Stars Above (Marissa Meyer, 2016)

The enchantment continues….

The universe of the Lunar Chronicles holds stories—and secrets—that are wondrous, vicious, and romantic. How did Cinder first arrive in New Beijing? How did the brooding soldier Wolf transform from young man to killer? When did Princess Winter and the palace guard Jacin realize their destinies?

(Tekst fra goodreads)

IMG_5011

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Stars Above er en samling af små noveller, alle sammen fra Lunar Chronicle universet. Det er små fortællinger, der forsøger at binde de forskellige bøger sammen, med et par historier der giver mere baggrundsinformation om de forskellige personer fra historien. Man får blandt andet mere information om Wolf og livet på Luna inden man bliver ’sværget’ ind i Levanas hær. Man får mulighed for at høre mere om Cinders oplevelse at finde sig selv, uden at vide hvem hun er og en del andre. Lige siden jeg læste første bog om Cinder i forbindelse med jeg skrev speciale om eventyrgenfortællinger, var jeg fanget i hendes verden, og måtte bare læse videre hvad der skete for hende og hendes kammerater, så der var ingen tvivl om at jeg også måtte eje denne lille samling.

Der er i alt 9 små historier og tæt på halvdelen havde jeg læst i forvejen, men det var meget rart at læse dem igen, for ærlig talt var der et par detaljer jeg havde glemt. Derudover gav det også et rigtig flot samlet billede igennem novellerne, der koblede et par ting meget bedre sammen. Efter at have læst den sidste bog i serien, gav det en helt anden følelse at læse novellerne igen. Det gav en anden forståelse af personerne og deres handlinger. Der er tydeligt lagt meget i de forskellige personer og deres baggrund og deres forbindelse end bare det man læser i de oprindelige 4 bøger, det læses tydeligt i de forskellige synspunkter. Nogle af dem overraskede mig også med hvor meget de faktisk rørte mig. Jeg fik nærmest helt ondt af Scarletts bedstemor, og kunne næsten lugte hendes marker inden hendes hjem blev omvendt.

”The door to the house opened before he’d taken a step and two girls about Cinder’s own age came barreling down the front steps, squealing. The man crouched down on the pathway, holding out his arms as the girls launched themselves into him. From her place inside the hover, Cinder heard the man laugh for the first time.”

Der var en historie, The Little Android, som ikke rigtig har noget med de fire centrale personer at gøre, den foregår bare i Lunar universet. Jeg kan huske da jeg læste den, at den ikke sagde mig voldsomt meget. Jeg tror det var fordi det var med ukendte personer, og selvom den skulle forstille at være en genfortælling af Den lille havfrue, så opnåede den bare ikke det samme som de andre noveller. Jeg må derfor også indrømme at jeg i denne omgang sprang let og elegant over den, i min iver for at læse mere om de personer jeg holder så meget af.

IMG_5012

Historiemæssigt har de alle sammen formået at fortælle en separat historie, samtidig med at de hænger sammen med de andre 4 bøger. Der er stadig forskel i graden af hvem det handler om, og af den grund har jeg da også klart mine favoritter. Nogle af historierne er bare bedre end andre, fordi jeg har mine yndlingskarakterer. Jeg var især fascineret af Thornes historie, som jeg ikke havde forventet at ville syntes om på nogen måde. Taget i betragning af hvor meget han har fortalt om sig selv fra før han mødte Cinder, var jeg overbevist om at han ville være lidt af en…. Nå ja, et ikke så pænt ord. Men helt sådan var han faktisk ikke.

”The other girls were anxiously anticipating Scarlet’s return, and her appearance brought on another chorus of swoons. Winter pulled up the zipper and Scarlet gave a half turn, letting the full skirt swish around her legs. It was the girliest thing Cinder had ever seen her do, and even Scarlet was beaming when she caught sight of herself in the full-length mirror in the corner.”

Scarlet har altid været min favorit, og da jeg kom til den sidste historie havde jeg mine forventninger for hvad der ville ske. Hvilket også gjorde at jeg ikke kunne få læst den historie hurtigt nok. Jeg fik dog ikke helt ret i mine antagelser, men til gengæld blev jeg det mere glad for hvad selve historien rent faktisk gik ud på. Jeg sad vitterligt med smilet helt oppe ved ørerne og bagefter kunne jeg ikke stoppe med at smile, og jeg havde enkelte små tårer i øjnene. Den slutning var så fin og rørende, og den skulle ikke have været anerledes. Måske lige med den undtagelse af, at det hele gerne måtte have været længere, men jeg er også godt klar over at den så slet ikke vil være i stil med resten af bøgerne, og derfor er det måske meget godt at den slutter hvor den gør.

Man kan sagtens læse The Lunar Chronicles uden at læse den her samling noveller. De er ikke nødvendige. Det de er, er en sød tilføjelse som giver et dybere indblik til de forskellige sider af historien, som man har hørt om, men som der alligevel ligger mere i. Det er den definitive afslutning på historien som der kun åbnes op for i den sidste bog. Men som sagt er den ikke nødvendig. Jeg sad dog med et kæmpe smil og kunne godt læse den sidste novelle igen. Den sidste novelle kunne jeg godt læse igen og igen, bare for at komme i så godt humør og få plastret et smil på læben.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *