Brit-Marie var her (Fredrik Backman, 2014)

Nogle gange sker der noget i livet, som gør, at man starter forfra. For Britt-Marie på 63 år var det en mand, som efter 40 års ægteskab valgte at være sammen med en anden kvinde. Om hun ville det eller ej, så var det i hvert fald hendes startskud til et nyt liv. “Britt-Marie var her!” er historien om, hvordan man i en sen alder bliver inviteret ud i den virkelige verden igen.

(Tekst fra goodreads)

IMG_4255

Efter at have hørt historien om Ove, besluttede jeg mig for også at høre Brit-Maries historie, som måske var en smule mere hjerteskærende end Oves. Brit-Marie har lidt tvangstanker når det kommer til rengøring, og i starten morede det mig lidt, for jeg kunne godt se en lille smule af mig selv deri – dog ikke helt i samme stil. Som historien skrider frem, blev det dog også klart at det var tæt på det eneste jeg kunne genkende af mig selv i Brit-Marie. For jeg er ked af at sige det, i den første halvdel af bogen var hun lidt ynkelig.

Den første halvdel af bogen fokuserer meget på hvordan Brit-Maries liv var før hun kom til Borg, og hvis jeg skal være ærlig, lød det ikke som det bedste liv, og jeg fik meget hurtigt ondt af hende – og kom til at syntes mindre og mindre om hendes (eks-)mand. Det tog mig også noget tid at syntes rigtigt om Brit-Marie, men det hænger nok sammen med at det tog hende en tredjedel af bogen for at finde den selvtillid der gjorde hendes karakter rigtig stærk i bogen.

Den subtile humor der lå og dulmede bag En mand der hedder Ove, ligger en smule dybere hos Brit-Marie. Der var knap så mange spøjse karaktere, dem der var, var måske en smule mere realistiske, eller nærmere jordnære. Det gjorde dem mere seriøse, hvilket i sig selv var helt okay, men jeg savnede den skjulte humor, som for det meste kun kom til overfladen igennem En-eller-anden i sin kørestol og kombinationsbutik.

Brit-Marie var her sætter en historie op som ligger op til det store spørgsmål ’hvad har du opnået med dit liv?’ – og det er jo et ret stort spørgsmål. Der går bare ufattelig lang tid før Brit-Marie indser hvad hun har bedrevet, og måske endnu mere nærtliggende, hvad hun ikke har bedrevet. Det er en historie der godt kan sætte lidt selvovervejelse i gang, fordi man sidder tilbage med en fornemmelse af at man ikke selv har lyst til at sidde i Brit-Maries situation. Alligevel kan jeg ikke lade være med at sammenligne Brit-Marie med Ove, og der må jeg indrømme at Ove vinder bare lige med en margin eller to. Men begge fortjener at man lærer dem at kende.

4-star1

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *