Odd and the Frost Giants (Neil Gaiman, 2006)

The winter isn’t ending. Nobody knows why.

And Odd has run away from home, even though he can barely walk and has to use a crutch.

Out in the forest he encounters a bear, a fox, and an eagle – three creatures with a strange story to tell.

Now Odd is faced with a stranger journey than he had ever imagined.

A journey to save Asgard, City of the Norse Gods, from the Frost Giants who have invaded it.

It’s going to take a very special kind of boy to defeat the most dangerous of all the Frost Giants and rescue the mighty Gods. Someone cheerful and infuriating and clever.

Someone just like Odd…

(Tekst fra goodreads)

IMG_4288

Lydbøger der er læst op af forfatteren selv er der bare noget særligt over, og når det så er Neil Gaimans britiske røst der kan varme dine ører, så er der noget endnu mere magisk over det. Historien om Odd kendte jeg intet til i forvejen, og det var primært fordi det var en kort lydbog jeg kunne høre på en dag at jeg begav mig i kast med den. Det viste sig at være en Gaimansk fortælling om en dreng der møder en flok dyr, der hjælper ham med at blive en ung mand.

En lille gruppe nordiske guder er blevet narret godt og grundigt, hvilket jeg fandt en yderst underholdende ide, og jeg kunne nemt forestille mig hvordan de enkelte guder vil opføre sig i de pågældende situationer. Det i sig selv er ret godt gået taget i betragtning af hvor kort historien er, og hvor lidt information vi får om de guder. Det påvirker det selvfølgelig også lidt at de er noget nede i kulkælderen over at de er blevet narret godt og grundigt, og nu lever som ’vilde’ dyr.

Odd påtager sig velvilligt opgaven at hjælpe disse nordiske guder, og vi følger ham i deres lille rejse tilbage til Asgard hvor han på snedig vis bruger sin sunde fornuft (som ser ud til at have forladt guderne) til at narre en kæmpe fra det imperium han lige har franarret guderne. Vi får heller ikke så meget at vide om Odd igennem historien, men alligevel så træder hans karakter også meget godt igennem. Især slutningen kunne jeg godt lide, for her for Odd liv til at vise sin mor hvad han har lært på sit eventyr.

Gaiman har en mærkværdig måde at fortælle fængende historier om både børn og voksne, og det er næsten lige meget hvad han fortæller om, så spinder han en verden der hænger sammen. Og det virker derfor heller ikke mærkeligt at nordiske guder er blevet forvist i dyreskikkelse og har brug for hjælp til at vinde deres højborg tilbage. Jeg syntes efterhånden også at hans korte historier er bedre end nogle af hans længere.

5 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *