Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to) (Jonas Jonasson, 2015)

Pastor Johanna Kjellander Paster har forladt prædikestolen for evigt. Det skete i al hast med buhråb fra forsamlingen. Nå, men hendes erhvervsvalg havde alligevel aldrig rigtig været noget valg. Skylden for det hele giver hun sin far og Gud i forholdet 50/50.

Per Persson lever et tarveligt liv, efter at det er lykkedes hans farfar at formøble den formue, som burde have været hans. I stedet er Per en usselt betalt receptionist på et tredjeklasses eller muligvis et fjerdeklasses hotel.

Den bortviste præst møder tilfældigt receptionisten på en parkbænk, og snart krydser en lige så vred som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men præsten og receptionisten sørger for, at han straks er Morder-Anders for hele Sverige.

Trioen danner en uhellig alliance og begiver sig ind i erhvervsvirksomhed med meget mådelig moralsk habitus. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4319

Det tredje udspil fra Jonas Jonasson var en lidt blandet oplevelse for mig. Hans først to bøger var rigtige gode, og jeg havde store forventninger om at blive underholdt på samme niveau af Morder-Anders. Desværre opnåede jeg ikke helt samme latterhumør af historien om Morder-Anders og alle hans venner.

Til at starte med så syntes jeg at titlen måske er en smule forkert, for selvom Morder-Anders er i centrum, så syntes jeg faktisk at historien mere tilhører præsten og receptionisten. Med starten og slutningen taget i betragtning så syntes jeg mere bogen handler om dem, end om Morder-Anders. Han bliver mere en bi-person end hovedperson. Det er for eksempel deres baggrundshistorie vi får meget mere af end Morder-Anders’.

Fordi vi har med en præst at gøre, er selve historien også præget meget af religion, og jeg kan efterhånden erfare at den slags bøger ikke tiltaler mig synderligt voldsomt. Jeg vil sige at den første halvdel af bogen var lige så sjov som jeg husker Jonassons bøger for at være. Den var aparte, skæv og helt igennem mærkelig – lige som hans bøger plejer at være. Men da vi kom til anden halvdel og Morder-Anders skiftede personlighed en smule, faldt bogen bare lidt fra hinanden for mit vedkommende. Pludselig forsvandt humoren og historien tog overhånd med hævndrab og ny funden religion.

Alt i alt er Morder-Anders og hans venner (samt en uven eller to) nok ikke helt hvad den ser ud til at være. Der er stadig humor i den, men ikke nær så meget som Jonassons andre bøger. Jeg håber han kan komme efter det igen, for den her bog er lidt længere nede af rangstigen en Den hundredårige og Analfabeten, som jeg klart foretrækker.

3 star

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *