#ViLæserSommerbøger

Sommerferien lurer lige rundt om hjørnet, og jeg kan se/læse flere folk anbefale diverse bøger til sommerferielæsning. Der florerer allerede rigtig mange gode anbefalinger af bøger i alverdens genrer, men jeg syntes at det kunne være hyggeligt at føre det et skridt videre.

Skærmbillede 2016-06-03 kl. 16.41.08

De sidste par år har Sabina været så god/sød til at afholde Secret Santa, og for nogle år siden havde diverse bogbloggere et lign. arrangement op til sommerferien for at sikre os alle sammen en god bog til sommerferien. Jeg beklager rigtig meget, men jeg kan for guds skyld ikke huske hvem der arrangerede det byttearrangement. Men jeg håber, at I alligevel vil være med, når jeg nu sætter skub i det igen. For selvom vi altid kan blive ved med at anbefale rigtig mange bøger, så syntes jeg det kunne være sjovt at se hvilken bog, vi så rent faktisk vil sende videre til vores medbloggere, som den absolut bedste sommerferielæsning.

’Reglerne’ for denne lille leg er ganske simpel, selvom der beklageligvis måske ikke er nær så meget tid som jeg gerne havde set. I sin enkelhed udvælger man den bog, man selv syntes vil være den bedste sommerferielæsning for så at sende den til hvem man nu bliver partner med. Budgettet for dette projekt vil jeg forsøge at sætte til omkring 100kr for bogen + porto. Jeg ved godt at mange sikkert ikke kan holde sig til dette (min erfaring fra Secret Santa), men det vil jeg lade være helt op til jer, men forsøg om det kan lade sig gøre. Den 13 juni vil jeg sende mails rundt til alle der vil deltage, og hvem de får lov at berige med en god bog til de varme dage. Jeg er også klar over at det kan være svært at sende til en præcis sommerferiedato, men jeg vil mene at vi alle burde være i stand til at sende en bog til vedkommende senest 1. August.

Har du lyst til at være med i dette sommerbogsudveksling så send en mail til mig på mhlind87@gmail.com med følgende informationer, SENEST d. 12 juni kl. 12.00;

  • Navn og adresse
  • Goodreadsprofil-link eller andet sted hvor man kan se hvad du tidligere har læst

Jeg håber I har lyst til at være med, og hvis I har, så brug endelig #ViLæserSommerbøger til at dele jeres oplevelser.

You may also like

6 Comments

  1. Åh, det er simpelthen så skøn en idé!
    Jeg skal også lige have styr på budgettet (og selvfølgelig udløber mit plusmedlemskab hos Saxo, lige præcis den 13… typisk!), men åh hvor jeg håber, at jeg kan få det hen og være med! <3

Leave a Reply to Karina L. Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *