How to Be a Woman (Caitlin Moran, 2011)

Though they have the vote and the Pill and haven’t been burned as witches since 1727, life isn’t exactly a stroll down the catwalk for modern women. They are beset by uncertainties and questions: Why are they supposed to get Brazilians? Why do bras hurt? Why the incessant talk about babies? And do men secretly hate them? Caitlin Moran interweaves provocative observations on women’s lives with laugh-out-loud funny scenes from her own, from adolescence to her development as a writer, wife, and mother.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4507

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

Den udvalgte bog til april måneds Our Shared Shelf var et feministisk rant uden lige. Caitlin Moran kommer i sin bog ind på alverdens emner, lige fra problematikken i at vælge undertøj til det komplicerede i at opretholde den perfekte facade som forældre der har styr på alt i verden. Det hele bliver fortalt hudløst ærligt og med en god dosis humor for at give det hele et pust af sandhed, uden at det bliver for deprimerende.

Moran bruger personlige eksempler til at understrege en hel del pointer, og der var flere gange hvor jeg grinte højlydt over de situationer hun præsenterer. Jeg har også læst hendes How to Build a Girl, og hvor nogle mennesker siger at hvis man har læst den ene, har man læst den anden. Den påstand vil jeg ikke melde med helt og holdent enig i. Jovist, der er nogle ting der bærer tydeligt præg af at have været brugt i begge tilfælde, men måden de er brugt er jo vidt forskellige. Hvor How to Build a Girl er en fiktionshistorie (som dog er baseret tæt på Morans eget liv), så er How to be a Woman en langt mere diskuterende og debaterende bog. På den måde syntes jeg de er vidt forskellige; her præsenterer Moran det store spørgsmål hvorfor bh’er skal gøre så vanvittigt ond nogle gange, og sætter det op imod det store undertøjsspørgsmål kvinder skal igennem for at virke korrekte feminine. Hvorimod hendes ungdomsroman fremstiller en humoristisk situation hvor emne bliver sat på en spids.

Generelt set var jeg godt underholdt af Morans bog. Der var da enkelte passager der sagde mig mindre end andre, men jeg kunne rigtig godt lide hvordan hun belyser visse emner fra begge synsvinkler. Som kapitlerne om hvorfor du skal være mor i forhold til hvorfor du ikke skal være mor. Hun kan både belyse det romantiske og idylliske aspekt af at være blevet forældre, men også det vildt skræmmende og forvirrende ved at være ansvarlig for et andet menneske. For ikke at tale om det meget ømtålelige emne af abort; som i Morans tilfælde var et spørgsmål om overlevelse. For når man har fået 2 børn, og været tæt på at forbløde begge gange, så kan det altså være mere forsvarligt at få en abort en at gennemføre en graviditet og potentiel livsfarlig fødsel, og der må jeg være helt enig. Selvom jeg intet har at holde det i, for jeg er endnu ikke blevet mor, men måden Moran forklarer situationen giver mening, og jeg bebrejdede hende ikke noget på trods af at mange andre gjorde netop det.

Selvfølgelig er der også lettere og knap så alvorlige emner der bliver behandlet. Ud over undertøjsproblematikken, kan man vel ikke komme uden om det store spørgsmål om sko! Jeg kluklo hele vejen igennem kapitlet om hvor mange forskellige par sko alle kvinder har, også dem som man aldrig vil komme til at bruge, men som man skulle have bare fordi de var så pæne.

Uanset om Moran snakker om seriøse emner eller overfladiske trivielle emner, så summer de af humor. Jeg vil ikke sige at jeg har lært mere om feminisme eller hvad dertil hører, men jeg har fået et godt grin og et solidt indspark i at jeg ikke er den eneste der ikke altid kan finde ud af at være kvinde. Der er mange store spørgsmål der stadig mangler besvarelser, og hvis de kommer til at være bare halvt så sjove som Moran har oplevet dem, så kan jeg kun glæde mig.

You may also like

5 Comments

  1. Dejligt du kunne lide bogen. Jeg har selv et anstrengt forhold til forfatteren som feminist, fordi hendes feministiske syn begrænser sig til at omhandle white feminism.

    1. Jeg tænkte nu ikke så meget på om bogen var den ene eller den anden form for feminisme, men mere på måden hun omtalte de forskellige emner, og den humor hun gjorde det med. 🙂

      1. Det er selvfølgelig også helt legalt. Jeg synes bare det er en skam, at hun er så populær, når hun repræsenterer en så snæversynet form for feminisme. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *