Always a Witch (Carolyn MacCullough, 2011)

The adventures of Tam and Gabriel continue with more time travel, Talents, spy work, and of course, the evil Knights.

Since the gripping conclusion of Once A Witch, Tamsin Greene has been haunted by her grandmother’s prophecy that she will soon be forced to make a crucial decision—one so terrible that it could harm her family forever. When she discovers that her enemy, Alistair Knight, went back in time to Victorian-era New York in order to destroy her family, Tamsin is forced to follow him into the past. Stranded all alone in the nineteenth century, Tamsin soon finds herself disguised as a lady’s maid in the terrifying mansion of the evil Knight family, avoiding the watchful eye of the vicious matron, La Spider, and fending off the advances of Liam Knight. As time runs out, both families square off in a thrilling display of magic. And to her horror, Tamsin finally understands the nature of her fateful choice.

(Tekst fra Goodreads)

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det gik forholdsvis hurtigt med at læse anden bog om Tamsin. Det var nok fordi jeg kendte personerne som jeg gjorde og igen var historien hurtigt til at tage fart og blive spændende. Historien starter stort set lige hvor den første slutter, Tamsin har vundet første halvleg så at sige og venter nu bare på at anden halvleg skal gå i gang. Og den går i gang allerede 3-4 kapitler inde i bogen så man sidder ikke og venter i kedsomhed over at der skal fart på historien. Der er ikke kedsomhed over disse bøger, der er gang i den fra start til slut; det er lige meget om det er det store plot om Tamsins svære valg hun til sidst må træffe eller de små romantiske vink som der kommer flere og flere af mellem Tamsin og Garbriel.

Tamsin har også gjort sit indtryk hos mig for jeg må indrømme at i starten forekom hun mig meget overfladisk og utaknemlig for sin familie, men efter flere og flere ting blev afsløret tog man hende til sig og begyndte at se tingene fra hendes side af sagen, hvilket ikke var så svært eftersom bogen er skrevet i 1. personfortæller fra Tamsin af. Gabriel blev jeg også mere og mere glad for, ikke mindst på grund af sit beskyttergen overfor Tamsin og de ulykker hun nu forvilder sig ud i. Det forhold, som man vel kan kalde det, de udvikler udformer sig også meget naturligt og er ikke den typiske overnaturlige sjælefrænde-jeg-kan-ikke-leve-uden-dig-kærlighed. Nej, det er helt normalt teenager kærlighed man troede var glemt i barndomsårene, men som lige stikker sit hoved frem alligevel, og det syntes jeg var fantastisk at læse til en forandring.

Samlet set var der meget lidt jeg ikke kunne lide ved de her bøger. Den eneste ulempe er måske sproget som er meget nemt (men det er måske også meget sagt fra mig som engelsklærer, der læser engelsk som man kan spise chokoladeknapper), og historien er alt for hurtigt overstået. Jeg kunne sagtens læse et par udfordringer mere med Tamsin, men den åbne slutning har bogen også taget livet af med den slutning Tamsin selv påtager sig af denne udfordring. Overordnet er der ikke nogen huller hvor man sidder og tænker ”Hov, hvad er jeg lige gået glip af?” Og det er rart til trods for det så kort en bog – den passer vel egentlig perfekt til noget sommerferielæsning nu jeg tænker over det.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *