One Plus One (Jojo Moyes, 2014)

Suppose your life sucks. A lot. Your husband has done a vanishing act, your teenage stepson is being bullied and your math whiz daughter has a once-in-a-lifetime opportunity that you can’t afford to pay for. That’s Jess’s life in a nutshell—until an unexpected knight-in-shining-armor offers to rescue them. Only Jess’s knight turns out to be Geeky Ed, the obnoxious tech millionaire whose vacation home she happens to clean. But Ed has big problems of his own, and driving the dysfunctional family to the Math Olympiad feels like his first unselfish act in ages… maybe ever.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4397

Det er ingen hemmelighed at Jojo Moyes har knækket koden for rørende romaner, der formår at få sine læsere til at fælde en tårer. Men det er ikke en nødvendighed ved hendes romaner, og her er One Plus One et rigtig godt eksempel, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg lyttede til romanen her som lydbog, og den har den fine detalje at de fire primære karakterer som fortæller historien er læst op af hver deres skuespiller (dog forholdsvis ukendte, deres navne sagde i hvert fald ikke mig noget) så det bliver rigtig tydeligt for hvem der fortæller. I starten irriterede det mig en lille smule, men som bogen skred frem blev det faktisk rigtig fint. Det bidrog med en hel del til de karakterer der læste op.

Jess kæmper virkelig en brav kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, hun arbejder flere jobs og spinker og sparrer hver en penny for at forsørge sig selv, sin datter og stedsøn. Eksmanden hører hun fra sporadisk over Skype, og privatlivet skrænter, hvis ikke det allerede er ikkeeksisterende. Ed virker udadtil til at have det hele, det store job med de store lønsedler og sommerhuset ved havet, når han ikke lige bor i storbyen. Af uransalige veje mødes de to og pludselig befinder de sig på en roadtrip der skal forandre deres liv, med Jess’ børn på slæb vel at mærke.

Lige fra starten blev jeg grebet af Jess’ og hendes liv; hun er indbegrebet af en opofrende mor, der vil gøre alt for sine børn, også selvom de biologisk ikke er hendes. Jeg fik hurtigt ondt af hende, og dømte hende ikke voldsomt for hendes handlinger, for alt hvad hun gjorde, gjorde hun primært for sine børn. Ed havde jeg lidt svært ved at forholde mig til, og jeg brød mig faktisk ikke synderligt om ham i starten af bogen. Han virkede mig en smule utiltalende og faktisk lidt af en nar i den måde han behandlede sig såkaldte kæreste. Det var som om han først blev ordentlig menneskelig da han kom i selskab med Jess og hendes børn.

Selvom man måske godt kan gennemskue fra start af hvad der vil komme til at ske igennem den her roadtrip, så gjorde det mig ikke spor. Tværtimod så ventede jeg næsten i spænding på at mine forventninger ville blive opfyldt. Det var simpelthen utrolig rørende at høre historien fra Tamsys synsvinkel, for hun er et barn der ser meget uskyldigt på verden og har ikke altid 100% styr på hvad der rent faktisk foregår, på grund af sin uskyld. Selve historien udvikling var som sagt forudsigelig, men der var alligevel et par ting der overraskede mig, hvor jeg fik utrolig ondt af Jess og fuldt ud forstod hendes vrede. Historien handler primært om Jess og Ed, men alle i den lille sammensatte ’familie’ gennemgår en eller anden form for udvikling, og jeg vil næsten ønske bogen var længere for at jeg kunne følge dem videre.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *