Fangirl (Rainbow Rowell, 2016)

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.

Cath er Simon Snow-fan – kæmpe Simon Snow-fan! Hun og hendes søster Wren levede og åndede for Simon Snow-serien, da de var børn. De læste og læste og læste. De skrev Simon Snow-fanfiction. De klædte sig ud som karaktererne til filmpremiererne.

Det er Caths søster vokset fra nu. Men det er Cath ikke – hun VIL ikke vokse fra det.

De to søstre skal på college, og Wren har meddelt Cath, at hun ikke gider dele værelse med hende. Så Cath står alene – helt uden for sin comfort-zone. Hun har en sur roommate med en sød kæreste, som hele tiden er i nærheden. Hun har en lækker klassekammerat, som kun gider tale om tekster. Og hun kan ikke lade være med at bekymre sig om sin far, som aldrig før har været alene.

Så spørgsmålet er: Kan Cath klare livet på college uden sin søster ved hånden? Er hun klar til at starte et liv på egen hånd? Og har hun overhovedet lyst til at starte et nyt liv – uden Simon Snow?

(Tekst fra goodreads)

IMG_4893

Bogen får 5 ud af 5 stjerner.

Det her er mit første rigtig møde med Rainbow Rowell, og jeg kan roligt sige at det ikke bliver mit sidste. Indtil nu har jeg kun læst en enkelt novelle af hende, som var så sød, så sød, så sød, og det er hvad der også smyger sig imellem alle siderne i Fangirl. Jeg havde ikke regnet med jeg ville blive så glad for bogen som jeg rent faktisk blev. Ud fra bogens beskrivelse af Cath, gav jeg hende ikke just de største tanker, men efter blot et par kapitler måtte jeg hurtigt revurdere mine holdninger.

Selvom Cath måske ikke er den typiske unge pige, så satte hun sig hurtigt fast ved mig, måske netop fordi hun ikke er den typiske pige. Der er meget mere ved Cath der er værd at læse videre om. Jeg kunne spejle så mange sider af mig selv i hendes personlighed; hele hendes akavede stilling overfor sociale forhold med andre mennesker, også selvom det kun er 2 eller 3 personer af gangen, hendes begejstring og passion til creative writing og derigennem fan fiction. Og et par andre mindre detaljer, det blev nærmest skræmmende hvor meget af mig selv jeg kunne se i bogen, men det gjorde også bare at jeg blev mere og mere glad for Cath og investerede mere og mere i hvad der skulle ske med hende.

Caths forhold til hendes tvillingesøster Wren var yderst interessant, på flere forskellige faconer. Der var bidder igennem bogen hvor deres forhold inden de startede på college skinnede tydeligt igennem, men så var der situationerne hvor deres anstrengte forhold på college skyggede for hvordan de havde haft det. Under alle omstændigheder var det altid klart at de har et yderst specielt forhold, og det var jeg lidt misundelig på. Bare det at have et eller andet søsterforhold tror jeg betyder en hel del for enhver pige. At det så er en tvillingesøster, og med den familie Cath og Wren har, kommer ens søster bare til at betyde så meget mere, og det var så rørende i de kapitler hvor det lyste igennem.

”Men Cath havde ingen hemmeligheder, og hun ville ikke holde noget hemmeligt for Wren. Ikke når det føltes så godt, så let, at vide, at når hun var sammen med Wren, behøvede hun ikke bekymre sig om at filtrere.”

Fan fiction spiller også en stor rolle i den her bog, og mellem hvert kapitel får man en bid af enten noget af Caths fan fiction eller bidder af det der har fået Cath til at skrive fan fiction. Det er et magisk univers, ikke langt fra det vi kender fra Harry Potter. I starten var jeg lidt skeptisk over for det forestillede univers, nok fordi det var så tæt på Harry Potter, men jo mere Cath talte for hendes videre-digtede udgaver af sine karaktere, jo mere blev jeg også overbevist om glæden ved dem. Sproget i bogen er også bare rigtig godt flydende, og jeg bed mig ikke fast i oversættelsen på noget tidspunkt, og det er altså en stor kompliment for mit vedkommende. Der var enkelte ordbrug hvor jeg rynkede lidt på næsen, men ikke store ting der fik mig til at vende bogen på hovedet. I det hele taget var flowet i bogen bare rigtig god, men det vil jeg også tilskrive Rowell størstedelen for, det er trods alt hende der har skabt Cath og presset hende til de situationer hun ender i.

IMG_4896

De få gange hvor Cath bliver overtalt til at læse højt af sine fan fictions syntes jeg fungerede overraskende godt. I starten var det lidt mystisk, men som bogen skred frem og man også fik mere og mere information og Simon og hans univers, passede det bare fint at Cath skulle fortælle hans historie, for at være komfortabel med sin egen. Og ikke mindst at komme til at føle sig tilpas i Levi selskab.

”Han ringende for at fortælle hende, at han var kommet tilbage. Tanken, om at de var i samme by igen, fik savnet efter ham til at flamme op inde i hende. I hendes mave. Hvorfor ævlede folk altid om hjertet? Næsten alt med Levi foregik i Caths mave.”

Uden at have læst mere end den her af Rowell, så tror jeg allerede jeg ved at hun formår at skrive ungdommelig kærlighed til perfektion. Hvis Fanirl er nogen indikation, kan jeg sige med sikkerhed at jeg skal læse mere. På en eller anden mystisk vis fanger hun bare alle de der tungnemme situationer hvor begge parter føler sig utilpas, men det er alligevel ualmindelig sødt og romantisk på nørdet vis. Jeg troede først at Cath ville finde sammen med hendes skrivepartner, men det blev hurtigt klart at han var lidt af en nar og bare udnyttede hende. Heldigvis kom Levi svingende ind og tog pladsen som storsmilende charmør, og sommerfuglene i Caths mave fandt også lidt frem til min mave. For hvem kan ikke huske fornemmelsen af de første dage med den første forelskelse. Der sidder de fleste følelser og andre ting nemlig i maven, der vil jeg altså give Cath (/Rowell) ret.

Udover at Fangirl fangede mig med sin ungdommelighed og livet på college og alt hvad der dertil hører, så blev min egen interesse for fan fiction pludselig vækket til live igen. Det har aldrig været noget jeg har haft den største interesse for, men efter den her bog har jeg fundet lysten igen til at dykke lidt mere ned i det univers og se hvad det kan byde på. Derfor ved jeg heller ikke helt om jeg kan vente på oversættelsen af Carry On, eller om jeg bliver nødt til at investere i den engelske udgave, for hvis den bare er i nærheden af at være lige så god som Fangirl, så må det være den perfekte sommerferielæsning.

You may also like

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *