Movie of the Month #01 – Me Before You

Fremover vil jeg forsøge at inddrage en film hver måned, som en lille afveksling fra alle boganmeldelserne. Dog vil forbindelsen til bøgernes verden stadig være til stede, for jeg vil bestræbe mig efter (kun) at anmelde film, der er lavet baseret på bøger. I denne måned vil jeg snakke adaptationen af Me Before You (Mig før dig), skrevet af Jojo Moyes.

Sammen med bogklubpigerne begav vi os ind i biografens mørke, godt provianteret med både popcorn og en stor håndfuld kleenex. Vi havde jo alle sammen læst bogen bag filmen, og vidste godt hvad vi gik ind til, og stort set og alle sammen var forberedt på at skulle græde snot, men mere om det senere. Historien om Lou, der pludselig bliver nødt til at tage et job som personlig plejer for en næsten lam mand, har rørt adskillelige mennesker kloden rundt. Det er en historie om livet, mennesker og de svære valg vi bliver nødt til at træffe, også selvom vi ikke har lyst til hverken at se dem i øjnene, eller at holde fast i de løfter vi forsøger at give til vores kære.

Personligt, så har jeg altid store forventninger til en filmadaptation af en bog, som bare var helt igennem fabelagtig. Det er ikke fair over for filmen, for pludselig har den allerede en frygtelig masse kriterier at skulle leve op til, men sådan er det altid for film der er lavet på bøger. Derfor blev jeg også enormt glad for at se at Jojo Moyes selv havde været med til at skrive screenplay til filmen. Det kunne tydeligt mærkes, og de ikoniske replikker var bibeholdt og kom til udtryk lige præcis som de skulle. Det kunne mærkes på karaktererne at de var tro til dem de også var i bogen, og det var herligt.

I rollen som Louisa Clark var det Emilia Clarke (som mange kender fra Game of Thrones, men som jeg ikke har set), og hun gjorde det bare så godt. Hun er jo med i stort set alle scener, så jeg forestiller mig at hun har haft et hårdt arbejde. Men hendes Lou var bare så fin, hun var både sårbar, sjov og hudløst ærlig når det var nødvendigt. Og hendes fysiske skuespil var også rigtig fint, måske var der lidt for meget liv i hendes øjenbryn fra tid til anden, men det bragte også bare så mange stærke følelser til hendes ansigt, og man fik næsten helt ondt i hjertet sammen med hende. I rollen som Will var det Sam Claflin (også bedre kendt som Finnick i The Hunger Games), og han gjorde også et rigtig flot stykke arbejde. Taget i betragtning at han skulle sidde stille 99% af tiden han lavede denne film, så var det bemærkelsesværdigt, hvor meget liv han kunne bringe til karakteren bare ved hjælp af ansigtsmimik. Det kræver et godt stykke arbejde, og at man virkelig sætter sig ind i karakteren for at publikum også får den fornemmelse. Så gør det jo heller ikke noget at han er lidt pæn at se på. Samspillet mellem Clark og Claflin kørte også bare super godt – for mig virkede det meget naturligt det de fik frem på skærmen. Der var ikke noget anstrengt, som man nogle gange kan se små spor af i den slags film hvor to mennesker skal arbejde så tæt sammen, men i det her tilfælde kørte det bare på skinner. De var hver så forskellige i deres tilgang til karaktererne, at deres udtryk af dem hver, skabte en flot filmkemi.

Jeg blev glædelig overrasket over hvor mange større, kendte ansigter der også var med i filmen. Matthew Lewis (også bedre kendt som Neville Longbottom fra Harry Potter) spiller den fitness-fanatiske kæreste Patrick, og han gjorde det bare fantastisk. De scener hvor han bliver sat over for Will (og Lou) var nogle af de mest komiske, og bedste scener fra filmen med de lette grin. Hans ansigtsmimik var helt i plet i de scener. Derudover var der Brendan Coyle, også kendt som Mr Bates fra Downton Abbey, som Lous far og Jenna Coleman, også kendt som Clara Oswald i Doctor Who, som Lous søster. Deres roller var måske ikke så store, men fordi man kendte dem andet steds fra, lagde man alligevel mærke til dem.

Rent filmisk var det også en rigtig flot film, de steder de har brugt til locations var bare så fantastisk smukke, at jeg sad og sukkede efter at komme til England. Det var faktisk lige før jeg sukkede efter at bo i så lille og flot en by. Slottet der binder byen sammen, og har en lidt større rolle i bogen, var virkelig også flot. Det mindede mig om de gamle slotte i Edinburgh, en anden by jeg knuselsker. I det hele taget var der truffet nogle rigtig gode beslutninger når det kom til locations.

Jeg startede med at sige at jeg godt var klar over at jeg ville græde snot til den her film, og det gjorde jeg skam også! Hele biografsalen var næsten fyldt op – og jeg talte kun 2 mænd deriblandt – og allerede halvvejs igennem kunne man høre snøften rundt omkring. Da filmen var ved at være færdig, var det en stor tudefest fra ende til anden, og jeg tror ikke der var nogen der forsøgte at ligge skjul på deres tårer og gråd. Jeg havde sørget for godt med servietter, og heldigvis stod min vandfaste mascara testen, og holdt, til trods for hvor meget jeg rent faktisk græd.

Me Before You er helt klart en tøsefilm, men jeg syntes også fyre skal se den. Det er nok mest på grund af det emne, som filmen behandler. Aktiv dødshjælp er et meget seriøst emne, og jeg tror mange af os tager for givet at selv trods alverdens skavanker og ulykker, så vil alle gerne leve videre, men sådan er det desværre bare ikke. Om man har læst bogen eller ej, så se filmen, bare for at få et kort, om end fiktivt, indblik i hvordan en person kan forholde sig til aktiv dødshjælp. For det er et seriøst emne, som bliver behandlet med stærke følelser i filmen, og man vil ikke kunne undgå at blive rørt. Så bare tag ind og se den!

 

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *