de gør. Hver karakter fortæller en ny del af historien, som sætter den nuværende i et større lys. Den her bog fokuserede meget på Pitch datter og hvordan hun mistede alt håb for sin far. Hvilket også forklarer lidt hvorfor Pitch måske er så interesseret i Katherine, som en slags substitut-datter.

”He had saved her past and her present. And she his. But his future? That was now like all who grow up: a tantalizing mystery. As the moonbeam had told Sandy, he couldn’t use the power of the kiss and stay a Nightlight. Change was coming. Nightlight could feel that. But he was not alone. Katherine once again took his hand.”

Sandman er en lidt spøjs karakter; han er helt sin egen og gør tingene lidt på sin egen måde. Der er ikke så meget fis med ham, og han går lige til sagen. Man kan måske sige lidt det samme om Nightlight; han bliver ikke bare siddende og venter på at finde ud af hvordan han kan redde Katherine. I stedet sætter han alle sejl ind på at få Katherine tilbage, og pludselig kommer der en ny drejning til historien i slutningen af bogen. For det er som om Nightlight og Katherine er ved at udvikle andet end bare et almindeligt venskab, hvilket jeg syntes er så fint – dog, måske en smule forudsigeligt, men alligevel sødt.

Det er som om hver bog tager børn med på en rejse, der ikke blot er et eventyr, men også en lille instruktion af en art for hvordan man vokser op. Her i den fjerde bog bliver pubertet stille og roligt introduceret, med de følelser der måtte følge med. Det bliver dog aldrig nævnt specifikt, og det er endnu en fin detalje, for det gør det hele lidt mere magisk, og især for børnene vil jeg tro, for de aner jo ikke hvad det er alligevel. Alt i alt er det en rigtig sød serie, som jeg gerne vil læse færdig, så nu må jeg vente på den sidste bog i serien.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *