A Court of Mist and Fury (Sarah J Maas, 2016)

Feyre survived Amarantha’s clutches to return to the Spring Court—but at a steep cost. Though she now has the powers of the High Fae, her heart remains human, and it can’t forget the terrible deeds she performed to save Tamlin’s people.

Nor has Feyre forgotten her bargain with Rhysand, High Lord of the feared Night Court. As Feyre navigates its dark web of politics, passion, and dazzling power, a greater evil looms—and she might be key to stopping it. But only if she can harness her harrowing gifts, heal her fractured soul, and decide how she wishes to shape her future—and the future of a world cleaved in two.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4890

Bogen får 5 (x uendelig) ud af 5 stjerner.

Den her anmeldelse er svær at skrive. Det er en uge siden jeg læste de sidste sider, og jeg er stadig ikke kommet mig. Det er længe siden jeg har haft sådan en book hangover, og har måtte finkæmme nettet for fanart og fanfiction for at indfri mit ønske om MERE, MERE, MERE. Så er det sagt, og I er advaret for en anmeldelse der kommer til at være præget af mange af de følelser jeg gennemgik da jeg læste den her bog. For jeg skal love for at jeg sad på kanten af sofaen, lænede mig godt tilbage og nød bogen, mens jeg også næsten bed negle ved flere lejligheder. Selvom der måske er knap så meget action i den her bog i forhold til den første, så er den alligevel 10 gange bedre end den første på grund af alt det andet der sker. Jeg bliver også nødt til at advare om spoilers, for jeg kan ikke snakke om den her bog uden at gå i detaljer!

Vi følger Feyre umiddelbart efter hendes succes Under Bjerget, men succes kommer altid med en pris, og for Feyre er det at leve med hvad hun har gjort, nu for al tid og evighed efter hun blev forvandlet til en fe ligesom dem hun nu skal leve sammen med. Ikke nok med at hun skal lære at begå sig som fe lige pludselig, hun har ovenikøbet fået diverse magiske kræfter med i købet, som hun endnu ikke helt kan kontrollere og med stærke følelsesudbrud gør det bare situationen meget værre. For Feyre kan ikke kontrollere sig selv emotionelt, hun er bogstavelig talt et følelsesmæssigt vrag, og selv det opkommende ægteskab til manden hun kæmpede så bravt for at redde, er måske ikke det lyspunkt hun ser ud til at have brug for.

Jeg elsker Feyre og hendes kampgejst. Sådan, nu har jeg sagt det. I den første bog var hun lidt på kanten til at være irriterende og ynkelig nogle gange (måske det havde noget at gøre med at hun var ’almindelig menneske’ dengang), men nu er jeg vild med hende! Hun er indbegrebet af den slags stærke kvindelige karakterer som Sarah J Maas efterhånden har gjort til sin mærkevare. Selvom det tager lidt tid for Feyre at udvikle sig til denne kick-ass-female, så var det også helt vild interessant at læse om hvordan hendes karakter næsten blev bygget op fra bunden. Jeg syntes måden Maas har gjort det, med at bryde Feyre helt ned, for så at være nødt til at forme hende igen til noget stærkere fungerede rigtig godt hele bogen igennem. For det var ikke uden forhindringer og prøvelser, som ikke alle sammen lykkedes. Sammenstødet med The Weaver var især nervepirrende, og jeg kan huske at de kapitler blev læst meget hurtigt for at finde ud af hvordan Feyre ville klare det.

”He meant it, too. Even if I could tell from the ire in his eyes that he didn’t like it. He’d bring me back to the Spring Court the moment I asked. Bring me back to silence, and those sentries, and a life of doing nothing but dressing and dining and planning parties. He crossed his ankle over a knee. ”I made you an offer when you first came here: help me, and food, shelter, clothing… All of it is yours.””

Den første halvdel af den her bog, for mig, handlede for det første lige om at sætte det hele sammen med hvad jeg kunne huske af hvad der var sket i den første bog. Det tog et par kapitler, men det gjorde mig ikke så meget, for det gav lidt ekstra til bogens mystik og de ting som Feyre kæmper med. Da Rhys endelig træder ind i billedet er det som om det hele bliver vendt på hovedet. Jeg sad hele tiden og tænkte at Tamlin var lidt af en (ærligt talt) svagpisser, taget i betragtning af hvad Feyre gjorde for hans skyld, og den måde han behandler hende på efterfølgende. Det er et meget patrikalt forhold, hvor hun næsten kun er der til hans fornøjelse og hendes rigtige følelser tæller ikke. Jeg syntes det er både skræmmende og imponerende at Maas kan sætte sådan et univers op, hvor der tilsyneladende ikke er pillet synderligt ved kønsrollerne, men alligevel har hun en håndfuld virkelig stærke kvinder, der bare sparker røv og ikke vil finde sig i noget.

Man kan jo ikke snakke om A Court of Mist and Fury uden at snakke om Rhysand. (SPOILERS!) Han skulle forestille at være skurken i det hele, men det viser sig stille og roligt at han er stik det modsatte. Stille og roligt igennem bogen viser Rhys sig mere og mere positivt, og han bliver ved med at overraske. Han har stadig sine hemmeligheder, men dem får vi også at vide senere i bogen, og pludselig giver det hele meget mere mening. Jeg må indrømme at jeg ikke helt havde set den del af historie komme, men når jeg ser tilbage på det hele, så passer det bare så godt sammen! De to skal jo bare være sammen, det giver meget bedre mening end med Tamlin. Tamlin er bogstaveligt talt et udyr i forhold til Rhys, og Tamlin lever også meget mere efter de ’gamle’ regler, hvor han faktisk betragter sig selv som herre over Feyre. Jeg mener, helt ærligt, det er så forkert på mere end en måde.

”I crawled over the bed to the side tucked almost against the slanted ceiling and shimmied beneath the quilt. Cool, crisp sheets wrapped around me like an icy hand. But my shiver was from something else entirely as the mattress shifted, the blanket moved, and then the two candles beside the bed went out. Darkness hit me at the same moment the warmth from his body did. It was an effort not to nudge toward it. Neither one of us moved, though.”

Mit hjerte blødte for Feyre og Rhysand i slutningen. Det gjorde det faktisk flere gange mange gange tidligere, for hold op det er en romance der er blevet bygget op til, men utallige flirts på tværs af dem begge to. Al den magi der spænder imellem dem, gør det heller ikke bedre. Men hold op en barsk slutning. Jeg kunne godt fornemme at der skulle en drastisk slutning til, men jeg havde trods alt ikke forventet lige det. Og endnu engang er det op til Feyre at opofre sig, fordi en flok mænd ikke kan tænke klart! Jeg indrømmer gerne at jeg græd til de sidste kapitler, og jeg nærmest skreg af frustration da der ikke var flere sider tilbage, for den slutning er så unfair som noget kan være. Det er helt urimeligt at vi nu skal vente et helt år mere næste, før at sidste bog i serien kommer.

IMG_4907

Den her bog leder også op til en meget større kamp i den sidste bog. Det står meget tydeligt at Amarantha fra den første bog kun var toppen af isbjerget, når det kommer til ondskab og decideret modbydelighed uden omtanke for andre. Da vi endelig bliver præsenteret for den øverste skurk af dem alle, er der i hvert fald ingen tvivl om at han ikke tager hensyn til mange andre end sig selv, og han hjælper kun andre hvis han får noget ud af det. Jeg er lidt nervøs for hvad han finder på i næste bog. I det hele taget er der mange ting jeg er nervøs over for den sidste bog.

Jeg ved ikke om jeg vil anbefale at læse bogen med det samme eller at vente. På den ene side ’LÆS DEN NU’ fordi den bare er fantastisk, men så kommer du til at sidde i samme desperate situation som mig, med trang til mere der bare ikke findes endnu. På den anden side ’VENT’, fordi så kan du læse den med kortere tid til sidste bog, så du ikke kommer til at sidde med samme desperate trang som jeg har lige nu. Uanset hvad, så syntes jeg bare du skal læse den. For Sarah J Maas er stille og roligt ved at indarbejde sig en plads som nye yndlingsforfatter.

You may also like

2 Comments

  1. JA!! Den var helt igennem fantastisk! 😀 Den første bog var også bare fantastisk men med denne bog er der gravet et spadestik dybere! 😀
    Rhysand er en vidunderlig overraskelse! 😀
    Sidder også her i pinslen over at der er et helt år endnu til den næste og sidste bog! 🙁 ev ev.

    1. Den første bog var okay, den her bog var fænomenal! Gange tusind! Jeg elsker Rhysand, og kan ikke forstå hvordan Maas kan skrive noget så smukt, og det piner mig at vi skal vente helt til næste år (plus at begge hendes serier kommer med sidste bog næste år! ?).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *