Barndommens gade (Tove Ditlevsen, 1943)

Romanen handler om Ester, hendes familie og om de fattige kår på Vesterbro i de tidlige 1930’erne. Vi følger situationer i Esters barndom, både når hun er glad sammen med sin veninde Lisa, og når hun er bange for manden med det røde skæg.

En københavnsk baggårdspiges tidligste ungdom beskrevet på godt og ondt og skildret med både varme og indlevelse helt frem i Esters voksenliv.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4498

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

Jeg kan vist roligt sige at jeg aldrig bliver Tove Ditlevsen fan. Dette var mit første møde med hende, og jeg må nok indrømme at hvis ikke det også bliver det sidste, så kommer der i hvert fald til at gå umådelig lang tid inden jeg kommer til at støde på hende igen. Hvilket nok er ærgerligt på en del punkter, men i det mindste kan jeg nu sige med knap så bævrende stemme at jeg rent faktisk har læst noget Ditlevsen, når folk pludselig spørger meget kritisk til den slags.

Allerede fra start blev det klar at Ditlevsen har sin helt egen stil, som det ville tage lidt tid at vænne sig til. Det er meget gnidret, forstået på den måde at det er meget tætskrevet på den facon at det kan være svært at skelne mellem enkelte ting. Jeg fandt det for eksempel meget svært at dialogerne også hvad skrevet ind som alm. ’brødtekst’ og at der ikke i det mindste var noget linjeskift for at indikere tale mellem diverse personer. Det tog mig en del tid at finde rundt i de mange ting og skille det ene fra det andet, og faktisk at finde ud af hvem det var jeg skulle læse en historie om.

Esters historie er måske ikke så særpræget, faktisk er den meget lig alle andres unge Københavnske piger. Hvad der så gjorde den særlig var måske nok måden Ditlevsen skrev den på, og jeg har ladet mig fortælle at den også er tæt inspireret af hendes eget liv. Bogen er inddelt i tre dele, først med Ester som barn efterfulgt af Ester som ung pige for til sidst at fortælle om hende som ung kvinde. Den inddeling syntes jeg nu godt om, selvom den sidste del gik mig lidt imod.

”Børnene i gaden leger far-mor-børn. De trækker lod om, hvem der skal være far, for det er et lidet eftertragtet hverv. Nå, her er din mad far, siger den lille mor fornuftigt, gå så på arbejde! Farvel tak, så er han af vejen, og står utålmodigt oppe på køkkentrappen og råber ud af vinduet, om det ikke snart er fyraften.”

Jeg kunne godt lide den første del med Ester som barn, fordi den har uskylden og naiviteten omkring resten af verden, og Ester kæmper med hele verden og sit eget liv for at finde sin plads i livet. Hun kan ikke finde ud af at stjæle slik i den lokale butik, som de andre børn, men hun har ingen problemer med at spise det slik som de andre spiser. Jeg syntes måden Esters barndom er beskrevet på var så fin, selvom den virkede uoverskuelig på nogle punkter. Jeg kunne godt lide Esters tilgang til verden, selvom den var ret så naiv gang på gang.

De to sidste dele af bogen brød jeg mig knap så meget om. Det handler måske knap så meget om hvad der skete for Ester, men mere om måden det blev fortalt. Jeg sad flere gange og savnede at Ditlevsen var noget mere direkte i sin fortælling, for Ester kommer ud for nogle ting som ikke altid er så positive, men de blev fortalt alt for lyrisk og overfladisk – kom nu ind til sagens kerne, har jeg næste lyst til at sige. Sig tingene som de er, i stedet for at sugar coat it! Til sidst må jeg nok også indrømme at Ester gik mig lidt på nerverne, hun blev alt for desperat og rent ud sagt dum nogle gange. Det var som om hun søgte lykken, men med vilje spændte ben for sig selv for rent faktisk at opnå den.

Alt i alt var det en oplevelse at læse Barndommens gade på flere punkter. Det er en skrivestil jeg ikke lige er stødt på før, og heller ikke regner med at gøre lige foreløbig. Det var en historie som startede godt, men endte knap så godt. En person som begyndte interessant, men bare tog en al for desperat og negativ drejning. Der var klart ting jeg syntes var gode, men også en del ting jeg ikke brød mig om. Men som sagt, nu kan jeg sige at jeg har læse Tove Ditlevsen.

You may also like

6 Comments

  1. Jeg har jo en svaghed for Ditlevsen – kan virkelig godt li’ hendes værker. Hvis du skulle få lyst til at give hende en chance mere, så læs Gift ???

  2. Jeg elsker Ditlevsen, men kan godt forstå, at hun ikke er for alle. Ligesom dig, kunne jeg også bedst lide den første halvdel af Barndommens Gade.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *