Uprooted (Naomi Novik, 2015)

Agnieszka loves her valley home, her quiet village, the forests and the bright shining river. But the corrupted Wood stands on the border, full of malevolent power, and its shadow lies over her life. Her people rely on the cold, driven wizard known only as the Dragon to keep its powers at bay. But he demands a terrible price for his help: one young woman handed over to serve him for ten years, a fate almost as terrible as falling to the Wood.

The next choosing is fast approaching, and Agnieszka is afraid. She knows—everyone knows—that the Dragon will take Kasia: beautiful, graceful, brave Kasia, all the things Agnieszka isn’t, and her dearest friend in the world. And there is no way to save her. But Agnieszka fears the wrong things. For when the Dragon comes, it is not Kasia he will choose.

(Tekst fra goodreads)

IMG_5088

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Jeg begyndte den her bog oven på en ret stor bookhangover, og jeg kan kun sige at den hjalp den lidt på afveje – altså bookhangoveren. Jeg kan huske da jeg bestilte bogen her hjem, for nok vel et år siden, og der faldt jeg udelukkende for coveret – det sker igen og igen, også selvom jeg godt ved man ikke skal dømme en bog på dens cover, men prøv lige at kig en ekstra gang på hvor smukt det her er! Jeg kan kun rose min egen næse for at finde en bog som ikke bare er smuk udenpå, men også helt igennem fantastisk indeni. Først skal det siges at det er en enkeltstående bog, så man kommer ikke til at sidde med længsel og suk efter at have læst den færdig, fordi man nu skal sidde og vente på næste bog i serien. Det faktum at bogen er så god at der burde være flere, er en helt anden sag, men på den anden side ville det også ødelægge noget at den charme som bogen har i sig selv.

Historien fortælles af Nieszka, som mod al forventning bliver den udvalgte der skal leve hos Dragen de næste 10 år. Hvert 10 år kommer troldmanden, også kendt som Dragen, og vælger en ung pige til at bo i sit tårnslot og opvarte ham igennem de næste 10 år, indtil der er brug for en ny pige. Rygterne flyver i de lokale landsbyer, om hvad han rent faktisk sætter pigerne til, og da Nieszka på usandsynligvis bliver valgt, begynder hendes hjerne straks at fabrikere scenarioer. Tingene går dog ikke helt som forventet, for Nieszka er ikke som de andre piger, af den simple grund at hun også har lidt magi i sig, og hendes tid i tårnslottet kommer ikke bare til at gå med at opvarte Dragen, men også i at blive udlært i magi. For på den anden side af landsbyerne lurer den mørke skov, som ikke har i sinde at holde sig tilbage fra at sluge alt og alle den kan få fingrene i.

”He looked at me, baffled and for the first time uncertain, as though he had stumbled into something, unprepared. His long narrow hands were cradled around mine, both of us holding the rose together. Magic was singing in me, through me; I felt the murmur of his power singing back that same song. I was abruptly too hot, and strangely conscious of myself. I pulled my hands free.”

Nieszka som fortæller og hovedperson fungerer utrolig godt. Det var interessant at høre om alt det ukendte fra hendes synsvinkel, mest af alt fordi det på den måde gjorde det hele lidt mere mystisk, fordi hun netop ikke vidste alt hvad der var at vide, ligesom Dragen for eksempel gør. Hun bliver taget til tårnslottet i de første par kapitler, og det er en ganske god start, for som læser sidder man lidt spændt og venter på hvad mon der nu vil ske, og ikke mindst venter man på sammenstød med denne Drage, som Nieszka frygter så grusomt. Den første tredjedel af bogen, ventede jeg nervøst på disse sammenstød, mest af alt fordi Nieszka var så utrolig bange for hvad han kunne finde på, men også fordi han bare var så utrolig ligeglad og nedladende at deres sammenstød ikke kunne skabe andet end mundtlige opgør og drama. Sammenspillet mellem de to karaktere fungerede i det hele taget fantastisk hele bogen igennem, og der var en del af bogen hvor jeg savnede Dragen noget så forfærdeligt, næsten lige så meget som Nieszka gjorde.

IMG_5090

Uprooted står på en del goodreadslister som en eventyrgenfortælling, og i starten var jeg ikke helt sikker på hvor det skulle bære hen. I starten kunne jeg ærligt talt ikke se hvordan det skulle passe sammen. Men som siderne vendtes og Nieszka udviklede sig personligt, og hendes forhold til Dragen også udviklede sig, begyndte der sig at danne et mønster, og Skønheden & Udyret trådte pludselig lidt frem i lyset. Dog ikke Skønheden & Udyret på den traditionelle måde, og det syntes jeg var herligt. Da det først stod klart at det var det eventyr der blev bygget på, kunne jeg slet ikke stå for det, og Sarkan, som Dragen også hedder, blev endnu mere uimodståelig i sin stædighed og overbærenhed overfor Nieszka. Men begge karaktere kommer også til at vise sårbarhed, og jeg elsker når karaktere kan være alsidige på den måde, og vise flere sider af sig selv. Jeg nød at følge Nieszka på sin udvikling, ikke blot som ung pige/kvinde, men også som troldkvinde for at finde den selvtillid hun får brug for.

”But I couldn’t belong here with him, either. Sarkan had shut himself up in this tower; he’d taken us one after another; he’d used our connection, all so he wouldn’t have to make one of his own. There was a reason he never came down into the valley. I didn’t need him to tell me that he couldn’t come to Olshanka and dance the circle without putting down his own roots, and he didn’t want them. He’d kept himself apart for a century behind these stone walls full of old magic.”

Uprooted er på mange måder en helt traditionel fantasy-roman, med magi og noget ondt der skal bekæmpes, men på andre punkter er den så meget mere. Den behandler også menneskelige emner, om at overkomme sorg og tilgivelse, at finde sig selv og se i øjnene hvem man er over for andre, og ikke mindst sig selv, og stå ved det og omfavne det – og hinanden. Det er den slags scener der skiller sig ud og gør at man tænker tilbage på en bog, og får lyst til at læse den igen lige med det samme. Da jeg havde læst det sidste kapitel sad jeg og manglede mere, ikke fordi at slutningen ikke var helt tip-top i orden, som den skulle være, jeg ville bare gerne læse mere om Nieszka og Sarkan og hvad de nu skulle stå til opgør med – både over for hinanden og udefra. Alt jeg vist kan slutte med at sige er, at den her bog bare er helt fantastisk fra start til slut, og jeg syntes du skal gøre dig selv den tjeneste at læse den, hvis du ikke allerede har gjort det – i så fald, så læs den igen, bare fordi du kan.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *