Kelley (Lesley Livingston, 2015)

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.

17-årige Kelley håber og tror at rollen som alfedronningen Titianai en opsætning af Shakespeares En skærsommernats drøm, er hendes store chance for at bryde igennem som skuespiller. Men da Kelley møder den flotte Sonny må hun indse den chokerende sandhed, at alfernes verden virkelig findes, og at hun er en del af den. Kelley er nødt til at forlige sig med sin familiearv, hvis hun vil redde ikke blot sig selv, men også Sonny og hele menneskeverdenen fra Alferigets magtfulde kræfter…

(Tekst fra goodreads)

IMG_4682

Bogen får 3 ud af 5 stjerner.

Den her bog er lidt svær at anmelde må jeg indrømme, for på den ene side syntes jeg den var ganske god, men på den anden side var der noget jeg ikke var helt tilfreds med. Sådan var det lidt hele vejen igennem, og det ærgrer mig en smule, for det er faktisk en ganske okay bog. Da jeg læste baggrundsteksten om den syntes jeg med det samme den lød interessant; feer, en hemmelig verden og Shakespeare! What’s not to like? Det skulle vise sig at blive meget blandet med hvad jeg syntes var godt, og hvad jeg syntes var knap så godt.

Historien er som sådan ganske fin, den bliver præsenteret meget hurtigt og man er godt med på hvad der sker i Kelleys liv, desværre er der også et par huller. Det hele bliver beskrevet en smule overfladisk enkelte steder, som om der mangler en del information, som jeg kun kan håbe vil blive udfoldet i de næste to bøger. Der er en hel del omkring de Shakespeareanske aner i den almindelige verden jeg var helt vild med, men efter min mening var der ikke nok af det, og når det så kom, blev det ret hurtigt en stor altafgørende kamp for livet, som om der ikke var andet i den verden.

Kelley og Sonny er begge interessante karakterer i bogen, på hver deres måde, og jeg ved ærligt talt ikke hvem af dem jeg foretrækker. Kelley blev jeg først virkelig glad for i den sidste halvdel af bogen, selvom hun havde sine gode sider hele vejen igennem. Der var måske bare lidt for meget ’piget’ over hende på nogle punkter. Jeg kunne godt have brugt at hun havde lidt mere ben i næsen fra starten af, og ikke først i slutningen af bogen hvor hun nærmest bliver tvunget ud i det. Sonny derimod havde lige præcis den mængde bid i næsen som der var behov for. Han var skarp og vittig og havde næsten altid den rigtige kommentar klar til øjeblikket. Han var det indblik i feverden som jeg helst ville læse om.

”Der var forvirring i Kelleys sind. Hun kunne genkalde sig et virvar af billeder fra sekunder før hun gik i sort. Svævende indtryk af lys og lyd, og sælsom, vidunderlig musik… Eller for at bruge det tekniske udtryk, iltmangel.”

En ting der gik mig lidt på bogen igennem var oversættelsen, ikke at den var dårligt oversat som sådan – jeg har læst bøger der er betydeligt værre. Men det der gik mig lidt på var at Shakespeare også var blevet oversat, og det fungerer bare slet ikke på samme måde på dansk som det gør på engelsk. I mit hoved skal Shakespeare altid være på engelsk, og det er bare så synd når han bliver oversat, for det virker bare forkert. Det er måske en lille detalje, men for mig stjal det alt for meget at glæden ved det.

”De nærmede sig et orkester af alfemusikere, og Sonny smilede da Kelley svajede yndefuldt til den overjordiske musik. Hans nytårskineser. Han var pinagtig bevidst om at hun efter al sandsynlighed ikke ville være ’hans’ ret meget længere. Ikke hvis hun bestemte sig for at acceptere sin sande identitet.”

Selve historien er egentlig god, den er klassisk med en pige der tror hun er helt som alle andre, men så opdager at det er hun slet ikke. Så skal hun tage stilling til hvad hun så vil med livet og hvem hun vil være. Jeg blev lidt overrasket over hvor let hun havde ved at træffe sine valg omkring al den nye viden hun fik smidt i hovedet, det syntes jeg måske var lidt urealistisk. Hun var i det hele taget meget hurtigt til at godtage alting uden at sætte store spørgsmålstegn ved særlig meget. Det eneste problem lod til at være at Sonny var lidt for meget stalker.

Kærlighedsaspektet var lidt forudsigeligt, men det gjorde mig ikke noget. Der blev præsenteret en dreng og en pige, og så var det oplagt at de skulle lære at kende hinanden og senere falde for hinanden. Det gik godt nok også hurtigt at de blev så vildt forelsket at de næsten ikke kunne leve uden hinanden. Slutningen var lidt kryptisk, men ligger også op til at der selvfølgelig kommer en bog mere. Jeg er stadig lidt i tvivl om jeg rent faktisk vil læse videre i serien; på den ene side vil jeg gerne vide mere om den feverden der er opbygget, men på den anden side så siger resten mig ikke så sindssygt meget.

You may also like

4 Comments

  1. Jeg vil gerne læse serien på et tidspunkt, da jeg er fanget af bøgernes fine forsider, men det er da meget irriterende, at der er for mange fejl i oversættelsen – det forstyrre læsningen på en træls måde. Så serien må nok vente lidt endnu. Tak for en fin anmeldelse :0)

    1. Oversættelser skal altså bare være i orden, og jeg var måske allerede skeptisk fra starten når det kommer til oversættelse af Shakespeare. Han fungerer altså bare ikke på andet end engelsk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *