Heroes and Villains (Angela Carter, 1969)

After the apocalypse the world is neatly divided.

Rational civilization rests with the Professors in their steel and concrete villages; marauding tribes of Barbarians roam the surrounding jungles; mutilated Out People inhabit the burnt scars of cities.

But Marianne, a Professor’s daughter, is carried away into the jungle–a grotesque vegetable paradise–where she will become the captive bride of Jewel, the proud and beautiful Barbarian. There she will witness the savage rituals of the snake worshippers, indulge her voluptuous, virginal fantasies, taste the forbidden fruit of chaos…

(Tekst fra goodreads)

IMG_4722

Bogen får  3 ud af 5 stjerner.

Jeg har sat mig selv i gang med et projekt der hedder at læse meget mere af Angela Carter, for jeg har kun læst et meget lille uddrag, men af det jeg har læst syntes jeg er vildt interessant i et feministisk synspunkt. Da jeg fandt en lille stak bøger af hende på skolens bibliotek, sneg jeg dem straks med tilbage til mig kontor for at få dem læst i den nære fremtid. Den første er denne her apokalyptiske fortælling om Marianne, der lever i den civiliserede del af den tilbageværende verden. Hun lever et umiddelbart godt liv, med folk omkring hende der passer på hende og materielle goder. Dog bliver hendes verden til tider invaderet af de vilde barbarer.

Heroes and Villains var lidt tung at komme ind i, for den verden Marianne lever i var ganske let beskrevet og jeg sad et par gange og manglede lidt flere detaljer. Men som den stille og roligt skred frem, blev det mere og mere tydeligt hvordan tingene hang sammen. Dertil blev det også ret tydeligt at Mariannes verden kun var perfekt på overfladen, for af en eller anden grund var der flere og flere kvinder der stak af for at leve i vildskab med disse barbarer. Hvilket også er hvad der sker for Marianne da hun får chancen.

”She sighed. But all the same, she was as smug and comfortablr as if wolves and tigers did not roam forests where no trees had grown previously and Marianne must learn to reconcile herself to everything from rape to mortality, just as her father had also told her she would have to do.”

IMG_4724

Baseret på titlen skulle man tro det ville være nemt at skelne mellem hvem er der heltene i historien, og hvem der er skuren. Sådan er det bare ikke lige. Carter formår på magisk vis at slørre denne ellers meget klare grænse mellem hvad der er hvad, og barbererne som man nok skulle tro var skurkene viser sig til tider frem fra helt andre måder. Det samme kan man sige om de såkaldte kloge professorer, der skjuler der sig en helt anden patriarkalsk verden, som enkelte individer næsten flygter fra.

Carter har formået at skildre en had-kærlighedsforhold mellem de to hovedpersoner Marianne og Jewel. Jewel starter ud med at være hendes frelser/kidnapper, men ender med at være hendes mand. Godt nok er det lidt et tvangsægteskab, men det viser sig at de begge har brug for hinanden på flere plan. Det er som om at dagslyset skildrer alt hvad de hader ved hinanden og hvad de står for, men når natten kommer kryber de alligevel tæt ind til hinanden for at søge den tryghed de kan finde hos et andet menneske. Jeg syntes det var interessant at læse hvordan Carter her fremstillet forskellen mellem det fysiske behov for et andet menneske modsat den kærlighed man kan føle for hinanden, og hvordan de to ikke nødvendigvis går hånd i hånd.

Man skal læse Angela Carter for at få et andet syn på tilværelsen. Hun formår at skabe billeder af verden, der sætter tingene i et helt andet lys. Man skal måske huske at hun ikke er bange for at skrive begærrige scener, men hun kan skrive dem både smukt og dyriske, hvilket afspejler virkeligheden fint, for alt kan jo ikke altid være rosenrødt? Eller kan det?

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *