Jean de France (Folketeatret)

I går aftes var jeg i Aalborg Kongres og Kulturcenter for at se teaterforestillingen Jean de France, som Folketeatret lige for tiden har rundt på Danmarksturne. Det er faktisk anden gang jeg ser den, jeg så den første gang i København hos Folketeatret i starten af måneden. Dengang så jeg den med en flok elever jeg var på tur med, og jeg syntes den var så morsom at jeg spurgte Kæresten og et par venner om vi ikke skulle være kulturelle for en aften og se noget humoristisk teater. Det sagde de heldigvis ja til, og i går lidt før forestillingen begyndte kom skuespils-truppen rundt med musik og dans og mindede om at vi skulle finde vores pladser. Den påmindelse vidste jeg selvfølgelig godt ville komme, men sidst gik jeg glip af den, så jeg ventede spændt på at se dem alle tæt på.

Da forestillingen begyndte vidste jeg jo godt hvad der ventede mig, men jeg syntes stadig det var en sand fornøjelse at gense stykket, for om jeg havde set det eller ej, så er det stadig ganske underholdende. Ludvig Holbergs komedie om Hans Frandsen der vender hjem fra Paris og er blevet svøbt væk af den parisiske mode og levevis, sætter udkants Danmark på en prøve i Jean de Frances desperation og forfærdelse over den danske sprog og de danske traditioner, som han på mærkværdig vis har glemt alt om i de 15 uger han var i Paris. Alt i mens hans familie og venner morer sig gevaldigt over hvor meget til grin han selv formår at gøre sig, i sin higen efter alt der er parisisk. Historien udvikler sig lidt til en svindelhistorie for at sikre ung kærlighed mellem to personer der rent faktisk elsker hinanden, og for at Jean får lov til at komme tilbage til Frankrig, som han allerhelst vil.

Truppen (for der er ikke noget fransk ensemble her) består af et væld af store danske skuespilere, samt et par debutanter som faktisk gør det lige så godt som de gæve, erfarne skuespillere. I aftes var vi faktisk så heldige at overvære AKKC overrække dette års Harlequin pris til Ole Thestrup, hvilket er fuldt ud fortjent. Det vakte selvfølgelig også stående bifald, og intet mindre har han da fortjent med den karriere han har været igennem, både personligt og professionelt. Desuden består rollelisten af Søren Hauch-Fausbøll, Lise Baastrup, Troels Malling og Sonja Oppenhagen bare for at nævne et par stykker af de kendte ansigter som selvfølgelig er med til at tiltrække et publikum. Et par af de nyere ansigter inkluderer for eksempel Pelle Emil Hebsgaard i hovedrollen som Jean de France. Hertil har han sin trofaste tjener Pierre, som bliver spillet af Morten Brovn. Jeg må indrømme at jeg syntes de to gør et fantastisk stykke arbejde i den her produktion. Morten Brovn var især meget underholdende i sin krumbøjende rolle som kammertjener for den besværlige Jean de France.

Humoren er på højt plan, selvom den måske er utrolig plat, men den er så plat at man ikke kan lade være med at grine af den igen og igen. Samtidig er hele stykket utrolig fyldt med meta- og intertekstualitet hele vejen igennem. Da jeg var inde og se det med mine elever, sagde de at der var meget voksenhumor i det, og det er måske rigtig nok, men der er også mange smarte kommentarer som alle vil kunne fange og meget fysisk humor som heller ikke falder igennem brædderne. Jeg var især voldsomt begejstret for alle de interne referencer og det metalag der var igennem hele stykket. Slutningen på stykket var en vidunderperle af en overraskelse uden lige. Dertil kan jeg kun sige at jeg fremover nu også forventer min egen personlige kammertjener til at annoncere mig med personlig konfettikanon. Gør dine lattermuskler en tjeneste at få billetter til en af de forestillinger der er tilbage rundt i landet, og se Jean de France gøre sig selv til grin.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *